Kontroversiel tretrinsraket skal sikre bedre styr på flygtningestrømmen

Visumfrihed til Tyrkiet. Forlænget mulighed for grænsekontrol. Et nyt asylsystem med tvungne kvoter. EU-Kommissionen prøver onsdag med tre sprængfarlige forslag at finde løsninger på flygtningekrisen. Forslagene vil både vække glæde og bekymring hos den danske regering.

Den store flygtningeaftale mellem EU og Tyrkiet virker efter hensigten, da meget færre ankommer til lejrene på de græske øer nu - men nu skal EU til at betale prisen for den hjælpende hånd fra Tyrkiet. Foto: Yannis Kolesidis/EPA Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Det er en politisk sprængfarlig pakke, som EU-Kommissionen præsenterer onsdag med hele tre kontroversielle forslag, der på hver sin måde skal bidrage til et bedre greb om flygtninge- og migrantkrisen.

Forslagene omhandler visumfrihed til Tyrkiet, en forlængelse af mulighederne for grænsekontrol samt en reform af det fælles Dublin-system, så det kommer til at omfatte en fordeling af asylansøgere, når lande overbelastes. For den danske regering vækker forslagene både glæde og bekymring.

Visumfrihed er set med tyrkiske briller EUs vigtigste modydelse i den store flygtningeaftale mellem parterne.

Tyrkiet er i rekordfart tæt på at leve op til samtlige 72 krav, der skal opfyldes for at få visumfrihed, og derfor foreslår EU-Kommissionen nu visumfrihed på den betingelse, at Tyrkiet lever op til de resterende krav inden udgangen af juni.

Ingen EU-lande taler med stor glæde om at give visumfrihed til tyrkiske statsborgere, selv om det kun omfatter kortere rejser. Men fordi flygtningeaftalen ser ud til at virke efter hensigten og begrænse strømmen af flygtninge og migranter markant, så er der ingen vej udenom, hvis EU vil fastholde aftalen.

Samtidig vil EU-Kommissionen til den danske regerings glæde foreslå, at en række lande, der har indført midlertidig grænsekontrol, kan få lov til at forlænge den i yderligere et halvt år, mens der kommer styr på den ydre Schengen-grænse i Grækenland.

En ny fælles europæisk grænse- og kystvagt er på tegnebrættet, og håbet er, at kontrollen med de ydre grænser er så stærk ved årets udgang, at al intern grænsekontrol så kan ophæves.

Den danske regering er til gengæld knap så begejstret for det tredje forslag. Det skal reformere Dublin-systemet. Dublin-reglerne giver mulighed for at sende asylansøgere retur til det første EU-land, som de har krydset, og Danmark sender hvert år mange flere tilbage gennem Dublin, end der kommer den anden vej.

EU-Kommissionen foreslår dog nu, at det system tilføjes en kvotefordeling af asylansøgere, når et land overbelastes. Det er bestemt ikke den danske regerings kop te, fordi den ikke vil deltage i tvungne asylkvoter. Danmark skal enten acceptere ændringer af Dublin eller helt forlade samarbejdet, hvilket ifølge udlændingeminister Inger Støjberg (V) kan gøre Danmark til en »asylmagnet.«

EU-landene vil have meget forskellige holdninger til forslagene, der ifølge EU-Kommissionen til gengæld er nødvendige for at leve op til aftalen med Tyrkiet og sikre et langsigtet system, der deler sol og vind lige.

HER ER DE 3 KONTROVERSIELLE FORSLAG I FLYGTNINGEKRISEN

1) VISUMFRIHED TIL EU FOR TYRKIET
Hvad forventes? EU-Kommissionen vil onsdag anbefale, at Tyrkiet ved udgangen af juni overføres til listen af lande, hvorfra der ikke kræves visum for kortere rejser af op til 90 dages varighed. Det sker under den betingelse, at Tyrkiet i løbet af juni lever op til samtlige 72 krav, der stilles for visumfriheden. Efter en lang række tiltag de seneste måneder mangler Tyrkiet nu kun at leve op til færre end ti af kravene. Derfor mener EU-Kommissionen, at visumfrihed ved udgangen af juni er en realistisk mulighed.

Hvad er udsigterne? Tyrkiet har gjort det helt klart, at flygtningeaftalen med EU falder til jorden, hvis Tyrkiet ikke får den visumfrihed ved udgangen af juni, som er en del af aftalen. Flygtningeaftalen ses i de fleste EU-lande som en succes, fordi den har reduceret strømmen af flygtninge og migranter mod EU markant, og EU-landene vil derfor næppe spænde ben for den, selv om der er bekymring for tyrkisk visumfrihed i flere lande. Også i Europa-Parlamentet, der ligeledes vil skulle godkende det, er der betydelig modstand. En idé om en stærkere nødbremse, hvis visumfriheden misbruges, er lanceret for at dulme bekymringerne.

