Kommentar: Fik du aflytning døgnet rundt i julegave? Det ønsker jeg mig også næste år

Google Home og andre stemmestyrede højttalere vælter ind i vores liv med større hastighed, end smartphones gjorde. Før vi køber dem, bekymrer vi os om overvågning og vores privatliv. Når vi først har dem, bliver vi ligeglade. For overvågning er sådan noget, der er et problem i Kina. Ikke her.

GOOGLE-HARDWARE/
En stemmestyret højttaler lytter med på alt, du siger derhjemme. Og hvis du ikke ER ligeglad, så bliver du det. Fold sammen
Læs mere
Foto: BECK DIEFENBACH

Den er hvid og musegrå eller lilla, toppen afskåret i et keglesnit, koster 1149 kroner - og så den er starten på et helt nyt teknologisk eventyr: En stemmestyret højttaler. Jeg kikker på den med lige dele ærefrygt og overraskelse over, hvor overlegent min teknologibegejstring og magelighed allerede inden købet har sejret over de højlydte protester fra min kritiske sans: Must. Have. Smart. Speaker. Det blev ikke min julegave i år. Men blev det din?

Du er nok også et rationelt og oplyst menneske. Ville du lade enhver læse din mail? Dine beskeder på telefonen? Lytte under kaffeaftalen? Selvfølgelig ikke. Men sådan en dims hører alt. Ellers kan den jo ikke reagere, når jeg siger det magiske ord, der vækker den. Men hvad ville den gøre med de informationer? Hvem ejer dem? Hvem gemmer dem?

Hver 7. amerikaner ejer en

Mennesket er en vidunderlig størrelse, hvor bekvemmelighed trumfer frygt og rationalitet. Det kan ses i salgstallene på stemmestyrede højttaler. I 2017 var de et perifært fænomen. I 2018 er det gået stærk globalt, hurtigere end udbredelsen af smartphones i sin tid.

Hver syvende amerikaner og hver tiende brite har nu en stemmestyret højttaler. Det viser en ny undersøgelse fra Reuters Institute på Oxford Universitet. De er især udbredt hos de 35-44-årige - men de er også ved at blive et hit i ældre aldersgrupper, der kan have fysisk besvær med at styre smartphones.

»Netflix og Spotify fik lov til at læse brugernes private beskeder på Messenger«


De bruger den til at indstille vækkeuret, sætte musik på, give nyhedsoverblikket, vejrudsigten og svare på enkle informationsspørgsmål. Den erstatter fjernbetjeningen og radioen. Inden for de kommende år kommer stemmestyring til at blive indbygget overalt. Mikrobølgeovnen. Bilen.

Men til hvilken pris? Sikkerheden er i orden, forsikrer teknologiselskaberne os om. Men ægteparret i Oregon i USA, som fik optaget en privat samtale derhjemme og sendt afsted til en af deres kontakter, er næppe enig. Og gang på gang har vi set, hvordan vores data er blevet kompromitteret.

Kina overvåger ... også

Det er nemt nok for os at få øje på problemerne med overvågning, når vi taler om autoritære regimer som Kina, som hårdhændet bruger digital overvågning til forfølgelse af mindretal.

I Kina er markedet for videoovervågning, ifølge amerikanske Quartz, på svimlende 42 milliarder kroner årligt med en solid vækst på 12 procent om året, og der er intet sted at gemme sig for de anslået 176 millioner overvågningskameraer i landet.

Det fik det amerikanske teknologimagasin Wired til at konkludere: »I Vesten ville den slags intens overvågning blive mødt med mistænksomhed som et muligt brud på privatlivets fred.«

Næ, faktisk ikke. For faktum er, at langt de fleste mennesker i den vestlige verden accepterer overvågning i en grad, som ville gøre enhver Stasi-agent misundelig.

Netflix læste med på Messenger

Selvfølgelig overvåger stater. Det amerikanske narkopoliti gemmer for eksempel overvågningskameraer i lyskurve, vejskilte og senest i støvsugere. Men retsstater tænker sig også om. For eksempel overvejer Folketinget nøje det retspolitiske dilemma om, hvorvidt GPS-overvågning af mistænke nu skulle kræve retskendelse. EU har også med GDPR-lovgivningen strammet meget op.

Det er der virkelig også god grund til. Det er dybt bekymrende, hvordan teknologiselskaberne høster og sælger data og adgang til data. Facebook er for nyligt igen blev taget i at sælge adgang til langt, langt flere af private oplysninger end først afsløret under sagen om Cambridge Analytica: Netflix og Spotify fik lov til at læse brugernes private beskeder på Messenger, for eksempel. Uden at brugerne anede det mindste.

Det blev afsløret af New York Times, der i flere omgange har afsløret, hvor lemfældigt og omfattende, dine data bruges og sælges. Uskyldigt udseende amerikanske apps sender op til 14.000 præcist geotaggede data om dagen, selvom du tror, at du har sagt nej til at dele.

Og det rækker langt længere ud: Overvågningskameraer sat op i amerikaneres private hjem kan søges frem via personernes adresse. Popstjernen Taylor Swift bruger diskret ansigtsgenkendelse til at identificere stalkere til koncerter. Men hvem har adgang til de oplysninger? Hvad kan de krydses med? Hvor længe bliver de gemt?

Aflyttet, men ligeglad

Så hvordan har vi, dig og mig reageret på, at folk kan kikke os over skulderen? Meget lidt. Jo, jo, nogle har forladt Facebook. Men var Facebook ikke også ved at være gårsdagens fest?

Morgendagens fest er at starte dagen med sin stemmestyrede højttaler, som vi lukker helt ind i soveværelset med ører på stilke. Mange er faktisk udstyret med en »døve-knap«, så det er muligt at slukke aggregatets mikrofon. Men folk bruger den bare ikke.

For det er nemt, det er bekvemt, det er sjovt. Det trumfer privatliv, viser flere undersøgelser. Som en tysker siger til Reuters Institute i en fokusgruppe: »Det er ikke rart at vide, at man bliver aflyttet hele dagen, men i sidste ende er jeg revnende ligeglad.«

Skal jeg ønske mig en? Det er nu, overvejelserne skal gøres: For lige så snart, den er inde for min dør, kommer jeg til at elske den. Jeg gør det sgu. Men jeg vil huske døve-knappen.