Israel har natten til fredag angrebet flere mål i Iran.
Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum, betegner angrebet som et »relativt voldsomt angreb«, da såvel chefen for de iranske styrker, Mohammad Bagheri, og lederen af Irans Revolutionsgarde, Hossein Salami, meldes dræbt.
Ifølge Gunnar Willum spiller den israelske premierminister højt spil.
»Det er lidt af et sats, som Netanyahu har sat i gang,« siger han og uddyber.
»De fleste militæreksperter har været enige om, at Israel vil have svært ved at angribe Irans atomprogram uden hjælp fra amerikanerne. Og den hjælp har de jo ikke fået den her gang.«
Gunnar Willum henviser til, at USAs udenrigsminister, Marco Rubio, hurtigt har været ude at afvise, at USA har været involveret i angrebet, og at Donald Trump også flere gange har erklæret, at Israel ikke bør angribe.
»Ifølge israelske medier var der i forgårs et telefonopkald, hvor Trump sagde direkte til Netanyahu, at Israel ikke bør angribe Iran, fordi han stadig tror på, at en atomaftale med Iran er mulig,« siger Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.
»Hjertet« af Irans uranberigelsesprogram
Det er planen, at Trumps særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, søndag skal rejse til Oman for at afholde sjette runde af forhandlingerne om en atomaftale.
Ifølge Gunnar Willum er spørgsmålet nu, hvorvidt Donald Trump vil ændre mening.
»Vil han acceptere, at nu har de her angreb fundet sted, og så vil USA gå ind og hjælpe Israel, eller vil han prøve at stoppe Netanyahu fra at foretage flere angreb?«.
Benjamin Netanyahu har erklæret, at man har ramt »hjertet« af Irans uranberigelsesprogram og nukleare våbenprogram, og han har også meldt ud, at nattens angreb ikke bliver det eneste.
»Denne operation vil fortsætte, så mange dage som det kræver at fjerne denne trussel, sagde han i en videoudtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.
På den anden side har talsmand for Irans militær Abolfazl Shekarchi erklæret, at Israel og USA bør forvente en kraftig modreaktion, skriver Reuters.
Irans tre modsvar
Ifølge Gunnar Willum har Iran tre muligheder for at svare igen.
1: Iran kan angribe Israel:
»Det har de gjort før med ballistiske missiler. Det vil være det mindst voldsomme, og det vil blive set som det mindst eskalerende,« siger han.
Ifølge det israelske medie Times of Israel har Iran allerede sendt flere end 100 droner mod Israel.
2: Iran kan angribe amerikanske baser i Mellemøsten.
Irans forsvarsminister, Aziz Nasirzadeh, truede allerede onsdag med, at et angreb på Iran ville blive mødt med angreb på amerikanske baser i Mellemøsten.
»Det vil være et mere eskalerende skridt, fordi så bliver USA angrebet, og så må man formode, at USA enten vil forsvare sig eller gå ind og støtte Israels angreb,« Gunnar Willum.
»Gør man det, så hjælper man sådan set Netanyahu med at trække amerikanerne ind i krigen.«
3: Iran kan angribe den globale olieforsyning ved at blokere Hormuzstrædet.
»Iran har ikke nævnt det som en mulighed den her gang, men det er en mulighed, der altid har ligget der. En stor del af verdens søbårne olieeksport går gennem Hormuzstrædet, og flere eksperter har sagt, at det vil være relativt let for Iran at blokere det, hvis de vil,« siger Gunnar Willum.
Gør man det, påpeger han, er det et angreb på den globale økonomi, og det vil »tvinge en global konflikt frem«.
»Så vil det være Vesten på den ene side og Iran, men formentlig også Rusland og Kina, på den anden side. Russerne vil sikkert have det fint med, at olieprisen eksploderer. Det er ikke sikkert, at kineserne synes, at det er så sjovt. Så umiddelbart tror jeg ikke, at det er den vej, at iranerne vil gå.«