Krigen mod IS skaber splid på oliemarkedet

Irak og Rusland er lunkne over for OPECs plan om at beskære den samlede olieproduktion. Uden enighed kommer det til at gå ud over Saudi-Arabien.

Himlen over Mosul er fyldt med sort tyk røg fra afbrændingen af irakiske oliefelter, som Islamisk Stat står bag. Foto: Bulent Kilic/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En samlet indsats for at begrænse olieproduktionen giver mening for nogle lande med en stabil oliepris og et stabilt marked.

Men med den tykke røg, der i øjeblikket farver himlen over Mosul sort med Islamisk Stats afbrænding af irakiske oliefelter, lyder ideen skinger i irakiske ører. Måske også i russiske.

Når Organisationen for Olieproducerende Lande, OPEC, i slutningen af november vil forsøge at begrænse den daglige olieproduktion med 700.000 tønder i et forsøg på at stabilisere olieprisen på over 50 dollar per tønde, bliver det ikke med Iraks støtte.

To års krig mod Islamisk Stat har krævet sin pris, og det sidste Irak ønsker, mens 40.000 soldater fører en dyr og blodig krig mod IS, er at modtage et diktat om at holde igen med olieproduktionen. Især når kravet om begrænsning kommer fra OPECs førende oliestat og politiske rival, Saudi-Arabien.

Irak, der er OPECs næststørste olieleverandør, har de seneste år produceret mindre olie på grund af krig. Men i samme periode har Irak trods sin vanskelige situation været i stand til at overhale Saudi-Arabien i olieeksport til Indien. Og Irak er sikker på, at hvis man kan øge produktionen, kan det også lade sig gøre at afsætte varen på blandt andet det indiske marked. En lavere oliepris vil blive opvejet af øget produktion. Derfor beder Irak allerede nu om at blive holdt udenfor en eventuel OPEC-aftale om begrænsning af produktionen. Og hermed er planen om at stabilisere olieprisen og forhindre den i at dykke bragt i fare.

For Saudi-Arabien er situationen den stik modsatte. Den førende OPEC-stats produktion har været presset i top de seneste år, men olien er blevet solgt til bundpris. Det har ramt Saudi-Arabien økonomisk, og det er hovedårsagen til, at kongedømmet ønsker en begrænsning af produktionen, så oliepriserne kan begynde at stige igen.

For nylig måtte Saudi-Arabien modvilligt acceptere, at den regionale fjende, Iran, ikke bliver ramt af begrænsninger. Iran har været underlagt sanktioner i årevis og bliver nu kompenseret. Så Saudi-Arabien skal formentlig acceptere, at heller ikke Iran omfattes af den eventuelle aftale, når OPEC-landene mødes i slutningen af november. Men prisen risikerer at blive endnu højere for Saudi-Arabiens vedkommende, fordi Rusland, der også er med i forhandlingerne som ikke-OPEC-medlem, sender tvetydige signaler om deltagelse i aftalen. På den ene side siger Rusland, at man ønsker at støtte aftalen. På den anden side siger man, at Rusland ikke vil bindes af begrænsninger.

Rusland, der er verdens største olieproducent, satte i september 2016 rekord for produktion af olie med 11 millioner tønder om dagen. Samtidig er Rusland i færd med at klargøre nye oliefelter, så produktionen kan øges med mindst fire millioner daglige tønder.

Det gør OPECs, og især Saudi-Arabiens forsøg på at finde vejen til et stabilt oliemarked, vanskelig. For hvis Iran og Irak holder sig ude samtidig med, at Rusland måske støtter en beskæring, uden selv at overholde den, vil Saudi-Arabien føle presset. Og OPEC vil i slutningen af november stadig ikke have fundet formlen til stabilisering af oliemarkedet.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten