VAN, Tyrkiet. Hüseyin Aşan, 32 år, bestyrer natklubben Queen Feta i den tyrkiske grænseby Van. Natklubben er for iranske turister. Hüseyin Aşan sidder og drikker et glas te ved et sort glasbord i et rum med sorte spejle, mens hans kunder begynder at strømme ind. Det er omkring midnat.

Par ankommer, og hele familier tager plads ved bordene omkring et dansegulv i midten. Nogle mænd sidder sammen i en sofa, mens bartenderne henter flasker med Chivas Regal i isspande. En dj indtager sin plads bag pulten og begynder at spille pumpende musik – persiske og tyrkiske sange, der er sat sammen på en playliste.