Kraftig tyfon blæser ind over Australien

En kraftig tyfon er gået i land i Australien, hvor tusindvis af mennesker langs den nordlige kyst har barrikaderet sig.

En kraftig cyklon med vindstød på op til 225 kilometer i timen har fredag ramt kysterne i det nordlige Australien, hvor titusinder af mennesker har barrikaderet sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: NOAA/NASA/HANDOUT

En kraftig cyklon med vindstød på op til 225 kilometer i timen har fredag ramt kysterne i det nordlige Australien, hvor titusinder af mennesker har barrikaderet sig.

Cyklonen bliver kategoriseret som tilhørende kategori to, den næstværste kategori, skriver The Telegraph. I løbet af morgene forventes den dog at tabe lidt af pusten, men indtil da advarer myndighederne mod forhøjede vandstande og oversvømmelser.

Foreløbig har cyklonen med navnet Ita ikke gjort skade på mennesker, men der berettes om omfattende materiel skade.

Den lokale premierminister i delstaten Queensland, Campbell Newman, har advaret om, at Ita især kan komme til at gå hårdt ud over huse bygget før 1985. Dengang trådte en ny bygningslovgivning i kraft, og den har betydet mere stabile boliger. Han opfordrede samtidig indbyggerne til at søge i tryghed inden cyklonen ramte.

»Vi vil gerne have, at folket forstår, at regeringen har gjort alt, der er muligt for at hjælpe de berørte områder,« siger Newman og advarer om, at der vil være borgere, som risikerer at miste strømmen og telefonforbindelsen på grund af Ita.

Sammenlignet med sine asiatiske nabolande er Australien bedre rustet til naturkatastrofer og ekstremt vejr, som landet ofte rammes af, skriver The Telegraph.