Hvad er den danske position? Den danske regering går generelt ind for at tildele lande visumfrihed, når de lever op til samtlige de aftalte krav. Det gælder såvel Tyrkiet som Ukraine og Georgien, der også er foreslået visumfrihed for. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har flere gange understreget over for Berlingske, at der er handelsmæssige fordele ved visumfrihed, men at der ikke kan blive tale om at slække på kravene.

2) LÆNGERE INTERN GRÆNSEKONTROL SKAL REDDE SCHENGEN
Hvad forventes? På grund af fortsatte alvorlige mangler i kontrollen med den ydre Schengen-grænse i Grækenland forventes det, at EU-Kommissionen vil foreslå, at en række lande, herunder Danmark, kan forlænge den midlertidige, interne grænsekontrol i yderligere et halvt år. Den 12. maj har Tyskland haft midlertidig kontrol ved grænsen til Østrig i de ellers maksimalt tilladte to plus seks måneder, og forslaget er en nødvendighed for, at lande som Tyskland og Danmark kan fortsætte med at have intern grænsekontrol. EU-Kommissionens ambition er, at de seks måneder skal bruges til at redde Schengen, så al grænsekontrol er ophørt ved årets udgang.

Hvad er udsigterne? Fem lande med midlertidig grænsekontrol – Danmark, Tyskland, Sverige, Østrig og Frankrig – sendte mandag et brev til EU-Kommissionen, hvor de stærkt opfordrede til dette forslag, for at holde styr på strømmen af flygtninge og migranter samt for at forhindre potentielle terrorister i at udnytte manglerne ved den ydre grænse til nye angreb. I Grækenland er forslaget til gengæld ikke populært, fordi grækerne mener, at de bliver hængt uretfærdigt ud for at finde et juridisk grundlag for en forlængelse af grænsekontrollen inden for Schengen-reglerne. Grækenland vil derfor have et forslag om et nyt asylsystem i EU for at sige god for grænsekontrollen.

Hvad er den danske position? Som med­underskriver af brevet bakker udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) varmt op om forslaget. I teorien kan denne del af Schengen-reglerne give mulighed for at forlænge grænsekontrollen med et halvt år i fire omgange – altså to år i alt – men EU-Kommissionen ønsker kun at forlænge den et halvt år, da al intern grænsekontrol i Schengen efter planen skal være ophørt ved årets udgang.

3) NYT DUBLIN-SYSTEM MED ASYLKVOTER
Hvad forventes? Det fælles Dublin-asylsystem, der skal sikre, at en asylansøgning kun behandles i ét EU-land, er reelt brudt sammen. EU-Kommissionen har derfor præsenteret et par reformmuligheder, og nu kommer så selve det juridiske lovforslag, der vil fortælle, hvilken model EU-Kommissionen ønsker. Det forventes, at det grundlæggende Dublin-princip fastholdes, men med en tilføjelse af asylkvoter i særlige situationer som den aktuelle krise, hvor en fast fordeling af asylansøgere mellem EU-landene så træder i kraft. Ifølge Financial Times vil forslaget også indebære, at lande, der nægter at tage sin del af byrden, i stedet vil skulle betale den reelle udgift på knap to millioner kroner pr. asylansøger for at blive undtaget.

Hvad er udsigterne? Forslaget er uhyre kontroversielt af flere årsager, og det har derfor også lange udsigter. EU-Kommissionen siger selv mellemlange udsigter, og så ved man, at der kan komme til at gå flere år. Slovakiet og Ungarn har allerede rejst en sag ved EU-Domstolen om de tvungne asylkvoter, som blev vedtaget i efteråret trods indædt modstand fra fire central- og østeuropæiske lande, og nu kommer så et nyt forslag med en klar lighed. Det er også kontroversielt i forhold til den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet, fordi Storbritannien er med i Dublin-systemet i dag, men så absolut ikke vil være med i asylkvoter.

Hvad er den danske position? For Danmark er forslaget af meget stor betydning, fordi den danske regering varmt ønsker en fortsat mulighed for dansk deltagelse i Dublin-systemet – ellers kan Danmark med Inger Støjbergs ord ende som en »asylmagnet« – men samtidig vil den danske regering ikke være med til tvungne asylkvoter på nogen måde. Danmark deltager i Dublin-systemet  gennem en såkaldt parallelaftale, og det betyder, at Danmark har 90 dage til at acceptere en ændring af Dublin-reglerne eller helt forlade samarbejdet. Hvis en reform vedtages, står den danske regering dermed i et meget vanskeligt dilemma om at sluge et nyt system med asylkvoter, eller stå helt udenfor, hvilket kan gøre Danmark til en ekstra attraktiv asyldestination, da asylansøgerne så ikke risikerer at blive sendt videre fra Danmark.