Hvis Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lykkes med at lempe EUs budgetregler – som bebudet på et pressemøde tirsdag formiddag – betyder det, at EU-landene får frie hænder til at bruge flere offentlige penge på forsvar.
EU vil så ikke kunne komme efter dem for at have stiftet alt for høj gæld.
Det forklarer Europa-korrespondent, Julie Schneider.
»Det har været en længerevarende diskussion, om kommissionen skulle suspendere budgetreglerne for at give medlemslandene mulighed for at øge deres forsvarsudgifter. Det er et af de mest håndfaste værktøjer, EU kan skrue på for at give landene større økonomisk råderum.«
EUs regler siger, at det enkelte lands underskud på de offentlige finanser højst må udgøre tre procent af BNP, mens den offentlige gæld højst må være på 60 procent af BNP.
En overvejende stor del af EUs lande overskrider allerede disse regler. Det er de regler, som von der Leyen nu helt konkret foreslår skal suspenderes med en såkaldt undtagelsesklausul.
Klausulen blev senest midlertidigt indført under coronapandemien.
»Det er en erkendelse af, at EU bliver nødt til at bruge alle tilgængelige økonomiske værktøjer til at understøtte den europæiske forsvarsindustri og medlemslandenes investeringer i at opruste militært,« siger Berlingskes korrespondent.
Geopolitik vejer tungere end gældsbremser
Ursula von der Leyen har lagt op til, at lempelser af budgetreglerne skal vedtages, når EUs ledere mødes til ekstraordinært topmøde nu på torsdag.
Hun har sendt detaljerne i planen i et brev til EU-landenes ledere forud for det ekstraordinære EU-topmøde.
Forslagene sigter på, at EU-landene skal kunne foretage hurtige investeringer, men også investeringer på længere sigt over det kommende årti.
»Når budgetreglerne sættes ud af kraft, erkender EU, at geopolitik vejer tungere end gældsbremser. Det understreger helt klart, hvor nødvendigt det er, at der for alvor bliver sat turbo på Europas militære omstilling. Det skal ses som et skridt på vejen til at opnå større strategisk autonomi i Europa,« siger Julie Schneider.
Bliver det vedtaget, vil det betyde, at EU-landene ikke skal vente på at fælles EU-finansiering.
»Det er især landene, herunder i Sydeuropa, som har svært ved at nå NATO-målet om at investere to procent af BNP i forsvar, som vil få stor gavn af de lempede regler,« siger Julie Schneider og tilføjer:
»Det er en afvejning af risiko over for sikkerhedspolitisk nødvendighed, fordi det på længere sigt kan få i forvejen gældsbelastede lande til at stå økonomisk svagere.«
