Kristian Jensen skruer op for optimismen om en Europol-aftale

Inden for et par uger vil der sandsynligvis være afklaring om, hvilken form for tilknytning til politisamarbejdet Europol, som Danmark kan få i fremtiden. Målet er en aftale med direkte søgeadgang for dansk politi i Europols enorme database, men det er stadig uvist, om det kan lykkes, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter en charmeoffensiv i Europa-Parlamentet, hvor de store grupper dog stadig ikke er overbevist.

Foto: Olivier Hoslet

Forhandlingerne om en særaftale for Danmark om deltagelse i det europæiske politisamarbejde Europol, som Danmark står til at forlade den 1. maj 2017, er efter et års tilløb i slutfasen med en forventet afklaring inden for et par uger. Derfor har udenrigsminister Kristian Jensen (V) brugt tirsdag formiddag på en charmeoffensiv blandt Europa-Parlamentets grupper, som sandsynligvis vil skulle godkende en eventuel aftale.

Og Kristian Jensen skruer lidt op for optimismen om at lande en brugbar aftale for dansk politi efter hele syv møder i Europa-Parlamentet. Danmark vil dog med sikkerhed ikke kunne få en lige så god aftale, som i dag.

»Det er muligt at få en positiv respons fra de her samtalepartnere på, at de ønsker at finde en løsning. Men deres bekymringer skal adresseres, og bekymringerne er, at det har ikke må svække Europol, og at det ikke må starte en tendens, hvor andre lande kan sige: »Så vil vi også være uden for og alligevel med.« Det understreger, at det, vi vil blive tilbudt, ikke vil være lige så godt som et fuldt medlemskab,« siger Kristian Jensen efter møderne.

Danmark kommer med sikkerhed til at stå uden for Europols ledende organer, og ifølge udenrigsministeren er der heller ingen garanti for, at Danmark får en aftale, der giver en hurtigere adgang til Europols enorme database kaldet Europol Information System, end Norge har. Norge må med sin adgang vente et par dage på data, og det ønsker dansk politi på ingen måde. Dansk politi brugte databasen flere end 70.000 gange i 2014, så det er helt afgørende. Og lykkes det ikke, vil aftalen måske ikke være brugbar for dansk politi.

»Den hurtige søgeadgang er afgørende, og vi forhandler om at få en hurtigere søgeadgang, end det Norge har. Vi går efter at kunne få samme hastighed, som vi har nu, men vi har ikke noget løfte fra Kommissionen endnu. Der er ikke en færdig model på bordet. Der er tanker om, hvordan skitsen skal se ud, men der er stadig et juridisk arbejde, som skal på plads om, hvad vi kan basere sådan en model på,« siger Kristian Jensen.

Problemet er, at der i dag findes en juridisk model for medlemmer af EU med fuld adgang, og så en model for lande uden for EU. Og den model, Danmark ønsker, skal derfor være helt særlig, fordi Danmark er et EU-land, men ikke kan være fuldt medlem af Europol.

Hvis det lykkes at sikre hurtig søgeadgang, vil der ifølge udenrigsministeren være »grund til lettelse,« selv om han beklager, at Danmark i alle fald ikke vil kunne påvirke fremtidens belslutninger om udviklingen af Europol.

»Jeg håber, at det falder i hak inden for nogle uger, så vi har en klar ramme for, hvad vi får af tilbud,« siger udenrigsministeren og understreger, at regeringen »ikke udelukker nogen muligheder, men går efter at få en aftale.«

Tilbageholdenhed i Europa-Parlamentet

Mens der stadig udestår juridiske problemer, så er den politiske vilje til at hjælpe Danmark i Bruxelles større, men der er klare grænser.

Formanden for den store socialdemokratiske gruppe S&D, Gianni Pittella, er efter mødet med Kristian Jensen tilbageholdende, men dog ikke afvisende.

»Vi har altid været for en styrkelse af Europol og behovet for at udveksle data mellem medlemsstaterne. Vi vil foretrække at undgå nogen særbehandling i forhold til det princip. Vi vil dog nøje evaluere ønskerne fra den danske regering, så snart at samtalerne mellem regeringen og EU-Kommissionen afsluttes,« lyder det fra Gianni Pittellas’ talsmand, Jan Bernas, efter mødet mellem Pittella og Jensen.

Formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, der også er fra S&D, vil ikke kommentere mødet, men en kilde tæt på formanden fortæller dog, at der er »god vilje«, hvis ellers det juridiske kan afklares, så det er skudsikkert, og at aftalen viser, at »det har visse omkostninger« ikke at være fuldt medlem.

Fra den store borgerlige EPP-gruppe, der sidder på hele 216 af de 751 pladser i Europa-Parlamentet, er udgangspunktet, at man er »imod enhver særbehandling eller særaftale,« men EPP-viceformand, González Pons, påpeger efter sit møde med Kristian Jensen, at det også er vigtigt at finde en model, hvor Danmark kan bidrage til Europol. Hovedbudskabet lyder dog:

»Det er ikke rimeligt at skabe et »Europa à la carte«, hvor vi laver særaftaler om ethvert nationalt emne, der interesserer den ene eller anden medlemsstat, fordi det vil svække EUs styrke.«

Da EPP og S&D tilsammen har flertal i Europa-Parlamentet, er det ganske afgørende at have opbakning fra disse to grupper.

Planen er, at der skal være afklaring om Danmarks muligheder i begyndelsen af december. Allerede da justitsminister Søren Pind (V) i maj sendte et brev til EU-Kommissionen, hvor han bad om at indlede forhandlinger om fremtidens forhold til Europol, stod det klart, at Danmark ikke ville kunne fortsætte som fuldgyldigt medlem af Europol, der er med til at træffe beslutninger om politisamarbejdets udvikling.

Søren Pind anmodede derfor om den »tættest mulige tilknytning for Danmark«, og det har især været dansk politis adgang til Europols gigantiske database Europol Information System (EIS), der har været i centrum.

Direkte adgang til databasen for Danmark har vist sig meget vanskeligt rent juridisk, fordi Danmark i Lissabon-traktaten fik skræddersyet en tilvalgsordning til netop den situation, hvor Europol ville blive overstatsligt, men den ordning stemte danskerne som bekendt nej til i december sidste år.

På grund af retsforbeholdet kan Danmark derfor ikke fortsætte som et fuldgyldigt medlem af Europol, og det store spørgsmål er derfor, om den aftale, som den danske regering kan lande, vil være god nok for politiet?

Mens juristerne i EU-systemet har været negativt indstillet, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under de seneste EU-topmøder især haft gode samtaler med EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, som har vist en betydelig politisk vilje til at finde en aftale, selv om det juridisk fortsat er »meget, meget svært«, som Juncker tidligere har sagt.

Storbritannien har på trods det forestående EU-exit netop besluttet at bruge sin tilvalgsordning, der er magen til den, som danskerne stemte nej til, og tilvælge Europol-samarbejdet. Og fra ECR-gruppen i Europa-Parlamentet, som den britisk konservative Syed Kamell leder, er der opbakning til de danske ønsker.

»Jeg havde et meget konstruktivt møde med minister Jensen. Jeg gjorde det klart, at ECR vil forsøge at hjælpe Danmark til at bevare et forhold til Europol, der er nyttigt for begge parter,« siger Syed Kamell.