Kongressen stemmer nej til redningsplan

Opdateret 22:24: Præsident Bush havde sagt, at konsekvensen ville være "økonomisk kaos" - men de gjorde det alligevel. Et flertal i Repræsentanternes Hus stemte her til aften nej til den store redningsplan. LÆS MERE: Kæntring af redningsplan sender US-aktier helt til bunds

Foto: SAUL LOEB / Scanpix

SANTA FE: Faldt den store økonomiske redningsplan til jorden, fordi republikanske kongrespolitikere var fornærmede?

Det var i det mindste, hvad den republikanske gruppeformand, John Boehner, sagde sent her til aften.

Repræsentanternes Hus forkastede redningsplanen med 228 stemmer mod 205, to-tredjedele af den republikanske gruppe stemte imod, og Boehner sagde på et hastepressemøde, at det alt sammen skyldtes den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

Hun havde forud for afstemningen holdt en tale "med stærke partipolitiske overtoner," og det "forgiftede stemningen i min gruppe," sagde han. Derfor kunne han ikke levere stemmerne.

Hvis John Boehner har ret, så har den globale finanskrise fået en ny - og ganske bizar - dimension. Som studievært Rick Sanchez fra CNN udtrykte det efter det republikanske pressemøde:

- Betyder det, at de republikanske kongresmedlemmer var fornærmede på Pelosi, og så besluttede de sig for at stemme imod?

Den demokratiske forhandlingsleder, Barney Frank, sagde senere på et pressemøde:

- Kan det virkelig være rigtigt, at de tog anstød af en tale - og så besluttede de sig for at straffe deres land? Så smålige kan ingen mennesker vel være?

Aktiekurser ned
Men uanset motiverne bag deres nej, så fik verden øjeblikkeligt virkningen at se.

Det amerikanske aktieindeks Dow Jones faldt straks med knap 600 point og lukkede senere med det største nominelle tab i indeksets historie - minus 777 point.

Dermed kommer Dow Jones ned under niveauet ved præsident Bushs tiltrædelse i 2001.

Politiske og økonomiske analytikere opfordrede politikerne til at lægge partisk smålighed til side og få vedtaget en plan, som vil afhjælpe finans- og kreditkrisen, "hver en time tæller," som en af dem udtrykte det, og både republikanere og demokrater og præsidenten lod i aftes forstå, at de ville fortsatte forhandlingerne.

- Vi vil se krisen lige i øjnene og handle, sagde præsident Bush, som også sagde, at han var "meget skuffet over Kongressens nej."

Præsidenten havde forud for afstemningen truet skeptikerne med, at et nej ville få "katastrofale konsekvenser," og at det kunne koste dem stemmer, for krisen ville også "ramme hårdt i jeres lokalsamfund."

Men hans partifæller i Kongressen lyttede ikke til ham.

Demokraten Barney Frank sagde, at han var klar til at gå i gang igen med forhandlingerne igen, og han opfordrede Det Hvide Hus til at være mere villig til at fire på nogle af kravene og komme Kongressen i møde.

- Redningsplanen har et økonomisk aspekt, men præsidenten skal også påtænke, at planen skal have et politisk aspekt.

Eller sagt med andre ord: At kongresmedlemmerne skal kunne rejse hjem til deres valgdistrikter og forsvare den.

Frihed
Modstanderne af redningsplanen skrydede over deres sejr, og hvis markedet falder sammen, og hvis virksomheder falder sammen, så er det nu engang den måde, systemet fungerer på, som republikaneren Jeb Hensarling sagde.

At lade statskassen støtte finansvirksomheder med godt 3.500 mia. kroner er ikke, hvad konservatisme handlede om, sagde han.

- Hvis vi mister muligheden for at fejle, mister vi også muligheden for succes. Hvis vi vælger at understøtte risikable forretningsmetoder, vil vi snart se endnu mere risikable metoder, sagde Hensarling, og en af hans kolleger, Thadeus McCotter, sammenlignede taktikken i redningsplanen med den kommunistiske revolutionen i 1917.

Redningsplanen er - som dengang - "et valg mellem brød og frihed, og vi vælger frihed," sagde han.