»Det går så langsomt, så ukrainerne kan nå at trække sig tilbage til nye forsvarslinjer. Og det er derfor, det er blevet den her udmattelseskrig, som vi har set nu i de sidste par år,« lyder det fra Berlingskes Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, i nyhedspodcasten »Pilestræde«.

Pilestræde

Putins fuldskala invasion af Ukraine er den absolut langsomste fremrykning, vi har set i en krig de seneste 100 år – og den tabsmæssigt dyreste for en stormagt siden Anden Verdenskrig. Udmattelseskrigen skyldes blandt andet dronernes indtog, fortæller Berlingskes Ruslandskorrespondent. Men Putin fortsætter ufortrødent, drevet af en opfattelse af historisk mission, mens den russiske befolkning holdes uvidende om de reelle tabstal gennem censur og propaganda. Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent Vært: Christine Randa

Det er snart fire år siden, at den russiske præsident, Vladimir Putin igangsatte sin fuldskala invasion af Ukraine.