Kraftigt jordskælv tæt på New Zealands hovedstad

Et jordskælv, der målte 6,9 på Richter-skalaen, ramte søndag morgen nær New Zealands hovedstad. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

AUSTRALIA EARTHQUAKE WELLINGTON
Et jordskælv målt til 6,9 på Richter-skalaen ramte søndag morgen (dansk tid) 60 kilometer cirka 60 kilometer syd-sydvest fra New Zealands hovedstad, Wellington. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEOSCIENCE AUSTRALIA

NEW ZEALAND: Et jordskælv, der ifølge USAs Geologiske Overvågningscenter målte 6,9 på Richter-skalaen, ramte New Zealand kort efter klokken fem lokal tid.

Skælvet ramte cirka 60 kilometer syd-sydvest fra hovedstaden, Wellington.

»Det rystede og raslede i cirka et halvt minut,« fortæller en person, der bor i området, til nyhedsbureauet AFP.

Der er ikke umiddelbart oplysninger om tilskadekomne eller materielle skader som følge af rystelserne.

Kort efter ramte endnu et jordskælv området med en styrke på 5,5. Og det er i øjeblikket ikke usædvanligt for indbyggerne, da New Zealand de seneste dage har været ramt af flere skælv.

Generelt er det et velkendt er et velkendt fænomen i landet. I februar 2011 ramte et skælv med en styrke på 6,3 Christchurch, der er New Zealands næststørste by. Adskillige bygninger kollapsede, og 185 personer mistede ifølge AFP livet.