Kupmagere retter ny anklage mod Myanmars Suu Kyi

Med seneste sigtelse er der rettet seks anklager mod den kuppede leder i Myanmar.

Demonstranter går gennem et marked i bydelen Kamayut i Myanmars storby Yangon. Befri vores leder, står der på plakaten under et billede af Aung San Suu Kyi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Myanmars tilbageholdte leder, Aung San Suu Kyi, er blevet belastet af en ny sigtelse af de militære kupmagere, oplyser hendes advokat.

Der er sammenlagt rettet seks anklager mod hende, siden hun blev anholdt i starten af februar.

Suu Kyi deltog mandag i et retsmøde via en videoforbindelse, og det var her, at hun blev præsenteret for yderligere sigtelse. Ifølge hendes advokat har den relation til en lov om beredskabet ved naturkatastrofer.

Hun indtog indtil kuppet en post, der svarer til premierminister.

Det næste retsmøde er berammet til 26. april.

Modstandere af kupmagerne har mandag opfordret folk til at vise trodsighed ved at klæde sig ud og deltage i bønner i forbindelse med den kommende nytårshøjtid, der kendes som thingyan.

Siden kuppet 1. februar har der været store protester mod de militære kupmagere. Over 700 demonstranter er blevet dræbt. Blandt dem 46 børn.

/ritzau/Reuters