»Kohls pige« på redningsmission for Europa

Den tyske forbundskansler Angela Merkel har sat sig ambitiøse mål for det tyske formandskab for EU og G-8. Den europæiske forfatning skal reddes igennem og USA overbevises om nødvendigheden af en klimapolitik.

Fra og med den 1. januar har Tyskland overtaget formandskabet for både EU og de store industrilandes G-8 samarbejde, og forventningerne er store ¿ måske for store ¿ til forbundskansler Angela Merkel der kun har haft kanslerposten i lidt mere end et år. <br>Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Da Angela Merkel efter den tyske genforening tiltrådte den første ministerpost blev hun lettere hånligt betegnet som »Das Mädchen« - Pigebarnet.

Hun var »Kohls pige«, som kun var kommet i regeringen, fordi hun var østtysker, ung og kvinde. Og dermed repræsenterede netop den gruppe vælgere, som Helmut Kohls kristelige demokrater havde sværest ved at samle stemmer hos, hed det i tysk presse.

Men 16 år efter står Angela Merkel nu med muligheden for at bevise, at hun er lige så meget »statsmand« som sin berømte forgænger. Fra og med den 1. januar har Tyskland overtaget formandskabet for både EU og de store industrilandes G-8 samarbejde, og forventningerne er store - måske for store - til Merkel der kun har haft kanslerposten i lidt mere end et år.

Efter at det europæiske samarbejde har ligget underdrejet i halvandet år på grund af det franske og hollandske nej i folkeafstemninger til EU-forfatningen, har Tyskland påtaget sig i det næste halve år at udarbejde en plan for, hvordan man kan komme videre med en ny forfatningslignende traktat. Samtidig står det tyske EU-formandskab også med en lang række udenrigspolitiske problemer, som presser sig på: Der skal gøres et forsøg på at genstarte Mellemøst-fredsprocessen, der skal træffes en afgørelse om Kosovos fremtid og EU skal forsøge at få en langsigtet politisk og økonomisk aftale på plads med Rusland. Dertil kommer atomstriden med Iran og Nordkorea og den fortsat forværrede situation i Irak.

Endelig håber Tyskland også at vende den internationale politiske vind til fordel for en ny klimaaftale, der skal videreføre Kyoto-protokollen med endnu stærkere begrænsninger på udslip af kuldioxid, CO-2. EU skal under det tyske formandskab fremlægge sine mål herom, men USA, Kina og Indien er fortsat skeptiske over for at indgå nogen form for bindende aftaler.

Nedtoning
Med en så bred dagsorden har den tyske regering da også klogeligt forsøgt at dæmpe på forventningerne. Man skal ikke regne med »mirakler« fra tysk side, som udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sagde kort før Jul.

Men som det største af medlemslandene og som en af de traditionelle fortalere for europæisk integration og samarbejde står Tyskland centralt placeret, hvis der skal skabes ny optimisme og fremdrift i EU-samarbejdet.

Angela Merkel har gjort klart, at en redning af den strandede EU-forfatning har første prioritet under det tyske formandskab, og allerede i denne måned vil regeringen i Berlin begynde at sende embedsmænd ud til de europæiske hovedstæder for at sondere terrænet for en løsning.

Det bliver ikke nemt, erkender man i Berlin. For den anden halvdel ved siden af Tyskland som »Europas motor« - Frankrig - kan ikke starte op foreløbig. Tidligst efter det franske præsidentvalg i maj kan man forvente en klar fransk holdning til, hvad der skal ske med EU-forfatningen, og selv da bliver det næppe nemt at vriste et klart svar ud af franskmændene.

Svære meldinger
Den nye franske præsident - hvad enten det bliver socialisternes kandidat Ségolène Royale eller den sandsynlige borgerlige kandidat Nicolas Sarkozy - får svært ved allerede på det afsluttende EU-topmøde under det tyske formandskab i juni at melde klart ud med, hvad Frankrig vil med den forfatning, som 55 procent af de franske vælgere afviste ved en folkeafstemning i maj 2005. En ny fransk præsident skal på en eller anden måde berolige de mange vælgere - både på højre- og venstrefløjen - som stemte nej og overbevise dem om, at både Frankrig og resten af Europa har brug for en ny EU-traktat, hvad enten den så skal hedde en forfatning eller ej.

