Krigens farver vækker angst blandt Ruslands naboer

Militærparade i Moskva trækker tråde mellem Anden Verdenskrig og krigen i Ukraine. Ruslands naboer takker nej til den ildevarslende sammenligning.

Et bånd i de klassiske sort-orange farver, som på én gang symboliserer sejren over Nazi-Tyskland i 1945 og Ruslands nye patriotisme, pryder ikke bare soldater og krigsmateriel i Moskva forud for lørdagens fejring af 70-året for de allieredes sejr. Også civile russere smykker sig med symbolet, som har vundet ny udbredelse i skyggen af annekteringen af Krim og kampene i Østukraine. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: »For fædrelandet« står der på banneret midt på Pusjkinpladsen i Moskva. Et bånd i sorte og orange farver snor sig langs de mandshøje bogstaver.

Under banneret står to unge kvinder med samme farver blafrende fra hænderne. De uddeler de sort-orange sløjfer til alle, der vil have dem.

De er der mange, der vil foran den travle metrostation i det centrale Moskva. De er kommet til pladsen for at få et glimt af generalprøven på en militærparade, der lørdag skal markere 70-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Lige nu holder der seks kampvogne midt på pladsen. Også de er pyntet med de sort-orange-farver fra det historiske Skt. Georgsbånd. I dag symboliserer striberne på én gang sejren over Nazi-Tyskland og Ruslands nye patriotisme.

»Det er et symbol på mod. Det er vores stolthed over dem, der reddede vores land fra Hitler,« siger 58-årige Vladimir Luppov.

Han er kommet for at se på øvelsen sammen med sin søn Igor. Vladimir har viklet en sort-orange sløjfe om skulderstroppen på sin jakke. For ham er det et minde om en krig, som hans far kæmpede i. Faderen døde for nylig i en alder af 85, og familien mindes ham med stolthed.

»Det er meget vigtigt at mindes. Jeg tror for eksempel, at Ukraine er begyndt at glemme historien,« siger 26-årige Igor Luppov.

Netop krisen i nabolandet Ukraine har givet det sort-orange bånd ny udbredelse. Før konflikten i nabolandet blev det kun brugt omkring sejrsdagen 9. maj. Nu ses det året rundt i Rusland.

På gaden ser man det bundet om tasker og håndled. I butikkerne hænger det på kasseapparater, og i trafikpropperne dingler det fra bakspejle og bilernes antenner.

Symbol på en ny krig

Tre millioner bånd blev sidste år uddelt af bystyret i den russiske hovedstad, og flere end 70 russiske repræsentationer i udlandet uddeler ifølge myndighederne det sort-orange mindebånd.

Men det seneste år har båndet fået en ny betydning, der rækker langt ud over Anden Verdenskrig. Skt. Georgsbåndet er blevet et symbol på en ny krig, sagde Vladimir Putins egen propagandachef, Dmitrij Kiseljov, forleden. Det er blevet symbol på støtten til de prorussiske oprørere i Ukraine.

»Under den Store Fædrelandskrig, Anden Verdenskrig, var disse Skt. Georgs-farver et symbol for en kamp for den menneskelige civilisation. Nu forstår vi, at dette mål igen er aktuelt,« sagde Kiseljov.

I dag står kampen ikke mod Hitler-Tyskland, men mod nutidens »dominerende enkeltmagt«, fortsatte Kiseljov med en slet skjult hentydning til USA.

Striberne fra Anden Verdenskrig er vitterligt blevet en del af den blodige konflikt i Ukraine. Det seneste år har de sort-orange farver blafret fra oprørernes tungtbevogtede kontrolposter i det østlige Ukraine.

Putins partisoldater satte selv kursen, da de sidste år i marts mødte op til parlamentets afstemning om annekteringen af den ukrainske Krim-halvø. Det havde den sort-orange sløjfe hæftet på brystet.

»Båndet betyder i dag to ting,« siger Mikhail Medvedev, historiker og medlem af Ruslands præsidentielle råd for heraldik, læren om våbenmærker og våbenskjolde.

»Det symboliserer mindet om dem, der faldt i Anden Verdenskrig. Den betydning har ingen fjernet. Samtidig bruges det som et nutidigt pro-Putin-emblem,« siger han.

Militant patriotisme

Det officielle Rusland trækker dermed en linje mellem Sovjets kamp mod Nazi-Tyskland og prorussiske oprøreres krig mod Ukraine, mener han.

»Efter begivenhederne i Ukraine fik båndet også en særligt patriotisk betydning. Krigen fortsætter. Vi deltager moralsk i den, og vi tager den russiske side i opgøret. Det er blevet et symbol på militant patriotisme,« siger Mikhail Medvedev til Berlingske.

Det er ikke gået hen over hovedet på Ruslands nabolande. En ting er, at de vestlige ledere forudsigeligt har takket nej til indbydelsen til Vladimir Putins sort-orange militærparade lørdag. Mere markant er det, at Putins vigtigste allierede i Europa, Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko, udebliver.

Også den årlige sejrsparade har fået en ny betydning siden annekteringen af Krim-halvøen. Ruslands nabolande er utrygge ved en magtdemonstration under et flag, der symbolsk hylder prorussisk separatisme. Hviderusland, Kasakhstan og Kirgisistan – Putins nærmeste allierede – har alle afskaffet Skt. Georgsbåndet som symbol på sejren i Anden Verdenskrig. Det har lanceret egne sejrsbånd i nationale farver.

»Nu betyder Skt. Georgsbåndet russisk aggression og overtrædelse af landegrænser. Det betegner russisk imperialisme og har kun fjern forbindelse til Anden Verdenskrig,« skriver den hviderussiske oppositionsgruppe For Frihed i en erklæring.

Misbrug af sjælden orden

Hos nationalistiske grupper i Rusland ses sammenligningen mellem Anden Verdenskrig og krigen i Ukraine modsat som en tordnende succes. Sejren over Hitler er et af de vigtigste pejlemærker i det moderne Rusland. Når russisk stats-TV fortæller, at kampen mod fascismen nu står i Ukraine, så lytter folk, og nogle drager endda i krig.

Prisen er vennetab. Ingen af de øvrige tidligere sovjetlande, de såkaldte SNG-lande, bryder sig om at sammenligne støtte til separatister med kampen mod nazismen, skriver Svetlana Gamova i den russiske avis Nesavisimaja Gaseta. De frygter kort sagt, at de kan blive næste offer for russisk ekspansionisme.

»Rusland mister det sidste, og måske det vigtigste, der forbandt os med SNG-landene: sejren i den Store Fædrelandskrig,« skriver Svetlana Gamova.

Også russiske veteraner fra Anden Verdenskrig har protesteret mod den nye brug af det historiske symbol. Skt. Georgsbåndet, der bygger på en sjælden orden, som kun højt dekorerede krigsveteraner må bære, er blevet et massevare, der uddeles til højre og venstre, lød klagen fra en veteranforening i landets fjerdestørste by, Jekaterinburg. De krævede, at brugen skulle reguleres ved lov.

Det bekymrer foreløbig ikke de unge Putin-aktivister, der sælger patriotiske T-shirts på Pusjkinpladsen. Nogle af trøjerne har billeder af krigsveteraner fra Anden Verdenskrig. De fleste hylder bare den russiske præsident med ordene »Putin er min ven«.

Sort-orange bånd er bundet om de unge aktivisters håndled.