Krigen mod terror år for år

I næsten ti år har USA ført an i krigen mod terror. Al-Qaeda-lederen Osama bin Ladens død giver anledning til at se tilbage.

Terrorangrebet den 11. september 2001 ændrede verdensordnen og blev startskuddet til præsident Bush' krig mod terror. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2001

11.september. USA sendes i knæ af terrorangrebene mod World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. 2.993 mennesker bliver dræbt. Et fjerde kapret fly styrter ned i Pennsylvania. Mindre end en måned senere er »Krigen mod terror« indledt.

7. oktober. Med luftbombardementer af blandt andet Kabul indleder USA og Storbritannien krigen i Afghanistan. Landtropper - primært afghanere fra Den Nordlige Alliance - deltager i kampene.

12. november. Kabul falder og Taleban må flygte ud af hovedstaden. Kabul er nu kontrolleret af NATO-tropper og Den Nordlige Alliance.

20. november. Der er folketingsvalg i Danmark. Venstres Anders Fogh Rasmussen bliver ny statsminister og efterfølger dermed Poul Nyrup Rasmussen (S).

14. december. Folketinget vedtager lovforslag B37. Danske specialstyrker skal nu deltage side om side med amerikanske soldater i den amerikansk ledede Operation Enduring Freedom i Afghanistan.

22. december. Afghanistans overgangsregering under ledelse af Hamid Karzai indsættes i hovedstaden Kabul.

31. december. Koalitionsstyrkerne i Afghanistan vinder slaget om Tora Bora-bjergenes huler, Talebans stærkeste stilling, men Osama bin Laden undslipper med nød og næppe de amerikanske elitesoldater. Sporet bliver koldt. Sådan går næsten ti år.

2002

10. januar. De første 20 fanger sendes fra Kandahar i Afghanistan til Guantanamo-basen på Cuba. Dagen efter meddeler USAs daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld, at USA ikke vil give fangerne beskyttelse under Geneve-konventionerne.

9. januar. Danske specialstyrker flyver til Afghanistan. Styrken på lidt over 100 mand får navnet Task Force Ferret. Soldaterne og en gruppe ingeniørtropper indkvarteres i Camp Mjølner.

11. januar. Folketinget vedtager enstemmigt, at danske militære styrker stilles til rådighed for en samlet international sikkerhedsstyrke i Afghanistan.

21. januar. EUs udenrigspolitiske talsmand, Javier Solana, går imod amerikanernes praksis og fastslår, at alle fanger fra Afghanistan skal »behandles i overensstemmelse med internationale konventioner og aftaler.«

6. marts. Danmark mister sine første soldater i Afghanistan. De 26-årige Brian Andersen og Thomas Butzkowsky samt den 35-årige Kim Carlsen bliver dræbt i en ulykke, da de er ved at desarmere et missil.

August. NATO overtager kommandoen over- og koordineringen med de fredsbevarende styrker i Afghanistan.

2003

20. marts. Krigen i Irak indledes med amerikanske krydsermissiler over Bagdad. Der er ingen officiel krigserklæring - angrebet er en overraskelse. Forinden har USAs udenrigsminister Colin Powell uden skyggen af tvivl forsikret FNs Sikkerhedsråd om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben.
248,000 amerikanske, 45.000 britiske, 2.000 australske soldater samt bidrag fra en række andre lande, udgør den samlede invasionsstyrke. Dertil kommer et stort antal kuridsk-irakiske militiatropper.

21. marts. »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det,« siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i folketingssalen. Med det snævrest mulige flertal bestående af V, K og DF stemmer Folketinget ja til dansk krigsdeltagelse i Irak med stemmerne 61 for og 50 imod. Samme dag indleder koalitionen bombardementer af Irak. Danmark deltager nu i to krige, og beslutningen markerer for alvor begyndelsen for den offensive, aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

7. april. Iraks informationsminister - populært kaldet Komiske Ali - fastholder dag ud og dag ind, at der ikke er amerikanske styrker i Bagdad. »Deres vantro begår selvmord i hundredvis ved Bagdads porte,« hævdede han blandt andet. Få dage senere er hovedstaden indtaget og statuen af Saddam væltet.

9. april. Bagdad falder, og Saddam Husseins 24 år lange styre er slut. Irak-krigens første fase - fra invasionen til Bagdads fald - har kostet flere end 9.000 irakiske soldater eller kombattanter livet. Ligeledes er 7.300 civile blevet dræbt. På amerikanske og britisk side er tabstallet henholdsvis 139 og 33.

