Konsul frygter for danske liv

Klokken 15 vil en ny naturkatastrofe ramme Australien. Og ingen har styr på de danske backpackers.

Evakuerede i kø foran Wooree Sport Complex i Cairns. Desværre er sportshallen allerede fyldt, så de flygtende må finde et andet sted. Fold sammen
Læs mere
Foto: COLYN HUBER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I løbet af onsdagen vil den tropiske orkan Yasi ramme Australien.

Meteorologer forudser kraftige stormvinde og styrtregn over Queensland og myndighederne forbereder evakuering. Borgerne i området er blevet opfordret til at forlade de mest udsatte steder, fordi Yasi befinder sig i kategori 5 - den værste kategori.

Lars Kirk er konsul i Brisbane godt 1000 km væk fra det truede område, men han kender Queensland godt.

Danskere i "absolut fare"

- Dette er den mest truende storm siden 1918. Det er en meget alvorlig situation. Der bor godt 500.000 mennesker i området og der er absolut fare for dem. Der er også godt 500-800 danskere og vi håber, at de er sikre, siger han til b.dk

Lars Kirk fortæller, at der er oprettet evakueringscentre i alle byer i det truede område i Queensland, men at langt de fleste beboere ikke er flygtet.

Stormen Yasi er langt stærkere end Larry, der i 2006 skabte kaos i det samme område. Yasi menes at ramte Queensland fra kl. 15.00 idag onsdag.

Ingen har styr på backpackere

Foruden de 500-800 fastboende danskere er der også mange turister, og Lars Kirk har ingen viden om hvor mange og hvem de er. Han håber blot, at de er søgt væk.

- Det er højsæson for unge backpackers, der rejser langs østkysten. Jeg håber, at alle har forladt Queensland og kysten, siger Lars Kirk.

Queenslands leder Anna Bligh siger, at beboerne skal gribe fat i hinanden og søge sikkerhed.

Katastrofal storm

Det var Queensland, der i sidste måned blev ramt af kraftige oversvømmelser og myndighederne frygter nye oversvømmelser og stormødelæggelser.

I byen storbyen Cairns, der menes at ligge i et område, der vil blive ramt, siger myndighederne, ifølge den engelske nyhedsbureau BBC, at folk skal sørge for at komme væk, fordi vandet vil komme igen.

Oversvømmelserne i sidste måned var de værste i Queenslands historie og den kommende storm kan meget vel blive den værste nogensinde, skriver BBC. Stormen kan blive katastrofal, fordi den sandsynligvis rammer i et beboet område med mange mennesker.

Meteorologerne har opgraderet Yasi, fordi den er vokset i styrke over de sidste timer og nu raser med vinde op til 300 km i timen. Det vil sige, at den er livstruende for mennesker, som den rammer. Særlig borgere i lavtliggende områder opfordres til at flygte, fordi oversvømmelser vil ramme dem hårdest.

Alvorlig trussel