Konspirationsteorierne om Diana

Diana fingerede sin død

Plottet:

Diana var træt af at blive forfulgt at pressen i alt, hvad hun foretog sig. Med hjælp fra sin kærestes enorme økonomiske resurser fingerede hun sin egen død - for på den måde en gang for alle at kunne slippe ud af pressens jerngreb. Samtidigt ville hendes spektakulære "død" stille pressen i et ualmindeligt dårligt lys.

Beviser:

Dianas bodyguard, Trevor Rees-Jones, er stadig i live. Men officielle udtalelser fra Mercedes Benz konkluderer, at man med en hastighed på 190 km/t umuligt ville kunne overleve mødet med en massiv betonpille i en Mercedes S 280. Selvom visse dele af den stærke kabine forblev intakt, ville de enorme G-kræfter ved en sådan hastighed have sat alle organer ud af spil.

Dodis faste chauffør blev ikke brugt. Der hersker stadig stor mystik om sikkerheds-betjenten Henri Paul, som i sidste øjeblik blev valgt til at køre bilen. Hans kollegaer på Hotel Ritz i Paris fortæller, at Henri Paul opførte sig mystisk og aldrig socialiserede sig med andre. Først to dage efter sin død blev hans navn offentliggjort

Bare seks timer før ulykken fortalte Diana til Richard Kray, journalist på Daily Mail, at hun ville forsvinde fuldstændig fra offentlighedens lys.

MI6 dræbte Diana

Plot:

Hårdføre elementer i den britiske efterretningstjeneste besluttede, at Diana var en trussel mod tronen og derfor også mod rigets stabilitet. Derfor myrder de hende.

Beviser:

Nye afsløringer har vist, at der i MI6s egne rækker var meget hårdføre fraktioner. Fraktioner der havde en næsten ekstremistisk holdning til, hvad der udgjorde en trussel mod landets sikkerhed. De har bl.a. journaler om John Lennon, udenrigsminister Jack Straw. Og i 1970'erne forsøgte de at destabilisere labour-regeringen.

MI6 var mistænkt for at aflytte Diana. Mange tror, at det var dem, der lækkede aflytningsbånd af Diana i meget private samtaler med sin elsker. Det led hendes image stor skade af under skilsmissen med Prins Charles.

Dræbt af Dodis fjender

Plot:

Dodis og hans fars forretningsfjender slog Dodi ihjel med Dianas bemærkelsesværdige død som det perfekte cover-up.

Beviser:

Al Fayed-familien har ikke skabt deres ufattelige rigdom uden at have fået sig nogle fjender. Mohamed Al Fayed, ejer af stormagasinet Harrods, kæmpede en bitter kamp med en af Londons andre stormagasiner. Han er også blevet nægtet britisk statsborgerskab, da der blev rejst spørgsmålstegn ved hans forretningsmetoder. Også hans massive støtte til konservative parlamentsmedlemmer har været stærkt omdiskuteret. Som hans ældste søn og arving ville Dodi være et oplagt mål.

Kilde: Londonnet.co.uk