Kun få kinesere vil have barn nummer to

Et år efter at Kinas etbarnspolitk blev lempet, har færre end ventet vist interesse for at få barn nummer to. Manglende tid, omkostningerne og fårets år er blandt forklaringerne.

Kinesiske forældre er ikke sprunget til og har taget imod myndighedernes tilbud om at få barn nummer to i det forventede omfang. Billedet viser nyfødte på et hospital i byen Huai’an i den østkinesiske Jiangsu-provins. Arkivfoto: Patty Chen
Læs mere
Fold sammen

BEIJING: Et mindre babyboom var forventet, da Kina sidste år besluttede at lempe på de regler, der i tre årtier har holdt befolkningsvæksten i verdens folkerigeste nation nede.

Etbarnspolitikken har fra begyndelsen været lige dele kontroversiel og effektiv. Faktisk så effektiv, at antallet af kinesere i den arbejdsdygtige alder nu skrumper. Derfor valgte regeringen i marts sidste år at gribe ind.

11 millioner forældrepar fik mulighed for at få barn nummer to. Eneste krav var, at mindst en af forældrene var enebarn. Men kun halvt så mange par som ventet har benyttet sig af muligheden og ansøgt om at kunne få barn nummer to. Myndighederne regnede oprindeligt med, at loven ville føre til omkring to millioner nyfødte om året. Men med under en million ansøgere i løbet af det første år bliver antallet i første omgang væsentligt mindre.

»Det viser, at lempelsen af politikken ikke vil føre til en hurtig befolkningsvækst, og at de demografiske problemer i Kina vil fortsætte med at blive forværret,« forklarer ekspert i etbarnspolitikken, He Yafu, i avisen Financial Times.

Han forudser, at presset på den kinesiske regering for helt at afskaffe begrænsningerne vil stige. I forvejen er det langtfra alle kinesere, der er underlagt reglerne om et barn per familie. Undtagelserne tæller bl.a. minoriteter eller par på landet, der først har fået en datter.

Derfor var det først og fremmest i byerne, at de nye regler var tiltænkt at have en effekt. Men her har høje leveomkostninger og en travl hverdag vist sig at sætte en stopper for det forventede babyboom.

Manglende tid og penge

En undersøgelse foretaget af avisen China Youth Daily i slutningen af sidste år viste, at tid og penge er den hyppigste forklaring hos kinesere i målgruppen. Det gælder også for 28-årige Ma Xiao Hua, der allerede har en søn og gerne ville have en datter. Men økonomien rækker ikke, forklarer hun. »Allerede nu føler jeg, at arbejde og hverdag ikke rigtig kan hænge sammen. Min mand og jeg arbejder begge meget, og for at være helt ærlig ville vi have svært ved at få råd til at få et barn mere,« siger hun.

En anden type forklaring på det lave antal ansøgninger handler om gamle kinesiske traditioner. Det er nemlig ikke altid kun praktiske og økonomiske aspekter, der afgør beslutninger om familieforøgelse. For mange kinesere er det ikke ligegyldigt, hvilket år deres barn bliver født i. Kinesisk nytår nærmer sig og dermed også overgangen fra hestens til fårets år. Der findes i alt 12 år opkaldt efter forskellige dyr og fabeldyr – og af dem er fårets år det mest uheldsvangre at være født i.

Traditionelt bliver fåret set som empatisk, gavmildt og følsomt, men også pessimistisk, dovent og uansvarligt. Og noget tyder på, at de negative sider vejer tungest. Ni ud af ti børn født i fårets år vil få et ulykkeligt liv, lyder et kinesisk ordsprog. Så måske frister det mere at vente til abens år, der er det næste i rækken.