Krig i Tjetjenien kaster lange skygger

De mistænkte bag Boston-bomberne har som de fleste jævnaldrende tjetjenere haft en opvækst præget af 1990ernes blodige krige mod russerne. Putin lover nu Obama fælles front i krigen mod terror.

En gruppe kvinder står i foran en mur i den tjetjenske hovedstad, Grozny, med påskriften "Velkommen til helvede" i 2000 under den anden tjetjenske krig. Foto: Yuri Kochet/EPA Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI KOCHETKOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Hvilken relation har de mistænkte til Tjetjenien?

Brødrene Tamerlan og Dsjokar Tsarnajev er af tjetjensk familie, men opvokset langt fra denuroplagede delrepublik i det sydlige Rusland.Brødrene er født i Kirgistan i Centralasien, hvor de boede indtil omkring 2001. Herefter opholdt de sig en periode regionen Dagestan, der grænser op til Tjetjenien.I henholdsvis 2002 og 2003 emigrerede de til USA.

Familiehistorien er ikke usædvanlig for generationer af tjetjenere, der blev ofre for først tvangsforflytninger i sovjettiden og siden de to tjetjenske krige i 1990erne. Sovjetlederen Josef Stalins deportation af tjetjenerne har efterladt et stort mindretal i Centralasien.

Kan angrebet i Boston have forbindelse til konflikten i Tjetjenien?

De to krige i Tjetjenien fra 1994-1996 og fra 1999 til omkring 2002 tælles blandt de blodigste konflikter i Europa siden Anden Verdenskrig. Tusinder flygtede til Europa og USA.

Konflikten begyndte som en overvejende sekulær kamp for uafhængighed. Rusland satte i to omgange ind med massiv militærmagt for at udrydde oprørsbevægelsen.

Oprørsgrupperne blev siden radikaliseret og domineres i dag af islamistiske militante. De har stået bag en række blodige terrorangreb mod civile i Rusland. Det seneste ramte en lufthavn i Moskva i 2011.

En tjetjensk flygtning fra Belgien, Lors Dukajev, blev i 2011 dømt for at stå bag et mislykket bombeangreb i København i et forsøg på at ramme Jyllands-Posten.

Motivet for angrebet i Boston kendes fortsat ikke. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, oplyser, at en unavngiven udenlandsk regering for to år siden advarede om, at den mistænkte Tamerlan Tsarnajev havde planer om at slutte sig til »undergrundsgrupper« i udlandet.

Volden fortsætter hos naboerne

FBI fandt dengang ikke belæg for dette. Ifølge brødrenes far tilbragte Tamerlan Tsarnajev omkring seks måneder i Dagestan sidste år.

Er der stadig krig i Tjetjenien?

Krigshandlinger i Tjetjenien er ophørt for flere år siden, men volden fortsætter i naboregionerne. Det gælder ikke mindst i Dagestan, hvor en guerillakrig mellem sikkerhedsstyrker og oprørsgrupper jævnligt fører til blodige sammenstød.

Tjetjenien styres i dag med jernhånd af den Putin-loyale Ramsan Kadyrov. Takket være midler fra Moskva har Kadyrovs styre genopbygget den krigshærgede hovedby Grosnyj med glitrende højhuse, shoppingcentre og en gade opkaldt efter Vladimir Putin. Den tilsyneladende stabilitet bygger på flere års brutal fremfærd af Kadyrovs personlige hær, der anklages for at stå bag mord, bortførelser og husafbrændinger.

Hvad vil Boston-angrebet betyde for forholdet mellem Rusland og USA?

Måske overraskende er der tegn på, at efterforskningen har bragt de to lande en tættere på hinanden efter en periode med kølige relationer. Barack Obama talte i telefon med Vladimir Putin fredag aften under den dramatiske menneskejagt. Ifølge en amerikansk talsmand takkede Obama Rusland for samarbejde om terrorbekæmpelse »herunder efter Boston-angrebet«. Hvad dette samarbejde konkret har bestået i er uvist. Men også den russiske præsident slog nye toner an. Putin fremhævede en fælles interesse i et øget samarbejde »i kampen imod international terror«.