Kong Harald er indlagt på hospital i Oslo med feber

Norges konge deltog i sidste uge i en sejlads i Genève i Schweiz. Har været indlagt flere gange de seneste år.

Arkivfoto: Norges kong Harald (th.) er torsdag blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo for at blive udredt for en febersygdom, skriver nyhedsbureauet NTB. Fold sammen
Læs mere
Foto: Terje Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Norges kong Harald er torsdag blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo for at blive udredt for en febersygdom.

Det oplyser kongehuset.

»Hans majestæt kongen blev i dag indlagt på Rikshospitalet for at blive udredt for feber. Tilstanden er stabil,« hedder det.

Ifølge NRK deltog den 85-årige konge i sidste uge i en VM-sejlads i Genève i Schweiz. Den havde han trænet til, samtidig med at han udførte sine pligter som konge.

»De bedste ønsker til Hans Majestæt Kong Harald om god bedring, og at han hurtigt er tilbage i normal gænge,« skriver statsminister Jonas Gahr Støre på Twitter.

Kong Harald har de sidste par år flere gange været indlagt.

I begyndelse af 2020 blev han indlagt på Rikshospitalet for svimmelhed. Han blev raskmeldt og udskrevet et par uger senere.

Senere på året blev han indlagt på ny. Her gennemgik han en vellykket hjerteoperation, hvor han fik indsat en ny hjerteklap.

Harald er født i Norge i modsætning til sin far, kong Olav, og sin bedstefar, kong Haakon.

Haakon blev Norges konge, da den norsk-svenske union blev opløst i 1905.

/ritzau/