Kunsten at trække sig ud af Irak

Om 18 måneder vil Irak ikke længere have brug for de udenlandske tropper, siger den irakiske indenrigsminister nu. I givet fald skal det til at gå rigtigt godt i Irak fra nu af.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indenrigsministeren i den midlertidige irakiske regering, Falah al-Naqib, forudså i går - oven på den positive afvikling af valget søndag - at de udenlandske styrker kan forlade Irak om 18 måneder.

Til den tid vil irakerne ikke længere have brug for de 150.000 amerikanske soldater og tropperne fra de andre lande i koalitionen, mener ministeren.

Klogt træk
Selv om det ikke fremsættes som et krav, er indenrigsministerens melding alligevel interessant, for hidtil og især op til søndagens valg har den irakiske regering afvist at sætte tidsfrister op for de udenlandske troppers tilstedeværelse. Og det har regeringen gjort klogt i, mener to danske eksperter.

»Det er meget uigennemskueligt at forudsige, hvornår de udenlandske styrker kan trækkes ud af Irak. Det er lige som at forudse vejret ti dage frem,« siger Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. »En afgørende forudsætning er, hvornår de irakiske sikkerhedsstyrker er tilstrækkeligt mange og veluddannede nok til at tage over efter amerikanerne og de andre udenlandske tropper i landet,« understreger Helle Lykke Nielsen.

Og indtil videre går arbejdet med at få en robust og troværdig irakisk sikkerhedsstyrke ikke for godt.

Da udenrigsminister Condoleezza Rice for nylig blev taget i ed som USAs ny udenrigsminister, sagde hun, at der nu er trænet omkring 120.000 irakere inklusive 50.000 politifolk.

Men hun erkendte, at mange af dem ikke har vist deres evner i kamp, og at der er problemer med ledelsen over sikkerhedsstyrkerne og med folk, der deserterer.

Højest 11.000 mand
Men tallet 120.000 mand afvises af uafhængige eksperter - blandt andet i det amerikanske Center for Strategic and International Studies - der mener, at Irak i virkeligheden kun råder over en styrke på 11.000 mand med den nødvendige træning og det nødvendige udstyr.

Den demokratiske opposition siger med henvisning til udtalelser fra Iraks midlertidige premierminister Iyad Allawi, at Iraks sikkerhedsapparat i dag har ca. 20.000, der er kampklare.

Ifølge Helle Lykke Nielsen har de irakiske myndigheder og den amerikanske-ledede koalition også tabt en masse dyrebar tid, fordi uddannelsen af sikkerhedsstyrkerne ikke har været god nok.

»Det har allerede i et stykke tid været kendt, at man flyttede midler fra genopbygningen over til uddannelse af sikkerhedsstyrker, fordi det ikke gik hurtigt nok. Nu har det vist sig, at uddannelsen heller ikke har været god nok. USA har brugt private amerikanske virksomheder til at træne irakiske politifolk og militærfolk. Men det har været for dårligt, og derfor har det amerikanske militær og enheder fra koalitionspartnerne overtaget træningen,« siger hun.

Også afdelingsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Peter Viggo Jakobsen, mener, at de udenlandske styrker først kan trækkes ud af Irak, når landets egne styrker er i stand til at opretholde lov og orden. Hvornår det sker, er der ingen, der ved, understreger han.

»De fleste siger, at det ikke går særlig godt. Og at folk stikker af. Omvendt forlyder det, at de irakiske soldater og politifolk har udført et fint stykke arbejde under valget, og nogle af enhederne har været brugt i kampindsatser og klaret det glimrende,« siger Peter Viggo Jakobsen.

202 oprørere fanget
Ifølge den irakiske indenrigsminister lykkedes det landets sikkerhedsstyrker at tage i alt 202 formodede oprørere heraf fire udlændinge til fange i en operation i forbindelse med valget.

Peter Viggo Jakobsen understreger, at en tilbagetrækning af de udenlandske tropper også afhænger af terroristernes og oprørernes styrke. Og det er Helle Lykke Nielsen helt enig i.

»Amerikanernes oplysninger om, at de har taget nogle vigtige terrorister til fange, skal tages med et gran salt. Men det er klart, at jo mere de kan slå ned på de folk, der kommer udefra og kæmper i Irak, jo hurtigere kan man trække sig ud af Irak. Det er jo de udenlandske elementer, der er de mest radikale. Oprørerne - forstået som folkene fra Saddam Husseins tidligere Baath-parti - lader sig i højere grad påvirke af søndagens valg. Valget var jo et signal til oprørerne om, at de altså ikke har nogen udbredt støtte, og det tror jeg, at nogle af oprørerne vil tage bestik af,« siger Helle Lykke Nielsen.