Korrespondent i Beirut: »Det, der er vanvittigt i andre lande, bliver her betragtet som dråben, der får bægeret til flyde over«

Carolina Kamil, der er Berlingskes mellemøstkorrespondent, fortæller, at store dele af Beirut er ødelagt. Libaneserne fejer gaderne, mens myndigheder ikke er til at få øje på, lyder det.

 
Hundredvis af libanesere er sammen gået på gaden for at rydde op i ødelagte kvarterer. Video: CNN, Reuters/Ritzau Scanpix, private optagelser, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Gaderne i Beirut er badet i glasskår, sammenrullede glasfascader og affald i massive bunker, der tårner sig op i gaderne. Bygninger på 20-30 etager står som skeletter, og alt i dem er ryddet og smadret.

Situationen synes håbløs, men alligevel er gaderne fulde af frivillige borgere, der fejer gaden med selvindkøbte koste og skovle.

Det fortæller Berlingskes mellemøstkorrespondent Carolina Kamil, der befinder sig i Beirut.

»Folk har sat mad- og vandboder op på gaden. Læge- og sygeplejerskestuderende har sat stande op, men myndighederne er ikke at se nogen steder,« siger hun.

Tirsdag aften rystede en kraftig eksplosion Libanons hovedstad. Ifølge de libanesiske myndigheder havde 2.750 ton ammoniumnitrat ligget opmagasineret i et pakhus på havnen i mindst seks år. Stoffet bruges som kunstgødning, men kan også forvandles til sprængstof under de rette omstændigheder. Eksplosionen har medført mindst 135 dødsfald og cirka 5.000 sårede.

Beiruts indbyggere er selv gået på gaden for at rydde op. Ifølge Berlingskes mellemøstkorrespondent er myndighederne ingen steder at se i den ødelagte by. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wael Hamzeh/Ritzau Scanpix.

Ingen undskyldninger

Carolina Kamil beretter, at de eneste myndighedspersoner, der er at se på gaden, er soldater. Ellers er myndighederne »fuldstændig fraværende«.

»Ingen fra staten er ude for at gøre rent og feje glas. Ingen politikere er på gaden for at tale med folket. Når jeg taler med folk, er de frustrerede over, at regeringen og politikerne er fraværende. Der gik 14 timer, fra eksplosionen skete, og til præsidenten sagde noget,« fortæller hun.

Onsdag fortalte Erik Krogh Lauritzen, der har en fortid i forsvaret og i dag rådgiver om sprængninger, at bombens størrelse svarer til »et mindre taktisk atomvåben fra dengang, jeg arbejdede i forsvaret under Den Kolde Krig.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Wael Hamzeh/Ritzau Scanpix.

»Ingen forklarer, hvad der er sket. Ingen kommer med undskyldninger. Den franske præsident besøgte i dag steder i Beirut, hvor flere libanesiske politikere ikke har været. Han blev omringet, nogle var vrede, mens andre sagde »red os fra egne politikere«.«

Militæret er til stede på gaden, efter at der onsdag blev erklæret krisetilstand. En ellers planlagt lockdown, der skulle inddæmme den tiltagende coronavirus i landet, er aflyst. Carolina Kamil siger, at der nu er masser af mennesker på gaden, men få af dem med masker.

Én af mange ting

Korrespondenten har talt med flere libanesere på gaden i Beirut, og de virker ikke overraskede over eksplosionen.

»Det var bare én af mange ting. Beirut har før været ødelagt af borgerkrig, terror og så videre. Det, der er vanvittigt i andre lande, bliver her betragtet som dråben, der får bægeret til flyde over. Her er vrede, men også resignation. Hvis ikke de frivillige havde været her, var der ikke blevet ryddet op. «

Libanon er kendt for ikke at have en fungerende offentlig sektor. Infrastrukturen, som vi kender den fra Danmark, er stort set ikke-eksisterende i Beirut, siger Carolina Kamil.

»De fleste har generatorer i deres hjem, fordi elforsyningen ikke er stabil. Der er cocktailbarer og fancy cafeer, men der er ikke strøm til at føre et almindeligt liv. Der er også problemer med vandforsyningen, alle de ting, vi er vant til fra et samfund med infrastruktur, er her ikke.«

»Det er befolkningen, som forsøger at redde byen.«

Eksplosionen har gjort 250.000 libanesere hjemløse, dræbt over 135 mennesker og såret mindst 5.000. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nabil Mounzer/Ritzau Scanpix.