»Krim har ret til en europæisk fremtid«

På Uafhængighedspladsen i Kiev lægger de blomster til ære for revolutionens døde og sender tankerne mod syd.

Et par med et barn går mellem barrikaderne i det centrale Kiev 28. februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: BULENT KILIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kiev: Fra morgenstunden strømmer folk igen ind til Uafhængighedspladsen, som stadig sørger over de døde. I mellemtiden har parlamentet i Kiev hasteindkaldt FNs Sikkerhedsråd til en drøftelse af situationen i landet, som har taget endnu en dramatisk drejning:

I den sydlige del af landet på Krim-halvøen er to lufthavne blevet overtaget af bevæbnede mænd i militæruniformer, som ikke vil sige, hvem de er. Rusland har i dag fredag indledt en stor militærøvelse tæt på grænsen til Ukraine og har samtidig sat op mod 80 fly i alarmberedskab. 

»Jeg forstår ikke, hvorfor Rusland altid vil tage Ukraines territorium. Det kan jeg ikke forstå. Det er meget hårdt at se det, der sker på Krim. For det er Ukraines territorium. Hvis der er et territorium, som Putin kan kontrollere, er det Krim. Men der bor også mange tartarer på Krim, som ønsker at være en del af Ukraine, og jeg håber, at de kan redde vores ukrainske territorium,« siger Sanzhak Milla, en 32-årig advokat, som bor i Kiev og er taget ind til Uafhængighedspladsen for at lægge blomster til ære for de mere end 88 mennesker, der mistede livet i sidste uges kampe.

Ligesom politikerne i Ukraines parlament håber hun nu, at omverdenen vil gribe ind, sådan som de gjorde i 1993: Det år påtog verdens stormagter sig ansvaret for at garantere Ukraines territoriale integritet.

»Jeg håber, at USA og NATO vil hjælpe os, så vi kan redde vores land,« siger hun.

30-årige Olexander Lakei, går på Institutska-gaden, som leder op til Uafhængighedspladsen. Han er ikke overrasket over det, der sker på Krim:

»Det var forudsigeligt,« siger han. »Det russiske militær er tæt på grænsen netop af den grund. Så jeg har ikke følt mig vred eller noget andet særligt. Alt, det Rusland gør, er kunstigt. De kan ikke overtage Krim, det hvis folk ikke ønsker det. Men selvfølgelig er der mange på Krim, som vil være en del af Rusland,« siger han og bliver stille, før han tilføjer:

»Og det eneste, der afholder mig fra at sige »I don't give a fuck, hvis de gerne vil være en del af Rusland skal de bare blive en del af Rusland« er, at jeg har en ven, som kommer fra Krim. Krim har også ret til en europæisk fremtid.«

Den 21-årige Natalya Troyan går også på Institutska-gaden og kigger på alle blomsterne og lysene, som ligger hele vejen langs den blokerede Institutska-gade til ære for de døde. Hun er ked af det, der er sket i Kiev og nu sker på Krim, men er ved godt mod.

»Ukraine står i en meget svær situation i dag. For landet står i en katastrofal situation økonomisk. Men jeg tror, at den nye magt gør, hvad de kan for at redde landet. Nu hvor Janukovitj er væk, er Krim Ruslands sidste håb. Men vi er ikke bange. For efter det, vi har oplevet her, har vi tiltro til, at vi kan redde vores land. Alle de mennesker, som døde for Ukraine, har inspireret os til at redde vores land,« siger hun.

Parlamentet i Kiev appellerer til Rusland om at stoppe alle »bevægelser, der viser tegn på at underminere den nationale suverænitet og territoriale integritet, og afvise støtte til separatisme i Ukraine under enhver form«.