Kovending i Venezuela: Maduro åbner for nødhjælp

Det bliver en morgen, hvor statsledere er i centrum. I New Zealand ændrer man våbenloven efter et terrorangreb, og i Bruxelles er 27 stats- og regeringsledere kommet til enighed om Brexit - på en måde. Men vi begynder i Venezuela, hvor Nicolás Maduro nu åbner for at give Røde Kors frit lejde.

VENEZUELA-CRISIS-MADURO-RALLY
Efter en opsigtsvækkende udmelding fra præsidenten, kan der være hjælp på vej til befolkningen i Venezuela. (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: FEDERICO PARRA / AFP

Kovending i Venezuela

Venezuelas regering har indgået en aftale med Røde Kors om levering af nødhjælp til Venezuela.

Det oplyser Venezuelas siddende præsident, Nicolás Maduro, natten til torsdag dansk tid i en meddelelse bragt på venezuelansk stats-tv og -radio.

Store dele af den venezuelanske befolkning er plaget af en omfattende mangel på mad, medicin og andre basale fornødenheder.

Maduro oplyser, at hans regering og Røde Kors er enige om "at arbejde sammen med FN-organer om at bringe så meget humanitær hjælp ind i Venezuela som muligt".

Aftalen er ikke officielt bekræftet af Røde Kors. Men udmeldingen er en direkte kovending for Maduro.

Han har tidligere benægtet, at Venezuela er ramt af en humanitær krise. Han beskylder desuden amerikanske sanktioner for at være skyld i landets økonomiske problemer.

Maduro er midt i en magtkamp med landets oppositionsleder, Juan Guaidó, der har erklæret sig selv som midlertidig præsident i landet. Guaidó bakkes op af blandt andet USA og EU-lande.

Guaidó har i flere måneder forsøgt at få international nødhjælp fra blandt andet USA ind over grænsen til Venezuela.

Maduro har dog stemplet den internationale nødhjælp som et komplot mellem Guaidó og USA. Præsidenten beordrede derfor landets militær til grænsen for at holde nødhjælpen ude.

I slutningen af marts oplyste Det Internationale Røde Kors Forbund (IFRC), at det inden for to uger ville være klar til at levere nødhjælp til Venezuela. Forbundet advarede dog om, at det ikke ville acceptere indblanding fra hverken Maduro eller Guaidó.

Røde Kors »kan aldrig acceptere indblanding fra andre aktører«, sagde forbundets formand, Francesco Rocca.

Han tilføjede, at det er afgørende, at ingen parter forsøger at drage fordel af nødhjælpen.

Guaidó tog dog umiddelbart efter æren for nødhjælpen, som han på Twitter kaldte en stor sejr for »vores kamp«.

/ ritzau / AFP

Tienditas-broen er med al tydelighed blokeret. Soldaterne har placeret en tankvogn, to containere og har opsat et hegn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Edinson Estupinian/Ritzau Reuters.

Våbenloven strammes efter Christchurch

New Zealands parlament har natten til torsdag dansk tid vedtaget flere reformer, der strammer landets våbenlovgivning.

Dermed er vejen banet for et forbud mod halvautomatiske skydevåben.

Forbuddet mangler kun en godkendelse af New Zealands generalguvernør, hvilket er en formalitet. Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle guvernøren godkende forbuddet fredag.

Reformerne sker en måned efter en hvid højreekstremists angreb på to moskéer i byen Christchurch, hvor 50 mennesker blev dræbt og lige så mange såret.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, holdt en emotionel tale, da lovgivningen blev stemt igennem.

Premierminister Jacinda Adern

»Jeg begriber ikke, at våben, der kan udgøre så stor skade, har været lovlige her i landet.«


»Jeg kan ikke huske, at der var meldinger om skudsår forårsaget af et enkelt skud. I alle tilfælde var der tale om adskillige skudsår, der sendte ofrene på hospitalet i flere uger. De vil være handikappede resten af livet,« siger hun om de overlevende fra angrebet.

»Jeg begriber ikke, at våben, der kan udgøre så stor skade, har været lovlige her i landet,« siger Jacinda Ardern.

En af de overlevende fra massakren er 59-årige Mark Rangi. Han besøgte Al Noor-moskéen i Christchurch sammen med sin søn for første gang.

Rangi blev skudt i benene, men nåede at kravle i skjul bag et hegn sammen med sin søn. Efter en operation kan han nu med besvær gå igen. Han frygter dog, at han aldrig kommer tilbage til sit job som bagageportør i Sydney.

»Jeg vil være uafhængig. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal nu,« siger han til nyhedsbureauet Reuters.

»Jeg er dog lykkelig over ikke at være hårdere ramt.«

Den 28-årige australier Brenton Tarrant er anklaget for drab på 50 personer og for 39 drabsforsøg, svarende til antallet af sårede efter massakren.

Blandt de dræbte var børn, unge og gamle. Mænd og kvinder.

/ ritzau /

Brexit udskydes: »Det var ikke logisk efter min mening«

Under et møde for Europas stats- og regeringschefer onsdag aften blev det en officielt: Storbritanniens endelige farvel til EU - også kaldet »Brexit« - er udskudt indtil 31. oktober.

Aftalen var ifølge EU-præsident Donald Tusk en »fleksibel forlængelse«.

Berlingskes korrespondent i Bruxelles, Eva Jung, har fulgt topmødet, som nu også kommer til at afspejle sig på de danske stemmesedler.

Uroen ulmer dog fortsat, hvor bl.a. den franske præsident, Emmanuel Macron, under nattens møde efterspurgte argumenter for at give Storbritannien længere tid til at forlade unionen.

»Det er rigtigt, at der var et flertal, som var tilhængere af en meget lang forlængelse. Men det var ikke logisk efter min mening og helt overordnet var det ikke en god ide for hverken os eller for Storbritannien,« sagde han.

Diplomatiske kilder bekræfter over for nyhedsbureaet Ritzau, at aftalen bl.a. indebærer, at parterne skal se på processen igen på et planlagt topmøde i juni.