EU-Kommissionen har gjort, hvad den kunne for at omsætte Draghi-rapportens anbefalinger til virkelighed.
Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på en konference et år efter Draghi-rapporten.
Her fik EU endnu et vågn-nu-op-budskab fra Mario Draghi, der har lagt navn til Draghi-rapporten.
Efter et år er kun 11 procent af anbefalingerne fra rapporten blevet til virkelighed ifølge en opgørelse fra den Bruxelles-baserede tænketank The European Policy Innovation Council.
EU mangler ganske enkelt tempo i beslutningsprocesserne, lød det tirsdag fra Draghi.
Men det er ikke EU-Kommissionens skyld, mener von der Leyen.
Hun peger på, at EU-Kommissionen har fremlagt et konkurrenceevne-kompas og en række konkrete forslag og regelforenklinger med afsæt i rapporten.
- Nu skal vi overbevise medlovgiverne om forslagene. Vi vil fortsætte utrætteligt, til vi får det gjort, siger von der Leyen.
Dermed vender hun diskret pegefingeren mod EU-Parlamentet og EU-landene, der som medlovgivere skal vedtage forslagene.
Den udlægning er ikke helt urimelig, for EU-landene bærer en stor del af ansvaret for, at anbefalingerne ikke bliver omsat til handling, mener Simone Tagliapietra, der er seniorforsker ved den økonomiske tænketank Bruegel.
- Draghi kom til Bruxelles med et meget klart budskab: Enten ændrer Europa sin økonomiske model, eller også vil Europa gå økonomisk under i dagens verden.
- Han opfordrer til flere tiltag på EU-plan for at opnå større rækkevidde og effekt. Jeg håber, at han holder den samme tale i Det Europæiske Råd, hvor de største hindringer for hans vision stadig findes, siger Simone Tagliapietra.
Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne fra alle 27 EU-lande.
Blandt EU-landenes ledere er der bred accept af Mario Draghis hovedkonklusion: At EU sakker faretruende bagud i den internationale konkurrence med de økonomiske giganter USA og Kina.
Men flere lande vender sig mod dele af anbefalingerne i Draghi-rapporten.
Draghi taler blandt andet for, at EU skal handle "mere som en føderation" end som en union af selvstændige lande.
Det kan blandt andet betyde fælles gæld til at finansiere EU-projekter.
Eller at EU-landene skal acceptere, at statsstøtte koordineres, så den går til EU's bedste frem for landenes eget bedste, som at forsvare hjemlige job og virksomheder.
Draghi-rapporten er opkaldt efter hovedforfatter Mario Draghi, der både har været formand for Den Europæiske Centralbank og premierminister i Italien.
Rapporten peger på, at bunker af regler fra Bruxelles, tårnhøje europæiske energipriser og manglende investeringer er ved at kvæle virksomheder i Europa.
/ritzau/