Krigen kaster stadig skygger på Serbiens vej mod Europa

Efter otte år i venteværelset indleder EU mandag optagelsesforhandlinger med Serbien. Rusland knurrer, og mange tvivler på, om den serbiske regering kan vriste sig fri af det russiske favntag.

Midt i Beograd ligger ruinen af det tidligere Jugoslaviens forsvarsministerium som et åbent sår og en påmindelse om de bombninger, en koalition af NATO-lande satte ind i 1999 for at standse Milosevic-regeringens blodige fremfærd i Kosovo. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEOGRAD: Krigen sluttede for 15 år siden, men når Vesna Stankovic kigger ud af vinduet i sin stue, føles den stadig nær.

Skråt over for hendes lille lejlighed står en tom skal af en bygning. Det meste af facaden er sprængt bort. Beton og ståldragere stritter ud mellem bombehullerne. De øverste etager er styrtet sammen. Man kan stadig se sporene efter hver bombe, der borede sig ned gennem bygningen.

»Det vil jeg aldrig glemme. Når de bombede, løb vi ned i kælderen med børnene. Så blev vi der hele natten,« fortæller Vesna Stankovic, en 63-årig pensionist, om de natlige angreb i 1999.

Den gabende ruin midt i den serbiske hovedstad er en undtagelse, et uhelet sår, midt i al normaliteten. I dag ligner Beograd med sine knapt halvanden million indbyggere de fleste andre centraleuropæiske storbyer. Travle gågader, indkøbscentre, kontortårne og skramlende sporvogne. Eks-Jugoslaviens blodige krige, hvor Serbien spillede en hovedrolle, er fortid. Og de seneste mange år – i hvert fald siden 2007 – har landet i stedet sat kursen mod europæisk samarbejde.

Men for Serbien har vejen tilbage til Europa været lang og svær. Mange serbere har aldrig forligt sig med tabet af Kosovo, og mange nærer mistro til de NATO-lande, der bombede i 1999. De følelser har Serbiens gamle allierede i øst, Rusland, spillet på for at modarbejde regeringens kurs mod EU.

For Serbiens pro-europæiske regering er mandag derfor en vigtig sejr, ja, en milepæl, siger den selv: Ved en ceremoni i Bruxelles indleder landet efter otte års ventetid den praktiske del af optagelsesforhandlingerne med EU. Der er ganske vist kun tale om et første skridt på en årelang vandring gennem 35 forhandlingskapitler. Men i Serbien ses ceremonien som en anerkendelse af landets forsøg på at uddrive fortidens dæmoner. Som da premierminister Aleksandar Vucic for nylig rejste til den bosniske by Srebrenica for at lægge blomster ved et mindesmærke for de mere end 8.000 bosniske muslimer, der i 1995 blev henrettet af bosniske serbere.

»Vi kommer til Bruxelles med store forventninger og en fast tro på, at Serbien hører til i Europa,« sagde Aleksandar Vucic forleden.

NATOs første bombemål

Men Serbien er stadig et land, der martres af sin nyere historie. Den udbombede bygning midt i byen stritter med sine bombekratre mindre end 50 meter fra landets centrale regeringsbygning.

Ruinen husede det tidligere Jugoslaviens forsvarsministerium. Den var et af de første bombemål, da en koalition af NATO-lande i 1999 indledte en militæraktion for at standse Milosevic-regeringens blodige fremfærd i Kosovo. Og mens resten af Beograd for længst er blevet genopbygget, pudset, malet og repareret, så står det tidligere ministerium stadig som et åbent sår, som embedsmænd og ministre ikke kan undgå at se, når de kommer og går.

Ruinen er et billede på Serbiens splittede forhold til sin egen fortid og til Vesten, siger Zoran Dragisic, professor i sikkerhedspolitik ved Beograds universitet.

»Det bruges af de anti-vestlige aktører. De sætter fingeren på denne bygning og siger: Se, det er et minde om vores vestlige såkaldte venner,« siger Zoran Dragisic.

Skiftende serbiske regeringer har lovet at reparere bygningen og hele såret i byen. Men intet er sket. Til dels på grund af pengemangel. Men også fordi, stedet er blevet en politisk kampplads. Nationalistiske partier samles der hver år på årsdagen for NATOs bombardementerne. Mens nabolandene Kroatien og Slovenien for længst har søgt og fået optagelse i EU, så tynger vægten af såret stolthed hvert et serbisk skridt mod Europa.

»På den ene side kan jeg se, at de lever bedre i Østrig og Tyskland. Jeg ønsker, at vores land bliver mere som dem. Men på den anden side så er jeg bange for, at de vil presse os til en masse ting. Som at anerkende Kosovo,« siger 22-årige Sanda Kalebic, der studerer kunsthistorie.

»Kosovo er som et ben, der er hugget af, men du kan stadig mærke det lige så tydeligt,« siger hun.

Størstedelen af vælgerne støtter regeringen i EU-spørgsmålet. 24 pct. ville stemme nej til et EU-medlemsskab, mens 50 pct. ville stemme ja, viser den seneste måling. EU kræver ikke, at Serbien anerkender Kosovo, men kravet er, at parterne skal »normalisere« forholdet og forebygge nye konflikter i den krigshærgede region.

Problemet Rusland

Men helt ind blandt Serbiens magthavere er der mislyde. Mens premierminister Vucic varmt støtter tilnærmelsen til EU, så slår hans partikammerat, præsident Tomislav Nikolic, andre toner an. Nikolic taler i stedet om Serbiens historiske allierede, Rusland. Rusland er en »en mor« for Serbien, sagde han for nyllig. Et af Moskva stærkeste kort i Serbien er, at Moskva fra begyndelsen modarbejdede Kosovos løsrivelse.

Nu modarbejder Rusland Serbiens tilnærmelse til EU. Den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev, kritiserede i sidste uge angivelige forsøg fra EUs side på at »presse« Serbien til at opgive handelsaftaler med Rusland.

EU-landene står for mere end 80 pct. af handlen med Serbien, men Rusland har de seneste år foretaget strategiske opkøb. Det gælder landets største olieselskab, investeringer i medier og senest donation af en statue af den russiske tsar Nikolaj II.

Professor Zoran Dragisic vurderer, at Rusland står klar med massiv støtte til den pro-russiske Nikolic, hvis præsident og premierminister ender i klammeri.

»Det er en meget farlig situation for regeringen, fordi russerne allerede har deres folk her,« siger han.

Indtil videre regnes det risikable scenarie for mindre sandsynligt. Præsidenten spiller primært en ceremoniel rolle i Serbien. Og regeringen har med massivt flertal gennemført vidtrækkende reformer forud for EU-forhandlingerne. Premierministeren har endda flere gange mødtes med sin modpart fra Kosovo, hvilket var utænkeligt for bare få år siden.

Men bomberuinen i centrum bliver foreløbigt stående, siger en talsmand for den serbiske regering.

»Det er en vigtig sag, og vi håber, at der om få år vil ligge en ny bygning her, som kan symbolisere det nye Serbien,« siger Vladimir Ateljevic, rådgiver for landets minister for Europæisk Integration.

»Men beslutningen er ikke taget endnu.«