Det er et kæmpe skridt for Sverige såvel som NATO.
14 måneder efter Sverige officielt afleverede en ansøgning om medlemskab i forsvarsalliancen, lykkedes det sent mandag aften at overbevise Tyrkiet om at nikke ja.
»Det er en historisk dag, for vi har en klar meddelelse fra Tyrkiet om, at de vil sikre ratificering i det tyrkiske parlament,« siger NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde.
Alligevel skal vi næsten se det, før vi tror det, lyder det fra Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzen:
»Vi har oplevet et langt forhindringsløb, som har været meget lidt kønt. Tyrkiet har sat en række betingelser op, og selvom Sverige har opfyldt dem, har han sat nye op – senest i dag, hvor han krævede et tyrkisk medlemskab af EU.«
Derfor er Sverige vigtig for NATO og Danmark:
1. Sverige har længe været den manglende brik i Østersøen
De sidste fem-seks år har Danmark og Norge lavet flere og flere særskilte aftaler med Sverige for at få dem ind i et fælles forsvarssamarbejde, uden at de var medlem af NATO, for at fylde nogle af de strategiske huller ud, siger Kristian Mouritzen.
»Med Sverige som NATO-medlem er der mulighed for at udvikle det strategiske samarbejde rundt om Østersøen, som er blevet langt mere vigtigt på grund af nærheden til Rusland.«
2. Svenskerne og finnerne råder over et enormt stærkt forsvar
Udover at fylde det strategiske hul i Østersøen, vil Sverige bidrage til forsvarsalliancen med materiel og mandskab.
»Lægger man den samlede flåde- og flystyrke sammen, så har vi faktisk et ret stærkt forsvar, som kan virke afskrækkende overfor Rusland.«
Derfor er optagelsen et stort skridt for Sverige:
Vi skal ikke længe tilbage i tiden, før spørgsmålet om NATO-medlemskab var langt mere tabubelagt, siger Kristian Mouritzen.
Samtidig har Sverige været meget mere opmærksomme på Rusland, end vi har været i Danmark.
»Sverige har i modsætning til Danmark haft et meget stort engagement i at få et civilt beredskab op at stå. De har bygget bunkere og bedt befolkningen hamstre dåsemad,« siger analytikeren.
»Det har bevirket, at hele NATO-tanken er modnet de seneste fem år, politisk såvel som i den svenske befolkning.«
Hvad så nu?
Præcis hvornår Sverige officielt kan kalde sig NATOs 32. medlemsland, er uvist.
Jens Stoltenberg vil ikke sætte tid på, hvornår det tyrkiske parlament rent faktisk vil gennemføre ratificeringen af Sverige.
»Men det er en klar aftale, og præsidenten (Erdogan, red.) har gjort det klart, at det vil ske så snart som muligt,« lyder det fra generalsekretæren.
Hvis Erdogan vil, kan han formentlig få sat processen i værk meget hurtigt, fortæller Kristian Mouritzen.
»Det påfaldende er lige nu, at vi ikke ved ret meget om, hvad den aftale indebærer. Med alle de forhindringer, der har været undervejs, så må vi vente og se,« siger analytikeren.
»Det er en historisk dag, hvis Erdogan vil makke ret.«
