Kvindelige chefer, nej tak

Ikke en eneste virksomhed i Japan har takket ja til regeringens tilbud om økonomisk støtte i bytte for at forfremme flere kvinder til lederstillinger. Nu prøver regeringen igen med færre krav og flere penge som lokkemad.

Women wearing Hakama, or Japanese traditional Kimono, walk past an electronic board, showing the various stock prices, outside a brokerage in Tokyo, in this March 23, 2015 file photo. Japan is expected to announce consumer confidence data for April this week. REUTERS/Yuya Shino/Files GLOBAL BUSINESS WEEK AHEAD PACKAGE - SEARCH "BUSINESS WEEK AHEAD MAY 11" FOR ALL IMAGES Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Sidste søndag var Japans premierminister, Shinzo Abe, på talerstolen i FNs hovedkvarter i New York. Anledningen var et møde om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder.

Den japanske regeringschef forsikrede, at Japan som vært for et topmøde om samme emne næste år vil gøre sit bedste for at sætte nye initiativer i gang og skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Den samme målsætning har hans regering hjemme i Japan. Her kniber det dog noget med resultaterne. Tidligere på ugen kom det frem, at et af regeringens tiltag for at skaffe flere kvinder i chefstillinger har været en udtalt fiasko. Ikke en eneste japansk virksomhed har søgt midler fra en offentlig pulje, der blev etableret for at belønne firmaer, der forfremmer kvinder til ledende stillinger.

Den japanske regering havde afsat 6,7 mio. kr. til projektet og estimeret, at 400-500 virksomheder ville ansøge. Virksomhederne kunne modtage op til 16.700 kr., hvis de opfyldte kravene, der også omhandlede undervisning af medarbejdere i spørgsmål om ligestilling. Nu bliver budgettet udvidet, og kravene mildnet.

Mål om 30 procent kvinder i lederstillinger

I de snart tre år Shinzo Abe har stået i spidsen for den japanske regering, har han gang på gang understreget, at flere kvinder i arbejdsstyrken er en nødvendighed for at sætte gang i væksten og øge produktiviteten. Ifølge investeringsbanken Goldman Sachs vil det føre til 7,1 millioner flere i arbejde og et løft for landets bruttonationalprodukt på hele 13 procent, hvis de japanske kvinder arbejdede lige så meget som de japanske mænd.

Den japanske regering har som målsætning, at 30 procent af alle lederstillinger i 2020 skal være besat af kvinder. Det gælder både i det offentlige og i private virksomheder. I det offentlige kan myndighederne forsøge at gennemtrumfe kvoteordninger.

Udfordringen bliver langt større i Japans private sektor, hvor ligestilling ikke fylder meget i forretningskulturen. Hvad enten det angår ligeløn, forfremmelser eller mulighederne for at balancere karriere og familieliv, er kvindelige ansatte ofte dårligere stillet end deres mandlige kolleger.

Derfor scorer Japan år efter år bundkarakterer på de globale ranglister. World Economic Forum placerer landet som nummer 104 ud af 142, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Det er ringere end Aserbajdsjan og Swaziland og tre pladser længere nede af listen end året før.

Ny lov skal fremme ligestilling

Fra talerstolen i New York fremhævede Shinzo Abe endnu et tiltag, der skal få Japan væk fra de kedelige placeringer på den type lister. En ny lov vedtaget i det japanske parlament indebærer, at firmaer og myndigheder med over 300 ansatte skal offentliggøre, hvor mange kvindelige ansatte de har, og hvor mange de agter at ansætte og forfremme. Rationalet er, at hverken virksomheder eller myndigheder ønsker at blive hængt ud som en modstander af ligestilling. Tanken er samtidig, at de mest ambitiøse firmaer vil få nemmere ved at tiltrække de bedste kandidater til nye jobåbninger, fordi de kan tilbyde en mere attraktiv karrierevej.

Loven træder i kraft næste forår, men spørgsmålet er, om den er tilstrækkelig til for alvor at gøre en forskel. Kritikere peger på, at Shinzo Abe burde rette sit fokus mod den japanske skattelovgivning. Den nuværende lov betyder, at en række skatte- og pensionsfordele forsvinder, hvis begge personer i et forhold har en normal indtægt.