Kofod og EU ryster på hovedet af fodboldforbund i regnbuesag

Ungarn og Polen står tirsdag skoleret foran EU-landene, som blandt andet er bekymrede over frihedsrettigheder.

 
Tysklands fodboldsforbund står midt i en diskussion om protester for LGBTQ rettigheder. Her udtaler en talsperson fra den tyske regering sig om sagen. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har punkteret en tysk plan om at oplyse et fodboldstadion i München i regnbuefarver til en EM-kamp mellem Tyskland og Ungarn onsdag.

EUs kommissær for værdier, Vera Jourová, og flere EU-landes ministre, heriblandt udenrigsminister Jeppe Kofod (S), forstår ikke fodboldforbundets holdning til sagen.

»Jeg synes, at det er helt på sin plads at markere al kamp imod diskrimination. Også i forhold til LGBTI-dagsordenen, siger Kofod før et EU-møde i Luxembourg tirsdag.«

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har byrådet i München tirsdag fået nej til en officiel anmodning hos UEFA.

Bystyret vil markere frihedsrettigheder i EU, da rettighederne for homoseksuelle aktuelt er under stort pres i Ungarn.

EU-landet har for nylig vedtaget en lov, der forbyder indhold, der kan fremme homoseksualitet for unge under 18 år.

»Det er vigtigt, at vi markerer, at det er en del af det at være i EU og dette samarbejde, at man respekterer grundlæggende værdier med respekt for forskelligheder og folks måder at leve på,« siger Kofod.

Den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, kaldte det mandag »ekstremt skadeligt at blande sport og politik« ifølge ungarske medier.

Den tyske regering har støttet München.

Tysklands EU-minister, Michael Roth, siger før EU-mødet tirsdag, at den ungarske lov er i strid med EUs værdier.

»EU er ikke primært et indre marked eller en valutaunion. Vi er et værdifællesskab. Disse værdier binder os sammen,« siger Roth.

Da Szijjarto ankommer til mødet i Luxembourg hævder han, at EU-medier har misforstået loven. Han betvivler, at en eneste kritiker af loven faktisk har læst den, og han advarer imod at »sprede fake news.«

»Denne lov er ikke imod nogen befolkningsgruppe i Ungarn. Den er rettet imod de pædofile. Så loven gør det klart, at børn skal beskyttes. Det er derfor, at loven slår fast, at kriminelle pædofile skal straffes hårdt,« siger Szijjarto.

EUs udenrigs- og europaministre skal tirsdag have en høring af Ungarn og Polen, som ifølge EU-institutionerne har betydelige problemer med retsstaten og ikke lever op til EUs værdier.

Det er en proces, der har været i gang i flere år. Den seneste høring var i 2019. Der er ikke umiddelbart en ende på processen, der kaldes »artikel 7-proceduren« med henvisning til EU-traktatens »atombombeparagraf«.

Artikel 7 kan føre til, at et medlemsland fratages rettigheder i EU-samarbejdet, hvis landet ikke lever op til de fælles værdier. Men den kræver enstemmighed, og det er der ikke.

Blandt andet støtter Polen og Ungarn hinanden.

Proceduren har tilsyneladende ikke ført til fremskridt i de to lande.

Jeppe Kofod siger før mødet, at han vil stille kritiske spørgsmål til Polen om dommernes uafhængighed og magtens tredeling og til Ungarn, hvor et universitet er blevet lukket, om medie- og forskningsfrihed.

Han mener, at artikel 7-proceduren skal fastholdes, og det kommende EU-formandskab har sagt, at de også vil sætte det på dagsordenen.

»Jeg tror, at det er vigtigt at holde debatten i gang, og så er der også andre redskaber, som Danmark har kæmpet hårdt for, blandt andet retsstatsmekanismen,« siger Kofod.

Retsstatsmekanismen indebærer, at man skal overholde retsstatsprincipperne for at kunne modtage penge fra EUs budget.

Der er aktuelt en strid om implementeringen af mekanismen, som EU-landene vedtog sidste år i forhandlingerne om EUs syvårige budgetplan.

/ritzau/