Kristen hakket til døde i Bangladesh

Dhaka. En kristen mand blev søndag hakket til døde efter gudstjenesten i Bangladesh af islamister, som ikke tolerer kristne eller andre religioner end deres egen.

Islamisk Stat siger, at gerningsmændene er fra deres bevægelse.

Ifølge politiet dræbte uidentificerede mænd en 65-årig kristen købmand i landsbyen Bonpara. Landsbyen er hjem for et af de ældste kristne samfund i Bangladesh, hvor det store flertal er muslimer.

- Sunil Gomes blev hakket til døde i sin butik nær en kirke i Bonpara, sagde Shafiqul Islam, vicepolitichef i Natore distriktet, hvor landsbyen ligger.

/ritzau/AFP