Kong Messerschmidts fald fra tinderne

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ANALYSE: Hyldesten var en konge værdig, da Morten Messerschmidt ­25. maj 2014 slog alle rekorder med 465.758 personlige stemmer ved valget til Europa-Parlamentet.

Det var over 20 procent af samtlige stemmer, der blev afgivet, og Messerschmidt sikrede dermed Dansk Folkeparti så mange stemmer, at også Anders Vistisen, Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson blev valgt ind i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Selv tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kunne ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 ikke hente så mange stemmer, og med den personlige sejr stod det klart, at den veltalende og politisk begavede Messerschmidt, der var ganske kritisk over for brugen af penge i EU, var kronprinsen i Dansk Folkeparti.

Hverken Messerschmidt eller nogen andre ville den dag have gættet på, at han snart skulle komme i centrum for en sag om misbrug af EU-midler, der bliver ved med at udvikle sig, og som foreløbigt har fået Dansk Folkeparti til at tilbagebetale et millionbeløb til Europa-Parlamentet og fået EUs antisvindelenhed, OLAF, til at granske sagen.

Messerschmidt har gennem hele forløbet fastholdt, at han har overholdt alle regler, og da ledelsen i Dansk Folkeparti i maj besluttede at tilbagebetale 1,6 millioner kroner, der i strid med reglerne var brugt til nationale kampagner, blev det tilføjet, at det skete på trods af, at partiet var »lodret uenig« i kravet om tilbagebetaling.

Siden har ledelsen i Dansk Folkeparti dog i stigende grad parkeret Messer­schmidt på sidelinjen i takt med, at balladen om EU-midlerne bare fortsætter og fortsætter. Anders Vistisen har nu overtaget den daglige ledelse af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, som er reduceret til tre personer, efter at Rikke Karlsson forlod DF i protest mod netop Messerschmidts styring af midlerne i det efterhånden mytiske europæiske parti Movement for a Europe of Liberties and Democracy – også kaldet MELD.

Senest har DR og Ekstra Bladet i weekenden afdækket, hvordan der blev brugt ca. 200.000 kroner i EU-støttemidler til MELD på møder i 2014 og 2015, der reelt var sommergruppemøder for Dansk Folkeparti og derfor også handlede om meget andet end EU. Det er umiddelbart i strid med reglerne om, at EU-midler ikke må bruges på nationale politiske partier.

Messerschmidt afviste søndag over for DR og Ekstra Bladet, at der var noget at komme efter, fordi der var tale om en selvstændig EU-konference, hvor der blev diskuteret EU, isoleret fra resten af sommergruppemødet. Ifølge Messerschmidt er reglerne derfor overholdt, selv om der kun var deltagere fra Dansk Folkeparti.

Men Dansk Folkeparti reagerede hurtigt med at sende Anders Vistisen på banen, som medgav, at der var indsendt et forkert program til Europa-Parlamentet som dokumentation for arrangementet, og at der nu skulle styr på sagen.

Mandag kom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, så ud af sit flyverskjul og meddelte i sit ugebrev, at de 200.000 kroner vil blive betalt tilbage, selv om han »går ud fra«, at de har været udbetalt efter reglerne. Thulesen Dahl nævner ikke Morten Messerschmidt direkte, men sender dog en besked, som ikke kan misforstås, til Messerschmidt, der var formand for MELD i 2015:

»Alle må have en forventning om, at der nu endeligt ryddes op i den rodebutik, som MELD tilsyneladende har været,« lyder det fra DF-formanden.

Det er Anders Vistisen, som nu skal »få bragt tingene i orden« med Europa-Parlamentets administration, som han mødes med i næste uge. Spørgsmålet er, om det denne gang lykkes Dansk Folkeparti at få lagt låg på en sag, som har givet alvorlige ridser i lakken for partiet – og hvilke konsekvenser det hele ender med at få for Morten Messerschmidt, der har erklæret, at han vil tilbage til dansk politik senest i 2019.

