Koldfront møder Putin efter kaotisk topmøde

Tyske og polske diplomater er blevet udvist af Rusland efter kaotisk topmøde. Angela Merkel har mistet tålmodigheden med Vladimir Putin.

Der var kold luft omkring den russiske præsident, Vladimir Putin, på G20-mødet i Brisbane i Australien, men præsidenten fik sig dog et varmt knus af en koala. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW TAYLOR / HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Et fire timer langt møde på Hilton-hotellet i Brisbane gjorde intet for at rense luften mellem Tysklands kansler, Angela Merkel, og den russiske præsident, Vladimir Putin.

I stedet forlod Putin topmødet i Australien i utide. Han udeblev fra drøftelser med de 19 øvrige ledere, herunder Barack Obama, fordi han – med egne ord – havde »brug for at sove i hvert fald fire-fem timer«.

På diplomatisk tegnsprog bliver det ikke meget mere tydeligt. Putin smækkede med døren, så loftet slog revner. Parterne kom ingen vegne i drøftelserne om krigen i Ukraine, og selv den ellers afdæmpede Merkel kunne dårligt skjule sin frustration over porcelænskasteriet.

»Putin afprøver os,« sagde hun efter weekendens stormagtsmøde i Australien.

Lige siden er den diplomatiske krise kun blevet dybere. Efter Vladimir Putins hjemkomst til Rusland søndag blev en tysk diplomat udvist. Det skete tilsyneladende som gengældelse for udvisningen af en russisk diplomat i den tyske by Bonn. Den russiske diplomat fungerede ifølge tyske myndigheder som spion.Mandag bekræftede Polen, at også en gruppe polske diplomater har fået ordre om at forlade Moskva. Ifølge den polske avis Rzeczpospolita skete det ligeledes, efter at en russisk diplomat i Polen var blevet taget i spionage.

Tirsdag fulgte en tredje spionsag, da en lettisk statsborger på russisk stats-TV indrømmede, at han »arbejder for Letlands specialstyrker, som kontrolleres af CIA«. Også han blev udvist af Rusland.

Ukraine er midtpunkt for krisen

Ikke bare spionage og udvisninger har de seneste dage bragt mindelser om Den Kolde Krig. Det gjorde stemningen på topmødet i Brisbane også. Mens de australske TV-billeder viste en isoleret Vladimir Putin, der spiste morgenmad alene, så prædikede russisk stats-TV om en modig præsident, der gik ind i »løvens hule« for at konfrontere landets fjender.

Omdrejningspunktet for den isnende koldfront var og er krigen i Ukraine. De seneste dage har Ukraine og NATO beskyldt Rusland for igen at skrue op for de militære forsyninger til prorussiske oprørere i Ukraine. Både tropper, artilleri og luftværnssystemer ruller over grænsen, sagde NATOs nytiltrådte generalsekretær, den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg, tirsdag.Også de uafhængige observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) meldte i sidste uge om det hidtil »største antal personer i militærtøj,« der krydsede den russisk-ukrainske grænse.Da Vladimir Putin søndag aften gav et interview til tysk TV, svarede han ikke på spørgsmålet om russiske våben. »I en moderne verden vil folk, der kæmper for en sag, som de anser for retfærdig, altid finde våben,« lød forklaringen fra Putin.

Han beskyldte i stedet EU-landene for at bære ansvaret for konflikten, fordi de indgik en toldaftale med Ukraine sidste år. Putin advarede også regeringen i Kiev mod at forsøge at vinde en militær sejr. Rusland vil aldrig lade Ukraine »udrydde sine politiske modstandere« i det østlige Ukraine.

»Det vil vi ikke tillade,« sagde Vladimir Putin.

Merkel ser lighedspunkter med sovjettiden

Angela Merkel kender om nogen Putins talepunkter. Hun har holdt flere møder med den russiske præsident end nogen anden europæisk leder, siden den russiske præsident flyttede Europas grænser med sin annektering af den ukrainske Krim-halvø i marts. De to ledere har talt i telefon mindst 35 gange siden.

Men efter weekendens diplomatiske sammenbrud i Brisbane lød Merkel for første gang, som om hun var tæt på at miste tålmodigheden.

»Hvem skulle have troet, at 25 år efter Murens fald, efter Den Kolde Krigs afslutning og efter ophøret af Europas deling, kan noget sådant ske i Europas hjerte?« sagde hun.

Hun sammenlignede Putins krav til Ukraine – at landet skal søge Moskvas velsignelse til at indgå en aftale med EU – med Sovjetunionens overherredømme i Central- og Østeuropa herunder DDR, hvor hun selv voksede op.

»Vi skulle først spørge Moskva, om det var muligt. Sådan var det i fyrre år. Jeg troede aldrig, vi skulle vende tilbage til den situation,« sagde Merkel.