Krim kan være på vej til at rive sig løs fra Ukraine

Parlamentet på Krim-halvøen kræver folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine, efter at mystiske mænd har besat en regeringsbygning. Den styrtede ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, er nu dukket op i Rusland.

Situationen på Krim-halvøen, der er Ukraines sydligste region, udviklede sig i går til et drama, da bevæbnede mænd besatte det lokale parlament, der kort efter udskrev en folkeafstemning om regionens selvstændighed. Gaderne i byen Simferopal blev fyldt med demonstranter, der råbte slagord som: »Krim er Rusland, Krim er Rusland!« Krim er den eneste ukrainske region, der endnu ikke har accepteret de nye magt-havere i Kiev. Foto: David Mdzinarishvili Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: »Rusland, Rusland, Rusland,« råber demonstranterne, mens de marcherer gennem Simferopols gader med et enormt russisk flag spændt ud mellem sig.

»Mod rådhuset!« råber en fyr i hættetrøje.

Mængden drejer ned ad gaden mod den sovjetiske granitbygning, der huser bystyret.

»Krim er Rusland, Krim er Rusland,« råber mængden på måske tre hundrede personer.

»Vi har vores rettigheder. Skal vi gå på knæ? Fascisterne i Kiev får aldrig noget at sige her,« siger en af dem, Konstantin, mens han holder i sin snip af de trefarvede flag.

Den ulmende konflikt om Krim-halvøen, Ukraines sydligste region, forvandledes i går til et surrealistisk drama på hovedbyens gader. Væbnede mænd besatte det lokale parlament, lød det. Kort efter udskrev parlamentet en folkeafstemning. Til sidst vandrede pro-russiske demonstranter triumferende rundt i gaderne.

Samtidig kogte frygten for væbnet konflikt i den eneste ukrainske region, der endnu ikke har accepteret de nye magthavere i Ukraine.

Den fungerende præsident, Oleksander Turtjynov, advarede i skarpe vendinger den store nabo Rusland mod at blande sig i den skrøbelig situation på Krim. I byen Sevastopol på halvøen har Rusland en stor flådebase med krigsskibe og tusindvis af soldater inden for basens territorium.

»Enhver militær bevægelse – især hvis de er væbnede – uden for dette territorium, vil blive anset for militær aggression,« sagde Oleksander Turtjynov.

Ukendte besættere

Fra morgenstunden meldte myndighederne på Krim, at parlamentsbygningen var blevet besat af en gruppe på 50-60 »ukendte«, men tungt bevæbnede mænd.

I byen svirrede det med teorier om indblanding fra russiske Spetsnats-specialstyrker eller utilfredse ukrainske urobetjente. Men ingen kunne bekræfte besætternes identitet, og de udsendte ingen officielle krav.

I stedet kunne man snart se lokale parlamentarikere gå ind og ud af parlamentet, som om de væbnede mænds besættelse ikke rørte dem.

Heller ikke de lokale politifolk syntes specielt bekymrede over den væbnede overtagelse af den lovgivende forsamling. Betjentene omkring bygningen var end ikke bevæbnede. Og efter kort tid lod de pro-russiske demonstranter komme ganske tæt på bygningen.

»Det fik vi ordre om at gøre,« sagde en politimand til Berlingske.

Besættelsen forhindrede tydeligvis heller ikke parlamentet i at stemme. Måske tværtimod. Henunder aften imødekom parlamentet de pro-russiske demonstranters vigtigste krav: En folkeafstemning om stærkt øget selvstændighed for Krim-halvøen, hvor omkring 60 procent er etniske russere. 55 af 64 parlamentarikere stemte for forslaget.

»Hvad kunne vi ellers gøre? Dem i Kiev har ladet væbnede bander komme til magten. Vi vil ikke tillade lovløsheden at brede sig til Krim,« siger Aleksandr Bujnevitj, der står foran parlamentsbygningen.

Samtidig blev en ny lokal leder for regionen udpeget. Det blev formanden for det russisk-nationalistiske parti Russisk Enhed, Sergej Aksjonov.

Dagen omgjorde dermed begivenhederne fra dagen før. Onsdag blev mindst tredive kvæstet under rivaliserende demonstrationer ved parlamentet. Den største gruppe demonstranter var fra Krims tatariske mindretal, og det lykkedes tilsyneladende folkemængden at overtale parlamentet til at droppe et forslag om en folkeafstemning.

Russiske politikere på flådebase

Netop det forslag blev nu vedtaget, mens byen var opskræmt af den angivelige væbnede besættelse.

Parlamentarikerne tog beslutningen »med en pistol for hovedet,« siger lederen af det tatariske råd, Refat Tjubarov, til de lokale medier.

Beslutningen kan udløse voldsomme protester fra det tatariske mindretal, der frygter for sine rettigheder på et russiskdomineret og endda uafhængigt Krim. Det er samtidig uklart om Krims parlamentet juridisk kan udskrive en folkeafstemning uden tilladelse fra Kiev.

Krisen er en udlægger af de seneste ugers gadekampe og magtskredet i den ukrainske hovedstad Kiev. Præsident Viktor Janukovitj flygtede i sidste uge efter blodige gadekampe og udkommandering af snigskytter mod demonstranter. Oppositionen har nu dannet en midlertidig regering.

På Krim har magtskredet fået gamle konflikter til at blusse op. Mindretallet af muslimske tatarer har bakket varmt op om oppositionen, mens mange russisktalende har vendt sig mod de nye magthavere. Nogle frygter, at den nye regering vil diskriminere mod russisk-sprogede, efter at en sproglov blev afskaffet af parlamentet i Kiev.

Det antændte hen over weekenden gamle krav om løsrivelse af Krim-halvøen fra Ukraine.Samtidig har mange, især i flådebyen Sevastopol, ikke ukrainsk, men russisk statsborgerskab. En række russiske parlamentarikere besøgte i går Sevastopol for at give dem symbolsk opbakning.

»Hvis vore landsmænds liv og helbred er i fare, så vil vi ikke stå på sidelinjen,« sagde Leonid Slutskij, medlem af den russiske Duma.

Det er ikke den eneste russiske indblanding. Rusland har tilsyneladende givet ly til den flygtede ukrainske præsident Viktor Janukovitj, der ellers er efterlyst for massemord i Ukraine.

Janukovitj lod i går høre fra sig i en skriftlig erklæring, hvor han kaldte oppositionens nydannede regering for »ekstremistisk« og »ulovlig«. Samtidig meldte russiske medier, at han vil afholde et pressemøde i den russiske by Rostov i dag.

I Simferopol var der i aftes jubelscener blandt de pro-russiske demonstranter. Og måske var der slet ikke nogen uventet væbnet besættelse af parlamentet.

»Det var venligtsindede aktivister,« sagde Jevgenij Konstuljov fra det nationalistiske parti »Russisk Enhed«.

Uanset hvad, så jublede mange pro-russiske demonstranter over beslutningen om at holde folkeafstemning. Flokken af aktivister ved rådhuset gik direkte efter den flagstang, hvor det blågule ukrainske flag vajede. Mængden jublede, da det ukrainske flag blev pillet ned, og det russiske i stedet gik til vejrs.