Meget vil afhænge af, hvad OLAF kommer frem til i sin undersøgelse, som blev indledt i slutningen af 2015. OLAF har et særligt mandat, der gør, at antisvindelenheden kan indkalde til vidneafhøringer. Mandag var Jørn Dohrmann, der ligesom Rikke Karlsson har efterlyst at se alle MELD-bilag, indkaldt til afhøring, og i løbet af de kommende uger skal også Rikke Karlsson afhøres.

Det var netop Rikke Karlsson, som fik hele sagen til at eksplodere ved at smække med døren, fordi Messerschmidt ikke ville give hende indsigt i alle MELDs bilag sidste efterår. I august i år politianmeldte hun så Morten Messerschmidt for identitetstyveri, da Ekstra Bladet kunne fremlægge dokumenter fra det franske indenrigsministerium – hvor MELD er registreret – der viste, at Karlsson og Dohrmann var blevet valgt til ledelsen i MELD på en generalforsamling i november 2014, hvor de ikke var til stede.

Herefter valgte Messerschmidt at træde tilbage som formand for Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, og i stedet overtog Anders Vistisen den post. Men Anders Vistisen vil også være genstand for en del af OLAFs undersøgelse, fordi han i 2015 var kasserer for MELD, der blev lukket ned ved årets udgang.

Normalt har en kasserer mindst det samme indblik i økonomien som formanden, men hvordan Morten Messerschmidt og Anders Vistisen har delt de opgaver, står endnu ikke klart.

Vistisens mere ydmyge stil i forhold til Messerschmidt tyder på, at det i den grad er gået op for Dansk Folkepartis ledelse, at det her er en sag, som kan skade partiet mere grundlæggende, hvis der kommer flere afsløringer, eller hvis OLAF ender med at finde frem til, at der er foregået svindel.

For et parti, der altid har langet ud efter EU for at bruge for mange penge på unødvendige ting, er sagen ekstra penibel. På grund af sagen er det vanskeligt for såvel Messerschmidt som Dansk Folkeparti at slå på netop det argument.

Det har internationale medier som det amerikanskbaserede onlinemagasin Politicos EU-website også bidt mærke i. Et af Politicos nyhedsbreve påpegede mandag netop, at Messerschmidt samtidig er ordfører for Europa-Parlamentets arbejde med at sikre bedre forhold for whistleblowere i kampen mod misbrug af EUs finanser.

Og det politiske dødvande kan vare noget tid for Messerschmidt. I snit varer OLAFs undersøgelser knap to år, og undersøgelsen af MELD og den tilknyttede fond FELD blev indledt i slutningen af 2015. Ud over det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er foregået svindel, skal OLAF også – hvis der er tale om svindel – afklare hvilket lands myndigheder, der i så fald skal stå for en eventuel straffesag. Som europæisk parti hører MELD hjemme i Frankrig, mens Messerschmidt er dansker, og den tidligere MELD-formand er polak.

For Europa-Parlamentet er det heller ikke den bedste sag, da den i høj grad har sat fokus på den manglende gennemsigtighed i, hvad EU-støttemidlerne til de europæiske partier og fonde går til. Alle partier og fonde er hvert år genstand for revision, men det åbne spørgsmål er, om den er god nok, når der hele tiden dukker nye elementer op i en sag som denne.

Også Europa-Parlamentet afventer nu OLAFs undersøgelse, og tiden må vise, om sagen kan føre til ændringer af støtten til de europæiske partier og fonde, som eksisterer for at skabe oplysning og debat om EU.

Selv mener Messerschmidt, at al støtte til europæiske partier og fonde bør afvikles, da det med hans ord er et »støttecirkus« og et »sygdomstegn«. Men han har også hele tiden fastholdt, at så længe støttemuligheden findes, må man benytte sig af den.

Det har han dog foreløbigt brændt nallerne gevaldigt på.

LÆS MERE