Maj. En dansk bataljon indsættes i Irak. Der er først tale om 380 soldater og senere 440. Bataljonen bliver trukket ud i 2007. Da har cirka 5.500 danske soldater gjort tjeneste i Irak.

17. september. Præsident Bush indrømmer, at der ikke er nogen beviser for, at Saddam Hussein havde noget med angrebene 11. september at gøre.

2. december. Folketinget beslutter at udvide det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan. 102 stemmer for og 9 imod. Et år senere udvides bidraget igen.

13. december. Amerikanske soldater pågriber Saddam Hussein. Han gemmer sig i en lille, underjordisk hule lidt uden for sin hjemby Tikrit.

2004

22. februar. Berlingske trykker udvalgte citater fra tre af Forsvarets Efterretningstjenestes Irak-vurderinger. Alle konkluderer de, at der ikke er sikre oplysninger om, at Irak har masseødelæggelsesvåben.

3. april. Colin Powell indrømmer, at det »bevismateriale« om masseødelæggelsesvåben, som han fremlagde for FNs Sikkerhedsråd, måske var forkert.

28. april. Historien om amerikanske soldaters overgreb mod fanger i Abu Ghraib-fængslet ruller. Situationen i Irak har udviklet sig kritisk. Kidnapninger, mord og selvmordsbomber er hverdag.

11. marts. Midt i morgentrafikken i Spaniens hovedstad Madrid dræber en række togbomber 191 personer og sårer omkring 1.800. En al-Qaeda-inspireret terrorgruppe udpeges som ansvarlig.

15. september. FNs daværende generalsekretær, Kofi Annan, siger til BBC, at Irak-krigen var ulovlig og i strid med FNs charter. To måneder senere genvælges George W. Bush som USAs præsident.

7. december. Hamid Karzai tiltræder som Afghanistans præsident efter at have vundet et demokratisk valg i oktober.

2005

30. januar. Der afholdes valg til Iraks midlertidige nationalforsamling. Et stort flertal af shiitter og kurdere vælges - sunnierne boykotter delvist valget.

3. maj. Overgangsregeringen under ledelse af eksilirakeren Ibrahim al-Jaafari tiltræder. Jaffari afløses i maj 2006 af den nyvalgte statsminister Nouri al-Maliki.

7. jul. Fire koordinerede selvmordsbomber rammer Londons undergrundsbane og en bus. 52 personer bliver dræbt og mindst 700 såret. Angrebet kædes hurtigt sammen med krigen i Irak - en hævnaktion.

2006

2. februar. Folketinget beslutter at sende flere soldater til Helmandprovinsen i Afghanistan. Soldaterne kommer under britisk kommando i den såkaldte Task Force Helmand.

10. maj. Det danske Hold 1 ankommer til Camp Bastion i Helmand som det første af de senere 15 hold danske kampsoldater.
 
20. maj. Nouri al-Maliki bliver taget i ed som statsminister og afløser Iraks overgangsregering.

Juli. Volden i det sydlige Afghanistan blusser op. En spejdereskadron fra Gardehusarregimentet overtager kontrollen med byen Musa Qala og oplever her de hårdeste kampe for danske tropper siden 1864.

31. juli. NATOs ISAF-styrke overtager kommandoen over den sydlige del af Afghanistan. 5. oktober samme år bliver også den østlige del lagt under ISAF, som dermed har ansvaret for hele landet.

1. september. I Irak overdrager USA formelt kommandoen over de irakiske styrker til Iraks nye regering.

5. november. En irakisk særdomstol dømmer Saddam Hussein til døden. Han bliver fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden. En appelret stadfæster senere dommen.

8. november. Præsident Bush afskediger Donald Rumsfeld og ansætter den tidligere CIA-direktør Robert Gates som forsvarsminister.

30. december. Saddam Hussein bliver hængt. Han begraves i sin fødeby Al-Awja i nærheden af Tikrit.

2007

2. maj. Premierløjtnant af reserven Steen Rønn Sørensen, 24 år, bliver ramt af en granatsplint i nakken under kamphandlinger i Afghanistan. Han bringes til Danmark, hvor han dør på Rigshospitalet. Hans død markerer begyndelsen på et barskt år for de danske soldater.

