Konsulat mærker ikke dansk støtte til Venezuelas Guaidó

Hverdagen i Venezuela er præget af landets kriser, men endnu ikke af den politiske støtte til Juan Guaidó.

VENEZUELA-CRISIS-OPPOSITION-PR
Tenemos hambre - Vi er sultne - står der på en væg i Caracas, hvor priserne og tilgængeligheden til basale fødevarer ændrer sig dag for dag ifølge Per Jensen fra det danske konsulat i byen. Ronaldo Schemidt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Da flere europæiske landes regeringer mandag valgte officielt at støtte oppositionsleder Juan Guaidó som præsident i Venezuela, satte det tanker i gang for Per Jensen.

Han er nemlig kommerciel rådgiver på det danske konsulat i landets hovedstad, Caracas.

Samtidig gentog man et tidligere udmeldt krav til landets siddende præsident, Nicolás Maduro, om at udskrive et nyt præsidentvalg.

»Vi ringede rundt til de andre landes delegationer og diskuterede, om vi mon var nødt til at tage vores flag ned for at undgå hævnaktioner,« siger han.

Flagene vajede dog dagen igennem og indtil nu, virker det, ifølge Per Jensen, ikke til, at der kommer nogen stor reaktion fra de civile venezuelanere.

I hverdagen kan Per Jensen heller ikke mærke nogen ændring af den danske udmelding.

»Vores arbejde på konsulatet fortsætter helt uændret, og jeg mærker ikke den politiske spænding i det daglige,« siger han.

Til gengæld kan man tydeligt mærke den tiltagende økonomiske krise i landet, som har stået på siden 2014.

I 2018 nåede inflationen én million procent, og kontanter er blevet eftertragtede i sig selv, da hæveautomater ikke kan følge med.

»Folk er så desperate efter kontanter, at de vil betale 1400 kroner på en betalingsapp for at få 1000 kroner i kontanter.«

Der er også mangel på basisfødevarer som sukker, mel og kød i supermarkeder. Man er derfor nødt til at tage fra butik til butik for at få ingredienser til selv de simpleste madretter.

»Man kan så blive nødt til at bruge et gråt marked, hvor mellemmænd, der har direkte kontakt til producenter, kan skaffe de her basisting for en merpris,« siger Per Jensen.

Rationering af vand har også været en fast del af hverdagen i flere år. Mange steder er der kun åbent for vandet én time om morgenen og én om aftenen.

»Nogle gange er man simpelthen nødt til at afbryde telefonopkald med et "hov, nu løber vandet",« siger Per Jensen.

De vilkår har venezuelanerne levet under i årevis. Jensen er derfor overbevist om, at de fleste ønsker en ændring.

- Uanset politisk overbevisning, siger han.

/ritzau/