Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et omfattende angreb har fundet sted på Twitter onsdag morgen, hvor mange kendte kontoer er blevet hacket af kriminelle, der har lagt et billede af et tyrkisk flag op samt beskeder på tyrkisk, hvor Tyskland og Holland kaldes nazistiske. Det skriver blandt andre den franske avis Le Figaro.
Blandt de hackede er det franske finans- og økonomiministeium, Ministères de Bercy, hvor det tyrkiske flag og beskeden dog var væk efter omkring 20 minutter. Også popstjernen Justin Bieber og det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er blandt de hackede, skriver det amerikanske medie CNBC News.
På flere kontoer viste det link, hackerne havde lagt op, en video af Tyrkistes præsident, Recep Tayyip Erdogan, og samtidig blev datoen 16. april nævnt. Det er den dato, der bliver afholdt folkeafstemning i Tyrkiet, hvor landets borgere skal tage stilling til, om de vil give præsidenten større magtbeføjelser, så han blandt andet kan blive siddende i flere år som præsident og få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og opløse landets parlament.
Folkeafstemningen har ført til en diplomatisk krise mellem Tyrkiet og flere EU-lande herunder særligt Holland, da en del af de tyrkiske vælgere bor og arbejder i EU-landene. I Holland ville den tyrkiske udenrigsminister gerne have mødtes med vælgere i sidste weekend. Det blev han imidlertid forhindret i af de hollandske myndigheder med begrundelse i sikkerhedshensyn.
Herefter føg det med beskyldinger fra præsident Erdogan, der har kaldt hollænderne for »levn fra nazisterne« og »fascister«. Den hollandske premierminister Mark Rutte gjorde det klart, at trusler om gengældelse fra Tyrkiets side mod Holland, gjorde det »umuligt« at finde en fornuftig løsning, mens han dog til en start understregede, at Holland »fortsat er engageret i en dialog med Tyrkiet«.
Ondag er der parlamentsvalg i Holland, og flere eksperter har peget på, at både valget i Tyrkiet og valget i Holland har spillet en rolle i forhgold til den diplomatiske krise mellem de to lande. Mens præsident Erdogan har haft en interesse i at vise, at EU-lande behandler Tyrkiet uretfærdigt ved ikke at tillade tyrkiske vælgermøder i landene, har Mark Rutte haft en interesse i at stå fast på beslutningen, for ikke at give medvind til den EU- og indvandringskritiske Geert Wilders.
Den eskalerede konflikt mellem Tyrkiet og flere EU-lande fik søndag den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at udskyde et besøg fra den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, der skulle have fundet sted i slutningen af marts. Danmark ser ikke mildt på de voldsomme retoriske overfald fra tyrkisk side, lød det blandt andet fra statsministeren.