1. juni. Folketinget beslutter endnu engang at udvide det danske engagement i Afghanistan. Fra oktober er der cirka 550 danske soldater i Helmand.

5. august. De sidste danske landtropper forlader Irak. Et helikopter-hold på 50 mand bliver dog året ud. Syv års dansk krig i Irak er slut. lige så mange danske soldater har mistet livet.

3. og 4. september. PET anholder otte personer, der betegnes som »militante islamister med direkte forbindelse til ledende al-Qaeda-medlemmer.« Seks af dem bliver senere løsladt. I 2008 bliver de resterende to fundet skyldige i at have forberedt bombeterror og idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel. Landsretten skærper i 2009 den enes straf til otte års fængsel.

26. september. De to danske konstabler, 24-årige Mikkel Keil Sørensen og 22-årige Thorbjørn Ole Reese, bliver dræbt af såkaldt egenbeskydning, da britiske soldater ved en fejl sender missiler mod de danske soldater i Afghanistan.

16. oktober. Den 34-årige major Anders Storrud dør af kvæstelser fra flere fragmenter, efter hans enhed blev angrebet med mortergranater i Gereshk-dalen i Afghanistan.

29. november. Konstablerne Mark Visholm og Casper Alexander Cramer, begge 21 år, bliver dræbt i ildkamp under et bagholdsangreb fra Taleban nord for Gereshk.

2008

Hold 5 og senere Hold 6 udstationeres i Afghanistan. Med i alt 13 dræbte soldater bliver det danskernes blodigste krigsår indtil videre.

17. mar. To danske soldater bliver ofre for en selvmordsbombe i byen Gereshk i Helmand. De dræbte er den 33-årige kaptajn Christian Jørgen Damholt og den 45-årige oversergent Sonny Kappel Jakobsen.

26. marts. Under en ildkamp nordøst for Gereshk mister den 21-årige konstabel Anders Bjørn Storgaard livet.

31. marts. 24-årige Christian Raaschou, overkonstabel af 1. grad, dør under hårde kampe nordøst for Gereshk.

25. juli. Under kampe med Taleban mister den 28-årige overkonstabel Jesper Gilbert Pedersen livet.

25. august. Den 29-årige oversergent Henrik Christian Christiansen bliver dræbt, da hans køretøj rammes af en sprængladning.

26. november. Et velkoordineret terrorangreb i Indiens største by, Mumbai, koster mindst 164 mennesker livet - inklusiv 11 terrorister. Angrebet står på i over tre dage. Da hjernen bag aktionen, David Headley, senere bliver anholdt i USA viser det sig, at han på daværende tidspunkt planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten i Danmark.

4. december. Overkonstabel Dan Gyde, 29 år, og konstabel Jacob Grønnegaard Gade, 22 år, dør af kvæstelser efter at være blevet ramt af en sprængladning sydvest for Camp Price i Helmand, Afghanistan.

19. december. Sergent Jacob Moe Jensen, 23, år, konstabel Sebastian la Cour Holm, 22 år, og konstabel Benjamin D. S. Rasmussen, 21 år, dør alle som følge af en vejsidebombe eller mine, som de påkører med deres pansrede mandskabsvogn, mens de er på en forsyningsopgave i Gereshk-dalen.

2009

15. januar. Storbritanniens udenrigsminister David Miliband kalder Bushs krig mod terror »forkert« og selve begrebet for »vildledende«.
»Historikere vil bedømme, om det har gjort mere skade end gavn. Men vi har behov for at komme videre for at tage de udfordringer op, som vi står over for,« siger Miliband i en tale på et af de hoteller i Mumbai, som året forinden var blevet angrebet af militante terrorister.

27. marts. Over flere omgange øger USAs nyligt tiltrådte præsident Barack Obama antallet af amerikanske soldater i Afghanistan med 21.000 mand. Der er nu ca. 90.000 ISAF-tropper i landet.

4. april. Anders Fogh Rasmussen vælges som ny generalsekretær for NATO. Han siger dermed farvel til Danmark og posten som statsminister, men overtager et hovedansvar for krigen i Afghanistan.

17. juni: Den 21-årige konstabel Mads Lerche Rasmussen, den 27-årige overkonstabel Andreas Søgaard Brohus, og den 23-årige konstabel Martin Abildgaard fra Gardehusarregimentet i Slagelse bliver alle dræbt da en eksplosion rammer deres køretøj på den såkaldte Highway One i Gereshk.

