Krigen mod Mexicos kokain-karteller

Mexicos nye præsident har sat militæret ind for at genvinde kontrollen med dele af landet, der i årevis har været i kokain-kartellernes vold. 2.100 mexicanere blev sidste år dræbt i narkoopgør.

BARCELONA: Det ligner en besættelsesmagt i aktion, og det er det for så vidt også.

Kampvogne og pansrede mandskabsvogne kører omkring i gaderne. Soldater posteret ved vejspærringer stopper og undersøger alle mistænkelige biler. Betjente fra forbundspolitiet går fra hus til hus i gang med at udføre en altomfattende razzia. Og i luften over dem cirkulerer rekognosceringsfly og helikoptere, mens flådefartøjer patruljerer langs med Stillehavskysten.

»I første omgang handler det simpelthen om at genvinde den territoriale kontrol,« siger Eduardo Medina Mora, der er chef for den mexicanske anklagemyndighed, om operationen i Mexicos Tijuana-område.

I alt 3.300 soldater og betjente har holdt den berygtede grænseby i et jerngreb, siden Mexicos præsident Felipe Calderon først på måneden blæste til angreb mod kokainkartellernes voldsregime. Og selv om de ustandselige kontroller ikke præcis gør hverdagen lettere for de lokale, hører man ikke mange klager.

For almindelige, lovlydige borgere er der alt at vinde og intet at tabe i præsident Calderons narkokrig.

Mexicos voldeligste by
Tijuana har alle dage været en røverrede. Beliggende få kilometer syd for grænsen til Californien er byen en perfekt kommandocentral for alle former for smuglervirksomhed. Ikke mindst med mennesker. Omkring en halv million illegale immigranter forsøger årligt at forcere grænsen mellem Mexico og USA.

Men det er handlen med det hvide pulver udvundet af coca-planten, der de seneste år har gjort Tijuana til et lovløst område, stort set uden for den mexicanske stats kontrol. Da centeret for distribution af kokain til det store amerikanske marked i 80erne flyttede fra Colombia til Mexico, slog et af landets mest magtfulde karteller deres hovedkvarter op i byen.

De berygtede Arellano Felix-brødres organisation gjorde Tijuana til Mexicos mest kriminelle og voldelige by, hvilket siger ikke så lidt. Og elimineringen af brødrene - den sidste af de fire, Francisco Javier »El Tigrillo« (den lille tiger), blev anholdt i august - har kun gjort ondt værre. For nu kæmper konkurrerende karteller fra den Mexicanske Golf og delstaten Sinaloa om kontrollen med det attraktive område.

Samtidig har de faldende kokainpriser på verdensmarkedet fået »los narcos« til at kaste sig over nye aktiviteter som bortførelser og røverier, hvilket har fået volden til at eksplodere yderligere. I de seneste år har antallet af mord i Tijuana, en by med ca. 1,5 mio. indbyggere, ligget på den forkerte side af 350, hvoraf langt hovedparten er narko- likvideringer.

Advarsler fra USA
På landsplan kostede kokain-gangsternes vold sidste år 2.100 mexicanere livet. Værst ser det ud i den sydvestlige delstat Michoacan, hvor kartellerne kæmper om kontrollen med den vigtige smuglerrute fra Colombia ind i Mexico, der går via statens lange kystlinje ud mod Stillehavet. Flere af statens 550 mordofre i 2006 blev halshugget under massakrer udført af tidligere soldater fra Guatemalas hær, der nu har fundet mere vellønnet arbejde som lejemordere i det store naboland.

Den ekstreme vold fik sidste efterår de regionale myndigheder i Michoacan og Tijuana til at kræve hæren sat ind mod kartellerne. Også USAs ambassadør i Mexico advarede om det uholdbare i, at retssamfundet var sat stort set ud af kraft i dele af landet. Og da den konservative Felipe Calderon i december overtog præsidentembedet efter Vicente Fox, skred han straks til handling.

Midt i julemåneden blev 7.000 soldater og betjente fra forbundspolitiet udkommanderet for at generobre kontrollen med Michoacan, og kort efter nytår blev en ny front åbnet i krigen mod narkokartellerne med regeringstroppernes »besættelse« af Tijuana.

