Kvinde dømt for at tisse offentligt: »Hun skulle have brugt et urinal«

En kvinde, der blev taget i at tisse offentligt, er nu blevet dømt. Hun skulle have benyttet en af byens urinaler, der ellers er tiltænkt mænd, lød dommerens forklaring. Nu samles borgerne i Amsterdam ved urinalerne for at protestere.

Urinaler i et indkøbscenter i Shanghai. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aly Song
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Når en mand skal, så skal han«, lyder et gammelt udtryk. Og så er det jo godt, at der ofte er et urinal at finde i nærheden. Men sådan er det sjældent for kvinder, der unægtelig også »skal, når de skal«.

Og det skulle en 23-årig hollandsk kvinde, der ikke befandt sig i nærheden af et sanitært forhold tiltænkt lige netop hendes køn. Til gengæld var der mulighed for at benytte sig af en af byens urinaler. I hvert fald hvis man spørger den dommer, der dømte hende for at tisse på offentlig gade.

Kvinden skulle have benyttet sig af en af byens urinaler, der ellers er tiltænkt det mandlige publikum, lød forklaringen i retten.

Kvinden, der forsøgte at forsvare sig i retten og opnå forståelse, blev mødt af kritik fra dommeren, der ikke udviste den store forståelse.

»Det ville ikke have været rart for dig, men det kunne have ladet sig gøre,« sagde dommeren.

Det er ganske enkelt uretfærdigt, mener omkring 10.000 af byens borgere, der samles fredag foran byens 35 offentlige urinaler for at protestere mod dommen. Amsterdam har kun tre offentlige toiletter til kvinder, så der er selvsagt tale om forskelsbehandling.

»Det er blevet et kæmpe stort feministisk problem, hvilket ikke lige var min hensigt. Men på den anden side, så er det på tide, problemet bliver taget op til debat. Det er pinligt, at der ikke er nogle steder, kvinder kan tisse,« har Geerte Piening udtalt til The Guardian.