Kronprinser i olympisk linedans

Hollands kronprins Willem-Alexander har siden 1998 været medlem af den internationale olympiske komité, IOC. Korruption i den olympiske bevægelse og Kinas krænkelser af menneskerettigheder har skabt politisk blæst om den hollandske tronfølgers olympiske arbejde. Kronprins Frederik kan med fordel studere sin hollandske kollegas erfaringer.

Foto: Scanpix

BRUXELLES: Tulipanerne stod friske og sprøde i den kølige forårsluft, da kronprins Willem-Alexander i sidste måned åbnede blomsterparken Keukenhof mellem Haag og Amsterdam. En normalt festlig og fredelig begivenhed med vinkende skolebørn og officielle høfligheder.

Men nogle dage forinden var Tibets hovedstad Lhasa eksploderet i vold, da tibetanere var gået på gaden for at protestere mod den kinesiske undertrykkelse af Himalaya-provinsen. Kinesisk politi havde slået oprøret ned med hård hånd, og nu forplantede slagene sig helt ud til begivenheden i den verdenskendte hollandske tulipan-park.

Demonstranter fra Amnesty International pressede på for at komme ind i parken med tulipanløg opkaldt efter kinesiske systemkritikere, og prins Willem-Alexander stod umælende ved siden af dagens æresgæst, Beijings viceborgmester Niu Youcheng, for at åbne parken, hvor blomsterne i anledning af OL i Kina var arrangeret efter kinesisk inspiration.

Situationen var pinlig for Hollands kommende konge. Ikke alene stod han pludselig sammen med en højtstående repræsentant for det kinesiske regime på et tidspunkt, hvor hele verdensopinionen rasede imod det kommunistiske styre i Beijing. Han havde også som medlem af Den Internationale Olympiske Komité været med til at tildele Kina værtskabet for OL i 2008, og alligevel kunne han ikke sige et ord.

Hollands kongehus er nemlig ligesom det danske underlagt strenge regler for, at dets medlemmer ikke blander sig i politiske spørgsmål. Og begivenheden i tulipan-parken med dens cocktail af horder af mediefolk, vrede demonstranter og en penibel politisk sag er således et lysende eksempel på de farer, der lurer, hvis også Danmarks kronprins, Frederik, til næste år bliver valgt ind i IOC.

Action man
Willem-Alexander og Frederik, har – ud over interessen for sport og OL – mange ting til fælles, og deres familier har tætte bånd til hinanden. Således stod Danmarks nuværende dronning, Margrethe, fadder, da Willem-Alexander blev døbt.

De to kommende konger ligner også hinanden i den forstand, at fart, spænding og militær træning har tiltrukket dem i højere grad end boglige studier, selvom begge dog har afsluttede universitetsstudier og andre statsretlige dannelsesforløb bag sig.

Samtidig har både Willem-Alexander og Frederik i deres ungdomsår haft visse kvaler med at affinde sig med en nøje fastlagt fremtid. I teenageårene var Willem-Alexander således ganske oprørsk, og det fik hans mor og far, dronning Beatrix og prins Claus, til at sende ham på kostskole i Wales, hvor han tog sin studentereksamen.

»Jeg havde problemer med mine forældre på det tidspunkt. Og mine forældre havde problemer med mig. Så det var bedst for os, at vi splittede op,« har han mange år senere forklaret i et TV-interview.

Men Willem-Alexander kom videre til flyvevåbnet, fik flyvercertifikat og dyrkede samtidig en masse sport. Derfor var det kun naturligt, at han i 1990erne blev involveret i organisatorisk idrætsarbejde i det sports-entusiastiske Holland.

Der blev lagt planer for prinsen, og da muligheden for et medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, dukkede op, valgte den daværende hollandske regering i 1998 at slå til.

Dog var man godt klar over, at samarbejdet med den daværende IOC-præsident, spanieren Juan Antonio Samaranch, der havde en mindre end glorværdig fortid under Spaniens diktator Franco, indebar risici for politiske problemer.

Derfor blev der udarbejdet nøje planer for Willem-Alexanders optræden i olympisk sammenhæng. Det blev fastlagt, at han skal træde ud af IOC, når han bliver konge, og det blev gjort helt klart, at kronprinsens udtalelser til offentligheden til enhver tid skulle afstemmes med regeringen.

Dette fik man et eksempel på i sidste måned, hvor kongehuset efter tavsheden i tulipan-parken udsendte en pressemeddelelse.

»Prinsen er som alle andre bekymret over udviklingen i Tibet. Han mener, at man bør stræbe efter en fredelig løsning med respekt for menneskerettighederne og for alle befolkningsgruppers holdninger« stod der i dokumentet, hvor man også præciserede, hvilke regler, prinsen skal holde sig til i forhold til De Olympiske Lege.

»Prinsen af Oranje agerer ganske rigtigt i IOC ikke efter instruks fra den hollandske regering, men i alle politisk relevante sager med forbindelse til IOC og udtalelser herom rådfører han sig i kraft af den ministerielle ansvarlighed (reglerne om regeringens ansvar for kongehuset, red.) altid med regeringen.«

Formuleringen viser, at den hollandske regering – uanset hvad der måtte stå i IOCs charter om medlemmernes uafhængighed – agter at have det sidste ord vedrørende kongehuset.

Dette fik man også vished for ganske få måneder efter, at prins Willem-Alexander var indtrådt i IOC. Et af IOCs egne medlemmer afslørede, at der havde fundet korruption sted i forbindelse med tildelingen af værtskabet for vinter-OL i 2002 til Salt Lake City.

Svigerfar uønsket
Skandalen satte kød på mange års mistanker om korruption i IOC, hvor magt og rigdom – snarere end samfundsgavnlige fortjenester – i mange år syntes at have været adgangsbilletten.

Derfor valgte Hollands daværende regering at suspendere Willem-Alexanders medlemskab af OLs øverste besluttende myndighed. Sagen førte til eksklusion af seks IOC-medlemmer, mens fire andre valgt at gå frivilligt. Da oprydningen var gennemført, fik Willem-Alexander lov til atter at indtræde i IOC.

Også på det personlige plan har Willem-Alexander oplevet, at hensynet til den siddende regerings politiske ønsker vejer tungere end hensynet til hans person.

Således var hans kommende svigerfar uønsket, da Willem-Alexander i 2002 giftede sig med sin argentinske forlovede, Máxima Zorreguieta. Faderen, Jorge Zorreguieta, havde været minister under det argentinske militærdiktatur fra 1976-1983, og derfor bad daværende premierminister Wim Kok ham om at blive væk.

I skrivende stund synes der ikke at være problemer omkring kronprins Willem-Alexanders deltagelse i åbningsceremonien ved OL i Beijing 8. august, eftersom også premierminister Jan Peter Balkenende har tænkt sig at deltage.

»Men det er klart, at sagen vil forholde sig helt anderledes, hvis premierministeren skulle skifte mening,« siger Peter Rehwinkel, medlem af Hollands senat for Arbejderpartiet, som deltager i Balkenendes regering.

»I en sådan situation vil det være uholdbart, hvis kronprinsen tog af sted, fordi det så ville være svært for offentligheden at finde ud af, hvad der er regeringens politik. Det er jo regeringen, der har ansvaret for kongehuset,« siger Rehwinkel til Berlingske Tidende.

Willem-Alexander selv siger som sædvanlig ingenting.