Krisen i USA er afværget

Både Senatet og Repræsentanternes Hus stemte i sidste øjeblik for Senatets forslag, så regeringen åbner og gældsloftet hæves

Det varede 16 dage og 23 timer, før Kongressens to kamre stemte et forslag igennem, som betyder, at regeringen åbner og gældsloftet løftes midlertidigt. Formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, forlod Kongressen efter afstemningen. Uden at tale med journalister. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN LAMARQUE

WASHINGTON: Med Kongressens godkendelse og præsident Barack Obamas underskrift har USA nu udskudt budget- og gældsloftskrisen med tre til fire måneder. Der er allerede nu varslet ny kamp mod den nye sundhedsreform fra republikanernes side, næste gang gældsloftet skal øges den 7. februar. Og truslerne kommer ikke kun fra Tea-Party bevægelsen. Også størstedelen af de øvrige republikanere lover at forsøge at få ændret den såkaldte Obamacare, selv om det også næste gang bliver umuligt, fordi præsidenten vil nedlægge veto mod markante ændringer i reformen.

Kampen er allerede i gang om budgettet. Og det vil efter alt at dømme ikke gå stille af sig i de kommende måneder. For af forslaget fremgår det, at en budgetkomité inden den 13. december skal fremlægge et holdbart budget klar til afstemningen i Kongressen. Og der bliver kampen hård, for der er uenighed om stort set alt, lige fra hvor der skal skæres ned, til om skatterne skal holdes i ro eller hæves for at få underskuddet på statsfinanserne ned. Et budget skal være klar så hurtigt som muligt efter, for fristen for at holde regeringen åben løber kun frem til den 15. januar.

Tea Party giver ikke op

Republikanernes senator fra New York, Peter King, forsøgte at mane til besindighed ved at sige, at netop kampen om Obamacare, som kan blive en del af budgetforhandlingerne, bliver svær. Republikanerne har ikke det flertal, der skal til for at ændre en lovgivning i Kongressen og har i øvrigt ikke en republikansk præsident siddende i Det Hvide Hus. De fleste republikanere i og uden for Tea Party bevægelsen har alligevel lovet hinanden, at den kamp ikke er overstået. Så den vil fortsætte blot i andre former i budgetkomiteer og uden for samtidig med, at der vil være stor fokus i de kommende måneder på, hvordan det egentlig går med tilmeldingerne til den nye sundhedsreform. Og debatten vil givetvis kulminere, når gældsloftet næste gang skal hæves den 7. februar.

Obamacare skal sikre godt 30 mio. amerikanere en sygesikring. Det er de personer, der ikke har en sygeforsikring i forvejen, enten fordi de ikke kan få den, fordi de allerede har en forudgående sygdom, eller fordi de ikke har et arbejde, og derfor ikke har råd til det. Republikanerne mener, at sundhedsreformen vil fordyre de offentlige udgifter og i øvrigt forringe sygeforsikringerne for de, der allerede har en. Skrækscenarierne er fremlagt af republikanerne med forringelser af sygesikringerne for de allerede forsikrede og eksempler på folk, der bliver tvunget til at tage Obamacare i stedet for den forsikring, de allerede har gennem deres ægtefæller. 

Selv om mange af disse skrækscenarier også bygger på myter bliver det svært for demokraterne at friholde den nye sundhedsreform fra alle besparelser, når først de skal i gang med at drøfte et budget med republikanerne. For republikanerne ønsker ikke en hævelse af skatten. De ønsker at holde den i ro. Obama derimod ønsker en kombination af nedskæringer og skatteforhøjelser for at finansiere underskuddet på finanserne.

Forhandlinger kan strande på emnet "mindre stat"

Derudover er der skudt en helt anden kamp i gang, som de mere moderate republikanere ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med - nemlig den del, som blandt andet senator Ted Cruz fra Texas med stort held har fremført - nemlig at staten er blevet for stor, og der skal være mindre stat. Det er resten af republikanerne sådan set enig i, men Cruz - og med ham Tea Party-bevægelsen - vil blive betydeligt mere aggressive i deres kamp for mindre stat, som de har været det under denne budgetkrise. Og det kan vanskeliggøre forhandlingerne.

Midt i alt dette bliver den nye valgkamp skudt i gang. I november næste år skal Repræsentanternes Hus på valg og en tredjedel af Senatet, og nogle steder vil der blive kamp om pladserne, selv om nogle af Tea-Party bevægelsens medlemmer sidder i sikre valgkredse og derfor ikke skal stilles til regnskab for de 16 dage, regeringen har været lukket ned.

Og amerikanerne har været rasende og primært givet republikanerne skylden for lukningen. 73 procent er utilfredse med republikanerne, 63 procent giver demokraterne skylden, mens godt 53 procent placerer ansvaret for den her krise hos præsidenten. Dog en fordeling, men med vægten lagt på, at republikanerne skal i tænkeboks for at finde ud af, hvordan de genopretter tilliden til vælgerne. I det hele taget står de kommende dage på selvransagelse. Ikke kun hos republikanerne, men også hos demokraterne og i Det Hvide Hus, for USA var så tæt som nogensinde på gældsloftet med de konsekvenser, det ville have for både amerikansk og international økonomi.