Korrespondent: EU-aftale kan gøre Danmark til flygtningemagnet

Onsdag præsenterer EU-Kommissionen sin længe ventede migrationsstrategi med forslag om flygtningekvoter. Kvoter, som bliver svære at få vedtaget, men som kan gøre Danmark til en magnet for flygtninge, vurderer EU-korrespondent i DR Ole Ryborg.

Arkivfoto: Bådflygtninge nær kysten af Lampedusa i Italien. Fold sammen
Læs mere
Foto: DARRIN ZAMMIT LUPI/MOAS.EU / HAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når EU-Kommissionen onsdag præsenterer sin migrationsstrategi, handler det mest kontroversielle forslag om et kvotesystem for fordeling af flygtninge og asylansøgere i EU.

Det bliver sandsynligvis svært for EU-landene at blive enige om forslaget, da det betyder, at flere lande skal sige ja til at tage imod flere flygtninge. Men skulle det lykkes, bliver det spændende at se, hvilken effekt det får i Danmark, som står uden for systemet på grund af retsforbeholdet.

Flere hjælpeorganisationer har tidligere pointeret, at Danmark sandsynligvis ville skulle tage imod færre flygtninge, hvis vi var med i kvotesystemet, men regeringen har slået fast, at det ikke kommer på tale.

Når vi i stedet står uden for kvotesystemet, kan det få den modsatte effekt ifølge DRs EU-korrespondent Ole Ryborg.

»Hvis man indfører en kvoteordning i EU, så vil asylansøgere, som for eksempel kommer til Sverige, vide, at de kunne ende i Bulgarien eller Rumænien. Men fordi Danmark ikke ville være med i sådan en ordning, så ville asylansøgere, som kommer til Danmark vide, at hvis de får asyl, så bliver de i Danmark. Så på den måde kan det danske forbehold på længere sigt gå hen og blive en magnet,« siger han til dr.dk.

Ud over kvotesystemet kommer migrationsstrategien til at indeholde et andet kontroversielt element i form af bedre muligheder for legal indvandring.

På grund af uhyre lave fødselstal har EU på længere sigt brug for indvandring af kvalificeret arbejdskraft, og den nuværende »blue card«-ordning fungerer ikke efter hensigten.

EU-Kommissionen ønsker derfor at skabe bedre muligheder for legal indvandring.

Udover en fælles asylpolitik og bedre muligheder for legal indvandring har strategien yderligere to »søjler«, nemlig »bedre grænsekontrol« og »bekæmpelse af årsagerne til den illegale indvandring«.

EU-landene ønsker at iværksætte en militær mission mod menneskesmuglerne i Middelhavet.

EUs udenrigschef Federica Mogherini sagde mandag aften i New York, at EU-landene møder overordnet opbakning i FNs Sikkerhedsråd til sådan en mission.

Det er Storbritannien og Frankrig som faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, der arbejder på en resolution, som ikke mindst Rusland skal sige god for. Uden et FN-mandat vil missionen ikke kunne operere i libysk farvand.

Rusland har umiddelbart stillet sig kritisk, men EU-landene håber at overtale Rusland hurtigst muligt med en meget præcis definition af, hvad den militære mission må og ikke må.

Alle internationale konventioner vil blive overholdt, og dermed vil alle bådflygtninge i nød, der ønsker at søge asyl i EU, blive sejlet til et EU-land.