Koreanske familier mødes for første gang i 60 år

Korea­krigen delte ikke kun et land, men også familier. Forleden sluttede en runde af de sjældne seancer, hvor familiemedlemmer fra Nord- og Sydkorea bliver kortvarigt genforenet.

98-årige Gu Sang-Yeon fra Sydkorea tager afsked med sin datter. Omkring 66.000 sydkoreanere står på venteliste i håbet om at blive en af de udvalgte, der får mulighed for at gense slægtninge i nord. Cirka halvdelen af de sydkoreanere, der gennem årene har søgt om genforening, er siden afgået ved døden. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var spænding til det sidste. Ville det denne gang lykkes at genforene de koreanske familier, eller ville Nordkorea pludselig annullere den skrøbelige aftale? Forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea er aldrig gnidningsfrie – og bryder ofte sammen.

Derfor sad følelserne uden på tøjet, da flere hundrede koreanere fra begge sider af grænsen efter op til seks årtiers venten endelig fik muligheden for at stå ansigt til ansigt med en bror, søster, ægtefælle eller anden slægtning. Koreakrigen fra 1950 til 1953 betød, at tusindvis – nogle estimater siger flere millioner – af koreanere blev adskilt fra familiemedlemmer på den ene eller anden side af den nye grænse mellem nord og syd. Lige siden har det anspændte forhold imellem de to nabolande gjort det tæt på umuligt for dem at mødes.

Undtagelsen er de sjældne og meget kontrollerede møder afholdt i den såkaldte genforeningshal i et resort på det nordkoreanske bjerg Kumgang. Efter mægling foretaget af Røde Kors blev Nord- og Sydkorea i 2000 enige om en model, hvor udvalgte familiemedlemmer genforenes i nogle dage. De seneste fem år er det kun sket to gange.

Korte møder

Men i realiteten er der ikke tale om flere dages familiesamvær. De udvalgte slægtninge har kun lov til at mødes seks gange. Hvert møde er på to timer – og kun én gang sker det uden overvågning. For 86-årige Ahn Yoon-Joon fra Sydkorea betød det, at han ikke turde tale frit med sine to søstre.

»Jeg var bange for, at hvis jeg sagde noget forkert, ville det få konsekvenser for mine søstre. Derfor var jeg forsigtig med, hvad jeg sagde, og hvad jeg spurgte om. Der var ikke så meget frihed,« fortæller han til CNN. Ahn Yoon-Joon flygtede som teenager for at undgå militærtjeneste. Han hører til de sydkoreanere, der i årevis har ventet på at blive en del af genforeningsprogrammet. Omkring 66.000 står anført på de sydkoreanske myndigheders venteliste. Størstedelen er i dag 80 år eller derover. De få heldige bliver udvalgt ved lodtrækning. Hvordan Nordkorea udvælger sine kandidater vides ikke.

I Seoul lægger den sydkoreanske regering op til, at møderne fremover skal finde sted mere regelmæssigt. Og at slægtningene skal kunne holde kontakten ved lige med breve. Det har længe været ønsket i syd.

Men der skal ikke meget til for at sætte en pludselig stopper for familie­genforeningerne. Nordkorea har før aflyst planlagte møder med få dages varsel. Også denne gang var det tæt på at ske. Forrige weekend affyrede et sydkoreansk krigsskib adskillige advarselsskud i retning af en nordkoreansk patruljebåd. Det skete i et farvand, som både Seoul og Pyongyang gør krav på. En nordkoreansk talsperson kaldte efterfølgende episoden for en alvorlig provokation.