Korrespondent: Trump tror, han kan presse Zelenskyj til en dårlig aftale

Donald Trump siger, at han tror, han har en aftale med både Rusland og Ukraine om fred. Men det skal man tage med et gran salt, mener Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen. For Trump handler det tilsyneladende kun om at leve op til valgløftet om at skaffe fred i Ukraine. 

USAs præsident, Donald Trump, formoder, at han har en aftale med både Rusland og Ukraine omkring en afslutning på krigen. Det sagde Trump på et pressemøde i Det Hvide Hus ifølge Reuters. Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Man skal passe på med at lægge for meget i, at Trump siger, at han tror, at han har en aftale med både Rusland og Ukraine om fred i Ukraine.

Det siger Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i kølvandet på den amerikanske præsidents udtalelser i nat.

For der er ikke noget, der tyder på, at Ukraine er klar til at acceptere de russiske krav samt Trumps udsagn om, at Krim er tabt for Ukraine for længe siden.

»Endnu engang tyder det på, at Trump nærmer sig Rusland. Man vil have en aftale - uanset om den er god eller dårlig for Ukraine. Det virker efterhånden lidt underordnet for USAs præsident,« siger Jacob Heinel Jensen.

For Trump handler det tilsyneladende kun om at leve op til Trump-lejrens valgløfte fra den amerikanske valgkamp om at skaffe hurtig fred i Ukraine.

»Trump hader, når Zelenskyj fremsætter krav, for det passer ikke i det, han lovede amerikanerne. En fredsaftale på rekordtid. Det står Zelenskyj i vejen for, og Trump tror, at han kan presse ham til at indgå en dårlig aftale,« fortsætter Heinel.

Trumps kommentarer illustrerer, at USA har et ændret syn på verden, siger Heinel. Trump er ikke optaget af ideologi og af den vestlige retsbaserede verdensorden. Der skal indgås en aftale, og det skal være nu.

»Det er den overskrift, der driver Trump, og så virker det til, at indholdet er meget underordnet. Men det er jo indholdet af en fredsaftale, der er vigtig for Zelenskyj og resten af den vestlige verden, der stadig er optaget af ideologi og den vestlige retsbaserede verdensorden. Men det står mere og mere klart, at det ikke længere er den amerikanske strategi,« siger Jacob Heinel Jensen.

»På en måde er Ukraine blevet fremkaldervæsken for den uenighed, der er opstået i Vesten mellem USA og de europæiske allierede. På den ene side af Atlanterhavet tænker man udelukkende i deals, og på den anden side er man drevet af ideologi. Værdifællesskabet er forsvundet. Det vidste vi måske godt, men nu står det endnu engang mejslet i granit.«