Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Meget tyder på, at den konservative milliardær Sebastian Piñera står til at vinde anden og afgørende runde af præsidentvalget i Chile.
Med godt 82 procent af stemmerne talt op har Sebastian Piñera en opbakning på 54,4 procent, mens modstanderen, den tidligere tv-vært Alejandro Guillier, står til at få 45,5 procent af stemmerne.
Det oplyser valgmyndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Piñera har i sin valgkampagne blandt andet slået på, at han vil fordoble Chiles økonomiske vækst. Landet anses generelt for at være det mest udviklede land i Latinamerika.
Væksten skal ifølge Piñera øges ved blandt andet at skære i selskabsskatter, gøre det statsejede mineselskab Codelco mere selvforsynende og tilpasse pensionssystemet til en senere pensionsalder.
Alejandro Guillier, der blev støttet af den siddende socialistiske præsident, Michelle Bachelet, ønsker at videreføre hendes bestræbelser på at reformere blandt andet uddannelses- og skattesystemet.
Bachelet kan ikke stille op til genvalg på grund af en regel, som betyder, at præsidenten ikke må sidde i mere end én sammenhængende periode ad gangen.
67-årige Piñera, som allerede har haft posten én gang, vandt også første valgrunde.
Men han fik ikke over halvdelen af stemmerne, som det kræves for at kunne erklære sig for vinder allerede der.
Sebastian Piñera var præsident fra marts 2010 til marts 2014.
/ritzau/Reuters