19. september. Den 23-årige konstabel Steffen Bloch Larsen bliver dræbt, da han sammen med sin deling kommer under beskydning i Helmand-provinsen.

3. oktober. Efter længere tids overvågning anholder FBI amerikansk-pakistaneren David Headley i lufthavnen i Chicago, hvor han er på vej til Pakistan. Han anklages for at planlægge omfattende terrorangreb mod mål i Danmark, herunder Jyllands-Postens redaktion i København. Headley var arkitekten bag Mumbai-angrebene i Indien 2008. To uger senere bliver hans medsammensvorne, en canadisk-pakistaner ved navn Rana, anholdt. Headley idømmes senere 35 års fængsel for Mumbai-angrebene.

23. oktober. Den 23-årige sergent Michael Ebert fra Den Kongelige Livgarde mister livet, da han under en patrulje nord for Gereshk bliver ramt af skud.

17. november. Den 22-årige konstabel Rune Westy Zacharias Nielsen dør efter at være blevet ramt af en sprængladning den 31. oktober under en fodpatrulje i nærheden af patruljebasen Barakzai.

25. november. Den 23-årig konstabel Kenneth Patrick Nielsen mister livet, efter at han bliver ramt af en sprængladning under en patrulje i nær Barakzai.

29. december. PETs aktionsstyrke stormer en lejlighed på Mørkhøjvej i Herlev og anholder tre islamister, der mistænkes for at forberede et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København. Få timer forinden er de anholdte ankommet fra Sverige. PET beslaglægger en pistol, en maskinpistol med tilhørende lyddæmper og skarp ammunition samt plastic-strips, der kunne bruges som håndjern. Yderligere to personer bliver anholdt i sagen, som bygger på længere tids efterforskning og overvågning i samarbejde med det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO.

2010

8. januar 2010: Den 23-årige konstabel Simon Sejer Hoffmann bliver dræbt af en vejsidebombe i nærheden af den fremskudte base Armadillo.

30. april. Fem danske soldater på patrulje i Helmand-provinsen bliver såret af to vejsidebomber. Den første bombe går af, mens patruljen rykker frem, og den anden under tilbagetrækningen. Alle fem danskere er dog selv i stand til at underrette deres pårørende.

Maj. Taleban er i offensiven hele foråret og foretager adskillige succesfulde angreb på ISAF-styrker og baser i Afghanistan.

Juni. Øverstkommanderende i Afghanistan, general McChrystal tvinges til at gå af efter et kontroversielt interview i Rolling Stone Magazine, hvor han har langet ud efter USAs vicepræsident Joe Biden og indirekte kritiseret Obama. David Patraeus overtager posten som øverstkommanderende.

1. juni. Den 22-årige konstabel Sophia Bruun bliver dræbt af en improviseret sprængladning i nærheden af patruljebase Bridzar, der ligger cirka seks kilometer nordøst for Helmand-hovedbyen Gereskh.

13. juni. Den 33-årige flyverkonstabel Martin Kristiansen bliver dræbt, da den mandskabsvogn, han sidder i, bliver ramt af en vejsidebombe i området omkring patruljebase Budwan.

21. juli. Den 26-årige premierløjtnant Jonas Peter Pløger mister livet og en anden soldat bliver såret da en improviseret sprængladning går af under en patrulje i Helmand. Soldaterne kommer fra Charlie-kompagniet, der hører til Gardehusarregimentet i Slagelse.

August. Flere meningsmålinger viser, at danskerne ikke længere støtter Afghanistan-krigen. Det har ellers været tilfældet i de små ti år, som er gået siden invasionen.

1. september. USA indstiller officielt sine kamphandlinger i Irak. 50.000 soldater bliver dog i landet for at rådgive Iraks egne sikkerhedsstyrker.

2010 I alt mister ni danske soldater livet i Afghanistan i 2010.

2011

9. januar. Den danske soldat Samuel Enig bliver dræbt af en vejsidebombe i Helmand-provinsen. I alt er 40 danske soldater nu blevet dræbt i Afghanistan.

1. maj. En ti år lang menneskejagt slutter da amerikanske elitestyrker dræber Osama bin Laden i en befæstet villa i Pakistan. I ugerne efter overtager al-Qaedas mangeårige nummer to, egypteren Ayman al-Zawahiri, lederskabet af det stærkt svækkede terrornetværk.

I 2011 bliver tre danske soldater dræbt som følge af kamphandlinger i Afghanistan.