Desuden skal Merkel også holde et halvt øje på London, hvor den nuværende finansminister Gordon Brown i løbet af maj eller juni vil afløse Tony Blair som Storbritanniens premierminister. Brown er kendt for at være mere Europa-skeptisk end Blair og skal derfor sandsynligvis bearbejdes mere grundigt, hvis han skal sige ja til at gå videre med en ny EU-traktat.

Dramatisk
Den tyske taktik er indtil videre at opstille en stram tidsplan, hvor EU-landene skal acceptere at forhandle en ændret EU-traktat på plads i løbet af 2007, så den kan nå at blive ratificeret og godkendt i medlemslandene inden 2009.

»Det vil blive meget dramatisk for Europa, hvis vi ikke kan blive enige om en ny forfatningstraktat i løbet af efteråret 2007,« siger formanden for den tyske Forbundsdags Europa-udvalg, Matthias Wissmann. Han er en selv en erfaren politiker og spår, at der kan komme en større krise i hele EU-samarbejdet, hvis der ikke er viljen til en hurtig løsning på forfatningskrisen.

Den tyske regering har den fordel, at det sidste EU-topmøde i Bruxelles i december udsendte et klart signal om, at der ikke kan komme flere udvidelser af EU, før der en ny moderne traktat på plads. Under det kommende halve år kan det tyske formandskab holde medlemslandene - herunder de mere skeptiske over for forfatningen som Storbritannien, Frankrig og Polen - fast på, at det nye store EU ikke kan fungere uden et mere effektivt beslutningssystem.

USA svækket
På det udenrigspolitiske område står Merkel og Co. med en svækket amerikansk samarbejdspartner efter øretæven til George W. Bush og hans Republikanere ved Kongresvalget i november. Men det kan på sin vis blive en fordel, idet europæerne kan komme mere på banen på forskellige områder.

Allerede i morgen vil Angela Merkel rejse til Washington i et forsøg på at overbevise Bush om nødvendigheden af at satse mere på fredsprocessen på Israel og palæstinenserne, der fra europæisk side ses som en betingelse for fremskridt i andre dele af Mellemøsten.

I Europa har Tyskland to større mål: At forhandle en energi- og partnerskabsaftale på plads med Rusland, så det til tider anstrengte forhold til den store nabo kan komme ind i mere faste politiske rammer, men her vil Merkel især støde på modstanden fra Polen, der indtil videre har nedlagt veto mod en Ruslands-aftale. Samt at få en endelig løsning på plads om Kosovos fremtid syv år efter krigen mellem NATO og Serbien.

Klima-diskussion
Energipolitik - både i forhold til Rusland og på verdensplan - bliver en hovedprioritet for det tyske formandskab. I marts skal EU-landene blive enige om nye mål på deres klimapolitik til afløsning for Kyoto-aftalen, der udløber indenfor nogle år. Samtidig vil Merkel bruge formandskabet for G-8 til at samle international opbakning til at hverve for en større indsats på klimapolitik, efter at Stern-rapporten i efteråret slog fast, at den globale opvarmning udgør den måske største udfordring og trussel for det internationale samfund. Om hun kan overbevise George W. Bush om det, er mere tvivlsomt.

Op ad bakke
Så det bliver en kamp op af bakke for den 52-årige Merkel i de kommende måneder. »Verden indretter sig ikke efter kanslerens dagsorden,« som den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev i sin leder i går, der var tydeligt skeptisk over for Merkels muligheder for at nå i mål på sine prioriteter.

Yderligere har hun ikke siddet længe nok på kanslerposten til at knytte de nødvendige internationale kontakter, hed det. Kohls internationale glansperiode kom da også først efter langt slæb og flere år på posten.