Koreas umulige genforening

Manden, der i sidste uge angreb USAs ambassadør i Seoul med en kniv, hylder Nordkorea og kræver koreansk genforening. Ifølge Sydkoreas præsident vil en genforening føre til et »økonomisk bonanza«, men landets unge har stadig sværere ved at identificere sig med naboerne i Nord.

En sydkoreaner peger på et kort over området ved grænsen mellem Sydkorea og Nordkorea, som kan øjnes gennem det gennemsigtige kort, som er opstillet i Gyeonggi-do-provinsen på sydsiden af grænsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Efter fem dage i en hospitalsseng blev USAs ambassadør i Sydkorea, Mark Lippert, i går udskrevet. Lægerne havde inden da fjernet 80 sting fra hans højre kind. Resultatet af sidste uges knivoverfald, der også førte til en nerveskade i den ene hånd.

USAs ambassadør i Sydkorea, Mark Lippert, blev tirsdag udskrevet fra hospitalet i Seoul, hvor han har været under behandling, siden han torsdag blev angrebet af en knivbevæbnet nationalist. Blandt andet måtte ambassadøren sys med 80 sting i ansigtet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Hong-Ji/Reuters.

Overfaldet fandt sted torsdag morgen under et seminar i Seoul. Dagens emne var koreansk genforening. Hverken Mark Lipperts bodyguard eller lokalt politi nåede at forhindre en 55-årig mand i at gøre skade på USAs ambassadør med en 25 centimeter lang kniv.Ambassadøren slap med alvorlige snitsår, men måtte tydeligt chokeret og med blod i ansigtet, på tøj og hænder køres på hospitalet.

Gerningsmanden, der hurtigt blev overmandet, viste sig at være en ultranationalist ved navn Kim Ki-jong. Han har tidligere stået bag lignende overfald. I 2010 blev han dømt for at kaste to stykker beton mod den japanske ambassadør. Han tilhører en sydkoreansk gruppe, der mener, at processen med at genforene Nord- og Sydkorea går alt for langsomt. Og som mange andre med det synspunkt, er Kim Ki-jong dybt kritisk over for Sydkoreas tætte forhold til USA.

Angrebet mod Mark Lippert blev foretaget i protest mod en årlig militærøvelse afholdt af de to allierede lande. I politiets varetægt har Kim Ki-jong givet udtryk for sympati med Nordkoreas ledelse og udtalt, at der i Nordkorea er politisk frihed, mens Sydkorea er underlagt et koloniagtigt amerikansk styre. Kim Ki-jong blev dagen efter overfaldet sigtet for forsøg på mord.

»Sydkorea er et meget patriotisk samfund. Der er et stærkt etnisk sammenhold og koncept om, hvad det vil sige at være koreaner. Men Sydkorea er også et veludviklet land, hvor folks dagligdag ikke handler om genforening. Det er kun en meget lille gruppe, der går rigtigt meget op i det, og det er vigtigt at få sagt, at gerningsmanden, der angreb den amerikanske ambassadør, står ganske alene,« siger John Delury, professor ved Yonsei Universitet i Seoul.

Præsident Park på besøg

Han understreger, at der i den sydkoreanske befolkning er generel opbakning til alliancen med USA, der bl.a. medfører, at 28.500 amerikanske soldater opholder sig i landet.

På hospitalet fik den amerikanske topdiplomat mandag besøg af Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, som for godt to år siden overtog præsidentposten efter en valgkamp, hvor hun talte for mere dialog og samhandel mellem Nord- og Sydkorea. Siden har hun gjort genforening til en politisk mærkesag.

Til trods for de store udgifter, der også ville være forbundet med en genforening, vil en sammenlægning ifølge præsidenten give anledning til et »økonomisk bonanza« og styrke Sydkorea på længere sigt. Sidste år nedsatte hun en komité bestående af medlemmer fra universiteter, private virksomheder og relevante myndigheder, der skal forberede en koreansk genforening.

Ambassadørens »velfortjente straf«

Siden våbenhvilen i 1953 har de to lande udviklet sig i vidt forskellige retninger. I syd lever 50 millioner indbyggere i et højteknologisk, rigt og demokratisk veludviklet samfund. I nord er politisk undertrykkelse og ekstrem fattigdom realiteten for 25 millioner mennesker. Den enorme forskel på de to samfund og udgifterne forbundet med en eventuel sammenlægning gør, at stadig færre sydkoreanere ser en genforening som en nødvendighed.

Særligt den yngre generation har svært ved at føle et fællesskab med koreanerne nord for den 38. breddegrad. En undersøgelse foretaget sidste år viste, at kun 14 procent af sydkoreanere i 20erne ville bruge betegnelsen »en af os« om en nordkoreaner.

Præsident Park Geun-hyes genforeningsinitiativer beskriver hun selv som et forsøg på at øge sydkoreanernes interesse og forståelse for emnet. Hendes kritikere og politiske modstandere beskylder hende derimod for at gå efter letkøbte politiske point på en billig baggrund. Det er da også småt med tegn på, at regimet i Nordkorea har tænkt sig at slå ind på en mere forsonlig kurs. Angrebet på den amerikanske ambassadør var en »velfortjent straf og retfærdig handling«, lød det efter overfaldet fra det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.