Kom med ind i Gaddafi-familiens strandpalæ

Et kig ind i Saadi Gaddafis ødelagte strandpalæ er et vidnesbyrd om, at både frygten og Gaddafi-navnets uindskrænkede magt er et overstået kapitel.

Saadi Gaddafis ødelagte sommerpalæ i Tripoli. Foto: Uffe Taudal Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TRIPOLI: Det første man støder på er en stor carport med ”nummer 1” malet på asfalten ud for et malet billede af en gul Lamborghini. Selve sportsvognen og de andre biler er væk.

Måske forsvundet i plyndringen, måske beslaglagt af oprørerne, og måske nåede Muammar Gaddafis play-boy søn Saadi, at få dem med sig, da han flygtede under erobringen af Tripoli.

Nogle oprørere holder vagt, mens en større gruppe af dem har valgt at nyde godt af den eksklusive strand og muligheden for at få et bad i hovedstadens sommerhede, hvor manglen på benzin til pumperne har lukket for vandet.

Her på en af Tripolis mest mondæne adresser med direkte adgang til en privat, stor Middelhavs-strand kan man i disse dage få et kig ind i luksuslivet, der blev levet i Gaddafi-familien. I

modsætning til diktatorens eget store hovedkvarter, Bab al-Azaziya, er flere af hans børns luksusvillaer blevet afspærret af oprørerne efter de første dages udløsning af årtiers vrede resulterede i ødelæggelser og plyndringer.

Foran ligger en græsplæne, tilsyneladende brugt som fodboldbane, men nu er den afskærmet og fyldt med lasede telte, som ingen har gidet stjæle, formodentlig i den sidste turbulente tid brugt af ekstra vagtmandskab. En af de to hovedbygninger i Saadi Gaddafis sommervilla står nu nøgen hen ind til de bare mure. Måske var det under ombygning, men folk har tydeligvis taget, hvad de kan bruge.

Den anden hovedbygning er et virvar af væltede og ødelagte møbler. Laksefarvede vægge og søjler, bløde tæpper, prismelysekroner fra det lyseblå loft, store spejl og glaspartier afskærmet med tunge, gule gardiner, afslører sammen med de svungne møbler en smag for det ekstravagante. Skuffer og skabe er tømte, men på gulvet flyder det med papir og blade.

Nogle brochurer fortæller om militært kommunikationsudstyr, et kort over ”Greater Serengeti Ecosystem” og et rejsemagasin ”Le Maroc via Marseille” ligger på gulvet sammen med omslaget til en tegnefilm ”Something, something Dark Side”. Visitkort ligger spredt overalt. Engineer Saadi M. El Gadhafi, partner, executive producer står der, med to hvide elefantsilhuettter og påskriften ”Natural Selection” på bagsiden. Adressen er på Sunset Boulevard, Los Angeles, Californien. En engelsksproget, libysk avis fra 17. januar – præcis en måned inden oprørets begyndelse - fortæller i pralende overskrifter om Gaddafi-styrets landvindinger som ”Et hus for hver borger i 2013”.

Til sidst ville libyerne hverken vente på det eller nogen andre forbedringer. Saadi Gaddafis ødelagte hus er et af de mange symbolske beviser på, at revolutionen har brudt terrorgrebet.

Gaddafis børn, seks sønner og en datter, er legendarisk berygtet for deres dyre vaner og eskapader i såvel Libyen som udenfor landets grænser. En af hans sønner, der læste i Danmark, slog sin kæreste, en anden kom i klammeri med myndighederne i Paris. Et forsøg på at få en søn til at overholde loven i Schweiz resulterede i, at Muammar Gaddafi indledte en diplomatisk fejde. Beviset finder man på vejen foran den schweiziske ambassade nær centrum, der ikke er asfalteret som hævn.

En britisk journalist fortalte i går Berlingske om et interview med en tidligere fodboldkammerat til Saadi Gaddafi. Han fortalte, at han var blevet fængslet i 2 1/2 år, fordi han nægtede at have sex med ham. Han fortalte, at de forinden havde turet rundt i Italien i en lang cyklus af dyre natklubber, ekstravagante indkøbsture og vilde sexfester med både mænd og kvinder i luksushotellernes dyreste suiter. Gaddafis fodboldglade søn købte sig desuden til både en plads i Perugias Serie A trup og indflydelse i storklubben Juventus.

Den tidligere ven og i Libyen kendte fodboldspiller, Reda Thawargi, fortalte, at han var blevet sat fri netop som oprøret begyndte og straks efter var blevet ringet op af Saad Gaddafi, som ønskede hans offentlige støtte via den statslige TV-station.

”Jeg nægtede og gemte mig. Jeg ønsker nu at blive den første til at slå ham,” fortæller Thawargi til journalisten fra Sunday Mirror.

Han fortalte også om, at venner af Saadi Gaddafi, der faldt i unåde, risikerede at blive smidt i de små celler i et udhus et par dage. Hvis de blev udsat for endnu stærkere vrede kunne straffen angiveligt være, at Gaddafi-sønnen pudsede nogle af sine ti angrebshunde på dem i et lukket rum, mens han selv ville se på.

Det er bare endnu et af de bizarre kapitler om Gaddafi og hans børn, der drev et af verdens olierigeste lande som et familieforetagende og hæmningsløst brugte milliarder af kroner til at skabe en stor legeplads for dem selv og deres udvalgte venner. Der skal nok dukke mere frem. Historien er ikke forbi endnu.

INFOshop: Opbakning til dansk indsats i Libyen