Kritikere: EU lader Balkan-lande gøre det beskidte flygtningearbejde

En hård kurs har nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der rejser gennem Balkan og videre mod Nordeuropa. EU-lande lukker øjnene for brud på konventioner, siger kritikere.

Siden 20. november har grænserne i fire lande på Balkan været lukket for flygtninge og migranter fra alle andre lande end Syrien, Irak og Afghanistan. Serbien taler om en dominoeffekt, der begyndte i EU-landene Slovenien og Kroatien, og som nu også håndhæves i Serbien og i Makedonien. Billedet er fra grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Fold sammen
Læs mere

SID: Foran et nedlagt motel holder tre slidte busser i tomgang. Mænd, kvinder og børn står tæt omkring dørene, som frygter de, at busserne pludselig skal køre uden dem.

»Hvor er vi? Er det Kroatien?« spørger en ung mand ud i vintermørket.

Det er det ikke. Vi er stadig i Serbien. Forude venter endnu en grænse, den kroatiske, der skal bringe de håbefulde lidt tættere på drømmen om Europa.

36-årige Lokman, hans kone, 33-årige Nazdar, og parrets tre børn tilhører Syriens kurdiske mindretal. De har krydset mange landegrænser under den nu tre måneder lange flugt fra hjembyen Qamishli i det østlige Syrien.

Værst var turen fra Tyrkiet til Grækenland over det Ægæiske Hav. Det blæste, så de frygtede, at båden skulle kæntre, siger Nazdar. Fem dage senere gik de og børnene til fods gennem det sydlige Makedonien. Og så lysnede det endelig: De betalte 35 euro per næse for busbilletten gennem Serbien.

»Det er bedre her. Folk er venlige. I Europa er der gode mennesker. Er det ikke rigtigt,« spørger Lokman.

Familien står midt i den udmarvende, månedlang flugt. Alligevel er den – lige nu og her – blandt de heldige. De og deres børn har syriske pas. Havde de ikke haft det, var de næppe kommet ind i Serbien. Og de ville ikke kunne krydse den grænseovergang, der ligger få kilometer fremme ad hovedvejen.

Den kontante kurs håndhæves

Siden 20. november har grænserne i fire lande på Balkan været lukket for flygtninge og migranter fra alle andre end tre nationaliteter: syrere, irakere og afghanere. Andre afvises ved grænsen uden hensyn til baggrund og eventuel asylsag.

Ifølge de serbiske myndigheder er der tale om en dominoeffekt, der begyndte i EU-landene Slovenien og Kroatien. Både Serbien og den sydlige nabo Makedonien håndhæver nu samme linje.

»Vi kan ikke tage imod mennesker, som ikke kan rejse videre. Ellers risikerer vi, at alle disse mennesker efterlades her i Serbien. Og det er mennesker, der ikke ønsker at være her,« siger Ivan Miskovic, talsmand for de serbiske immigrationsmyndigheder.

Alene i år er flere end 500.000 rejst gennem Serbien, der ligger midt på den vigtigste transitrute til Nordeuropa.

Samme forklaring lyder i nabolandene. Kroatien har peget på en lignende praksis i Slovenien, mens Slovenien har forsvaret sin fremgangsmåde med henvisning til, at den nordlige nabo Østrig er begyndt at opføre et hegn på grænsen mellem de to lande.

Den hårde Balkan-kurs har tilsyneladende medvirket til at reducere antallet af flygtninge og migranter, der rejser via Serbien. Tidligere ankom dagligt op mod 50 busser her til det serbiske transitcenter i landsbyen Adacevci. Nu er tallet nærmere 25. Antallet af dagligt nyankomne til Serbien er faldet fra 4.000 til nu 2.500, oplyser myndighederne.

Andre tusinder er blevet afvist ved grænsen til Makedonien, der nu er sidste led i kæden af strammere.

Brud på menneskerettighederne

Det så 18-årige Mansur Hossein, en anden passager på bussen, med egne øjne. På rejsen gennem Tyrkiet og Grækenland blev den kristne iraker ven med en ung iraner. Ved den makedonske grænse blev de to sendt ind hver sin kø.

»Han skulle også søge asyl. De lukkede mig over, men han måtte ikke komme med,« siger Mansur Hossein.

Både FNs flygtningeorganisation, UNHCR, og menneskeretseksperter har kritiseret Balkan-landenes udvælgelse af asylansøgere udelukkende på baggrund af nationalitet. Flygtninge har ikke per automatik ret til at rejse gennem et land, hvor de ikke søger asyl. Men modtagerlandet har en forpligtelse til at vurdere dem individuelt, før de afviser dem, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef hos Dansk Institut for Menneskerettigheder.

»Hvis man over en kam udelukker folk fra alle verdens lande undtagen tre, så er det i praksis ikke i overensstemmelse med menneskerettighederne,« siger han.

Det bør også indgå i vurderingen, at asylsystemet i udrejselandet Grækenland stort set er brudt sammen, siger han.

Lydia Gall fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch besøgte for to uger siden den græsk-makedonske grænse, hvor en gruppe asylansøgere fra Iran havde indledt en sultestrejke.

»Det er mennesker, der efter al sandsynlighed ville få asyl i Europa,« mener hun.

EU: Forskelle på flygtninge og på migranter

I EU-hovedstaden, Bruxelles, har kritikken af Balkan-landenes indgreb været til at overse. Mandag blev Serbien det seneste land, der indledte optagelsesforhandlinger med EU. På et besøg i landet i sidste uge roste EU-kommissær Johannes Hahn Serbiens håndtering af flygtningekrisen.

Beslutningen om at sortere i flygtninge kommer dog ikke fra EU, understregede Johannes Hahn på et pressemøde torsdag i sidste uge.

»Det er en uafhængig beslutning i disse lande. Men vi skal skelne – det glemmer man nogle gange – mellem flygtninge og migranter. Og i kølvandet på flygtningestrømmen har vi set mange økonomiske migranter, som ikke vil have en chance for at få asyl,« siger Johannes Hahn.

Er det i overensstemmelse med Europas værdier at udvælge folk på grund af deres oprindelse og ikke deres situation?

»Også i EU har nogle lande en såkaldt hurtigprocedure, der ud fra den landespecifikke baggrund afgør, om der er en større eller mindre sandsynlighed for at få asyl,« siger Hahn.

Det er ikke første gang, EU-Kommissionen og de store medlemslande holder igen med kritikken, når det gælder de afgørende transitlande, siger Gammeltoft-Hansen.

»Man toner ned for kritikken for at sikre landenes samarbejde til at stoppe strømmen videre mod i Europa. Og fordi disse lande i praksis gør det beskidte arbejde, som man i EU godt ved, at man ikke må selv,« siger han.

Fra motellet i grænselandsbyen Adacevci i det nordlige Serbien kører der nu også busser den modsatte vej. Mod syd.

De, der afvises ved den kroatiske grænse, transporteres til et forfaldent asylcenter ved en roma-landsby uden for hovedstaden, Beograd. Her bor nu hundredvis af mennesker fra lande som Nigeria, Iran, Pakistan og Eritrea.

Udsigten til at få asyl i Serbien er ikke stor. Siden 2008 har blot 21 personer fået tilkendt asyl. Mange rejser i stedet videre illegalt. 19-årige Fahim Mudei fra Somalia har ventet på svar på sin ansøgning i syv måneder, siger han:

»Der sker ingenting. De siger, at der er folk, der kan hjælpe dig for penge, men jeg har ingen penge. Derfor sidder jeg fast her.«