Kakerlak-effekten
Præsident Calderon forudser, at krigen bliver »langvarig og vanskelig«, men det forhindrede ham ikke i at være optimist, da han i søndags gjorde status over de foreløbige resultater.

I Michoacan er omkring 80 personer blevet anholdt, heriblandt et højtstående medlem af Golf-kartellet, mens et større antal våben, køretøjer samt godt seks ton marihuana er blevet beslaglagt. Samtidig er mordraten faldet med 40 procent, forsikrede Calderon, ifølge den mexicanske avis El Financiero. Også i Tijuana giver operationen resultater. Adskillige »narcos« er blevet anholdt og to bortførte personer befriet.

Men langt fra alle er så begejstrede som præsidenten. Hans åbne krig mod kartellerne er netop alt for åben, lyder et af kritikpunkterne.

»Sandsynligheden for at fange de store fisk ved vejspærringer er begrænset. Og når regeringen samtidig bebuder sine operationer en uge i forvejen, er kartellernes ledere selvfølgelig forsvundet,« siger sociologen José Manuel Valenzuela til det spanske dagblad El País.

Fænomenet er kendt som »kakerlak-effekten«. Når statsmagten slår ned i en by eller delstat, flytter narkobosserne som de listige insekter blot sig selv og deres kommandocentraler andre steder hen. På den måde spredes smitten til andre dele af landet, som det er set ved tidligere operationer.

For det er langt fra første gang, Mexico går i narkokrig. Skiftende regeringer har gennem de seneste 20 år med jævne mellemrum sat militæret ind mod kartellerne, men uden at det har ført til andet end kortsigtede gevinster.

2.300 betjente afvæbnet
Til gengæld vakte det opsigt, da soldaterne før operationen i Tijuana afvæbnede hele byens politistyrke. Ikke færre end 2.300 betjente blev isoleret på kaserner og politistationer, mens eksperter gik i gang med at undersøge, om deres våben kunne sættes i forbindelse med mordsager.

Ikke uden grund. Sidste år blev 40 Tijuana-betjente retsforfulgt for at stå i ledtog med »los narcos«, og det er kun toppen af isbjerget. Eksempelvis vurderer regeringen, at op mod 75 procent af de overordnede politifolk i Michoacan er spundet ind i kartellernes netværk.

Det handler naturligvis om penge. Ifølge en lejemorder, der har valgt at samarbejde med myndighederne, betaler narkobosserne almindelige politifolk mellem 5.000 og 25.000 dollar om måneden, mens højtstående medarbejdere forbundspoliti eller anklagemyndighed kan tjene helt op til 50.000 dollar som meddelere. Mange gange den løn staten kan betale.

En gennemgribende udrensning af korrupte betjente og almindelig effektivisering af politiets arbejde ville virke langt bedre end store militæroperationer, hævder uafhængige eksperter. Men bortset fra den opsigtsvækkende afvæbning i Tijuana har præsident Calderon hidtil ikke vist den store interesse for politiets rolle.

Til gengæld bebudede han søndag, at tusindvis af soldater de kommende dage og uger vil blive sat ind i delstaterne Guerrero, Durango, Chihuahua og Sinaloa. Totalkrigen mod narkokartellerne er først lige begyndt. www.berlingske.dk

Berlingske Tidendes Poul Høi skrev sidste februar en serie i fem kapitler om verdens værste narkogangster, Ramon Arellano Felix, og den virkelighed, som han og hans kartel havde skabt på grænsen mellem Mexico og USA.KAPITEL I: TIJUANA BLUES - 05/02/2006

På sporet af en nyhed - og resignation - i verdens narkohovedstad.

KAPITEL II: BRØDRENE - 06/02/06

De kom fra ingenting og blev verdens værste narkogangstere.

KAPITEL III: MAGTEN - 07/02/06

Deres hvide fingre rækker helt ind i præsidentpaladset.

KAPITEL IV: KRIGEN - 08/02/06

I kamp om et narkomarked til 142 mia. dollar.

KAPITEL V: ET LIG I MAZATLAN - 09/02/06

Et opgør i en kystby varsler nye - men ikke bedre - tider.