Kort før sin henrettelse indrømmede morder endnu et mord

50-årige David Neal Cox talte ud kort før sin henrettelse tidligere på måneden. Nu eftersøger amerikansk politi endnu et lig.

18. november i år blev 50-årige David Neal Cox henrettet for drabet i 2010 på sin kone, Kim Kirk Cox. Fold sammen
Læs mere
Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden juli 2007 har amerikanske Felicia Cox været efterlyst.

Den dengang 40-årige mor til to forsvandt efter et besøg hos sin svigerinde, Kim Kirk Cox.

Men nu kan sagen endelig være opklaret, skriver US News.

18. november i år blev 50-årige David Neal Cox henrettet for drabet i 2010 på sin kone, Kim Kirk Cox, som han på drabstidspunktet ikke længere levede sammen med. Han valgte ifølge sine advokater at indrømme endnu et drab, inden dødsstraffen blev eksekveret.

Han indrømmede, at han også have dræbt sin svigerinde, Felicia Cox.

Ifølge advokaterne gav han en beskrivelse af, hvor svigerindens lig kan findes.

David Neal Cox havde ifølge The Hill længe været mistænkt for drabet, men havde ikke tidligere indrømmet, at han stod bag hendes forsvinding – og det havde heller ikke været muligt at bevise hans medvirken ved drabet.

Hans sidste ord har nu fået politiet i Mississippi til at genåbne sagen. De har blandt andet indledt en undersøgelse sammen med et arkæologisk institut i håb om at finde frem til resterne af liget.

Felicia Cox' datter, Amber Miskelly, håbede inden David Cox' henrettelse, at han ville fortælle efterforskerne, hvad der skete med hendes mor – herunder hvor hendes krop kunne findes.

»Jeg vil bare have svar, og jeg tror af hele mit hjerte, at David har dem,« sagde hun ifølge The Hill inden henrettelsen.

Gidseltagning og voldtægt

Udover drabet på sin kone er David Neal Cox også dømt for at have voldtaget sin steddatter.

I 2012 indrømmede David Neal Cox, at han i 2010 skød sin kone og derefter voldtog sin i dag 23-årige steddatter tre gange foran hendes døende mor.

Steddatteren var 12 år, da det skete.

Efter drabet og voldtægten holdt han steddatteren og en af hendes yngre brødre som gidsler. Gidseltagningen varede otte timer.

Inden drabet havde steddatteren fortalt moren, at David Neal Cox i en årrække havde begået overgreb på hende, når moren ikke var hjemme.

Moren var i en periode flyttet fra manden og havde fået polititilhold mod ham.

David Neal Cox havde truet med at dræbe dem, hvis hun fortalte om overgrebet, har steddatteren tidligere fortalt til nyhedsbureauet AP.

David Neal Cox' henrettelse er den første i næsten et årti i delstaten Mississippi.