Krig slår skår i Putins union

En sammenslutning af tidligere sovjetlande skulle cementere Ruslands indflydelse i regionen. Men krigen i Ukraine har sået splid i den nye union.

Lederne i den såkaldte Eurasiske Økonomiske Union gav en fælles pressekonference efter et møde i Kreml i Moskva den 23. december sidste år. Fra venstre er det den armenske præsident, Serzh Sargasyan, den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, Ruslands præsident, Vladimir Putin, den kasakhiske præsident, Nursultan Nasarbajev, og Kirgisistans præsident, Almazbek Atambayev. Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Det skulle have været en udenrigspolitisk triumf for Vladimir Putin. Den nye union skulle strække sig fra Ukraine i vest til Stillehavet i øst. Med økonomisk magt skulle store dele af det tidligere Sovjetunionen igen forenes, og Moskva genrejses som hele regionens naturlige magtcentrum.

Det var visionen, da den russiske præsident for tre år siden satte hele sin vægt bag den såkaldte Eurasiske Økonomiske Union. Den skulle være et russiskledet svar på EU-samarbejdet, »en magtfuld overnational union, der kan blive en af den moderne verdens poler«, som Vladimir Putin sagde dengang.

1. januar blev unionen til virkelighed. Men i kontrast til slagordene for tre år siden, skete det bemærkelsesværdigt stille. Der var ingen storladne ceremonier til at markere det historiske øjeblik. Blot en tør meddelelse på den nye unions netside.

Selv ikke Vladimir Putin fandt plads til den nye union i sin nytårstale. I stedet bemærkede han – et par dage forinden – at diskussionerne mellem de foreløbigt fire medlemmer af den nye union har været »stormfulde«.

Det er ingen overdrivelse. Putins to vigtigste allierede, nabolandene Hviderusland og Kasakhstan, har begge hakket bremserne i. Samtidig ligner Putins brændende ønske om at indlemme Ukraine i samarbejdet nu fjern fantasi, efter at Rusland sidste år annekterede en luns af landet og siden støttede op om prorussiske oprørere i Ukraines østlige provinser.

Samlet i et fælles marked

Lige siden har Ukraine-krisen forgiftet samarbejdet om den nye union. Ruslands fremfærd i Ukraine har fået de diktatoriske ledere i Hviderusland og Kasakhstan til slå sig i tøjret. Putins løfte om at gribe militært ind for at beskytte russisktalende uden for Ruslands grænser har skabt frygt i de to lande, der begge har store russiske mindretal. Samtidig har sanktioner og faldende oliepriser sendt den russiske økonomi på kurs mod recession og gjort det mindre attraktivt for nabolandene at knytte sig tættere til den store nabo.

»Vores østlige brors fremfærd kan ikke undlade at vække bekymring,« sagde Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, i december.

På papiret er unionen dog en realitet. 170 millioner mennesker i Rusland, Hviderusland, Kasakhstan og Armenien er ifølge den nye sammenslutnings statutter nu samlet i et fælles marked. De får på længere sigt en fælles handelsdomstol og et råd, der skal koordinere økonomisk politik. Til maj bliver det fattige centralasiatiske land Kirgisistan efter planen det femte medlem af klubben. »En ny gigant er født,« erklærede det regeringsfinansierede nyhedsbureau Sputnik begejstret.

Langtfra en storpolitisk sejr

Men ugerne op til unionens fødsel har blotlagt dybe spændinger i den nye union. Så sent som i slutningen af november rasede en handelskrig mellem Rusland og Hviderusland.

Rusland lukkede grænsen for fødevarer fra Hviderusland med anklager om, at landet ulovligt listede EU-varer ind over grænsen. Den slags varer har Rusland forbudt som et svar på vestlige sanktioner mod Rusland. Ruslands udenrigsminister gjorde klart, at også Hviderusland burde følge samme praksis.

Men sådan gik det ikke. Aleksandr Lukasjenko – en af Putins få allierede – kaldte i stedet den store nabos opførsel for »fjollet og dum«.

Derefter drog Lukasjenko på et demonstrativt besøg hos Putins yndlingsaversion, den ukrainske præsident, Petro Porosjenko. Det samme gjorde Kasakhstans leder, Nursultan Nasarbajev. I Kiev talte både Nasarbajev og Lukasjenko om støtte til Ukraine midt under den væbnede konflikt med pro­russiske separatister. Nasarbajev varslede endda et samarbejde med Ukraines forsvarsindustri.

»Den nuværende situation er ikke god for nogen. Og eftersom vi har gode relationer med alle lande, vil vi samarbejde på dette område,« sagde Nasarbajev med et svirp til Vladimir Putin, hvis håndgangne mænd har fordømt Porosjenko som både aggressor og kupmager.

Trods magtdemonstrationen har hverken Hviderusland eller Kasakhstan gjort mine til at ville forlade den nye union. Men de to lande har klart signaleret, at de ikke billiger Ruslands fremfærd i Ukraine.Spliden har betydet, at den nye union indtil videre langtfra er blevet den storpolitiske sejr, som Putin håbede for tre år siden. Fremfor alt fordi det strategisk vigtige Ukraine – med 45 millioner indbyggere – har vendt Rusland ryggen og i stedet er gået mod vest. Få måneder efter Putins annektering af Krim-halvøen, underskrev Ukraine en samarbejdsaftale med EU. Putin vandt Krim-halvøen, men tabte Ukraine.

Samtidig har de største lande i henholdsvis Kaukasus og Centralasien, Aserbajdsjan og Usbekistan, afvist at slutte sig til Putins union. Kun det fattige og urohærgede Tad­sjikistan er i øjeblikket en realistisk kandidat til en videre udvidelse af den Eurasiske ­Økonomiske Union.