Korruptionsjagten er sat ind: Boghvedefyrsten bag tremmer

Ukraines regering lover kamp mod korruption, men holder hånden over bagmænd, lyder anklagen. Berlingske har talt med en af Ukraines mest kendte korruptionsjægere.

Han er en af Ukraines mest magtfulde mænd. Han har kæmpet mod de prorussiske oprørere i den østlige del af landet. Men i sidste uge blev Gennadij Korban anholdt for rullende kameraer og anklaget for bedrageri. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygten lyste ud af Gennadij Korbans ansigt. Specialstyrker havde brækket hans hoveddør op. Nu stod en af Ukraines mest magtfulde mænd i døråbningen og lignede et jaget dyr. Hans øjne var opspilede og næverne knyttede.

»Hvad gør I? Jeg beskyttede jer ved fronten,« råbte han med hæs stemme.

»Vi anholder dig,« svarede politifolkene.

De dramatiske billeder blev vist på landsdækkende TV i Ukraine. De fortrængte endda kortvarigt bekymringerne om den væbnede konflikt med oprørsgrupper i landets østlige del. For anholdelsen af Korban var begyndelsen til noget historisk, sagde landets præsident. Det var første sværdslag i en fornyet kamp mod den røverøkonomi, der har udplyndret det ukrainske samfund i mere end to årtier.

»Ingen er beskyttet mod efterforskning eller ansvar for korruption,« sagde Petro Porosjenko.

Flere anholdelser var på vej, lovede han.

Ordene tændte et håb hos reformister i Ukraine, men håbet blev kortvarigt. For hvis ugen begyndte lovende, så har de seneste tre dage nærmere fået korruptionsbekæmpere til at slå alarm.

Torsdag skrottede det ukrainske parlament to lovforslag, der skulle sætte en stopper for korruption i politi og anklagemyndighed. Så blokerede landets øverste chefanklager, der er udpeget af Porosjenko, for nedsættelsen af en taskforce, der skal efterforske korruption i retssystemet.

Og selv anholdelsen af Korban lugter efter manges mening mere af magtkamp end af kamp mod korruption, siger Daria Kalenjuk, direktør for det uafhængige anti-korruptions-aktionscenter i Kiev.

»Det er spilfægteri. De gør alt, hvad de kan for seriøst at undgå at tage kampen mod det korrupte system,« siger Daria Kalenjuk til Berlingske.

Præsidentielle løfter

Forventningerne var ellers store i Ukraine. Års raseri over den altædende korruption i landets politi, domstole, uddannelser og forretningsliv var en af de vigtigste drivkræfter bag Majdan-revolutionen sidste år. Opstanden sendte den forhadte præsident Viktor Janukovitj på flugt. Hans efterfølger, Petro Porosjenko, kom til magten på løfter om et opgør med magtmisbrug og den lille klike af stenrige finansfyrster, de såkaldte oligarker. Danmark og en lang række andre lande har sendt penge og ekspertise til Ukraine for at hjælpe reformer på vej.

Men siden har det været småt med fremskridt. En vigtig årsag er den halvandet år lange væbnede konflikt med russisk-støttede oprørere. Men det forklarer ikke, hvorfor kampen mod korruption de seneste måneder – trods erklæringerne om det modsatte – nærmest er gået i stå, siger Daria Kalenjuk.

»Det viser, at der er stor indflydelse i parlamentet fra folk, som kun er der for at imitere en kamp mod korruption,« siger Kalenjuk, der selv er jurist med speciale i at optrevle hvidvask af penge.

Hun er en af flere eksperter, som var med til at rådgive om de love, der forleden blev skrottet. Uviljen rækker langt ind i regeringen og helt ind på præsidentkontoret, mener hun.

»De kunne udpege en ny statsanklager og på den måde gøre klart, at i det mindste ønsker præsidenten at bekæmpe korruption,« siger hun.

Porosjenkos chef for anklagemyndigheden hedder Viktor Sjokin. Sjokin er »personligt ansvarlig« for, at ikke en eneste højtstående embedsmand siden Majdan-revolutionen er blevet dømt, lød det i denne uge fra anti-korruptionsorganisationen Transparency International. Ifølge organisationen er Ukraine i dag det mest korrupte land i Europa.

Hvorfor er det så svært at bekæmpe korruption i Ukraine?

»Fordi retssystemet er et supermarked, hvor man tjener penge. Du kan blive anklaget, men du kan altid forhandle dig til en vej ud. Hvis den lokale anklager ikke vil, så kan du gå til hans overordnede. Og hvis det ikke virker, så kan du gå til hans chef. I toppen sidder chefanklageren. I årtier var det præsidentens trussel mod oligarkerne: Se, jeg har magt over denne mand, så I skal lytte til mig. Men hvis jeg støtter jer, så skal I også gøre noget for mig,« forklarer Daria Kalenjuk.

Taberen er Ukraine

Dermed er vi fremme ved Gennadij Korban. De færreste er i tvivl om, at Korban som selverklæret »corporate raider« har en plettet fortid. Han er samtidig en håndgangen mand for en af Ukraines mest magtfulde rigmænd, Ihor Kolomojskij. Korban regnes for en nøgleperson i finansieringen af de frivillige militser, der ganske rigtigt kæmpede ved fronten i Østukraine, men som nu ifølge kritikere nærmere fungerer som en privat hær for Kolomojskij.

For nylig blev Korban så formand for et nyt politisk parti delvist finanseret af Kolomojskij. I valgkampen forud for det nylige lokalvalg fik han øgenavnet »boghvedefyrsten«, fordi han delte madvarer, herunder boghvede, ud til vælgere i ukrainske landsbyer.

Mange analytikere påpeger, at anholdelsen derfor nærmere skal tolkes som en del af magtkampen med Porosjenkos farligste rival. Anklagemyndigheden har i hvert fald indtil nu kun fundet korrupte lovbrydere blandt Porosjenkos politiske modstandere, påpeger den politiske kommentor Sergej Rudenko i en analyse.

»I den krig er der ingen vindere, men rollen som taber kan blive hele landet,« skriver Rudenko.

Det betyder ikke, at alt håb er ude for reformkursen, understreger Daria Kalenjuk. Reformer af politiet er endelig begyndt at give resultater. Og flere vigtige love er tidligere blevet gennemført, siger hun.

Men faren er, at det går som for ti år siden, da løfter om reformer efter den såkaldte Orange Revolution endte i hundeslagsmål mellem oligarker. Og til sidst den prorussiske præsident, Viktor Janukovitjs, genkomst.

Det internationale samfunds indflydelse på den ukrainske regering er allerede aftagende, fordi en række af hjælpepakkerne nu er udbetalt, mener Daria Kalenjuk.

»Meget snart, jeg tror allerede om et par måneder, så vil ukrainske politikere begynde at sige: »Vi er trætte af jeres indblanding. Vi er et suverænt land«. Og så fortsætter dette system,« mener hun.

»Det er meget farligt, fordi det ukrainske samfund er radikaliseret. Folk har ikke brug for kosmetiske reformer. De vil kræve at se resultater, ellers vil de reagere,« siger Daria Kalenjuk.

Måske med en ny revolution.