Kønskamp på japansk

Først var der sejlturen i kussekajakken og siden fulgte retssagen. Den japanske kunstner Megumi Igarashis forsøg på at aftabuisere det kvindelige kønsorgan har skabt stor debat i et land, hvor grænserne for, hvad der må vises i det offentlige rum, er mere end slørrede.

Den japanske kunstner Megumi Igarashi i sin »kussekajak«, som har skabt røre i sit land. Nu er hun anklaget for at have solgt 3D-tegninger af kajakken og kan risikere en fængselsstraf. Foto: Eigo Shimojo/Reuters Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Stålfallos-festivallen.

Ja, en festival med et sådan navn findes faktisk. Den afholdes hvert forår i den japanske by Kawasaki. Hovedbegivenheden er et optog, hvor meterhøje penisformede figurer i forskellige farver bliver båret gennem byens gader på skuldrene af Kawasakis indbyggere.

 

Oprindeligt handlede optrinnet om at bede de højere magter om fertilitet og frugtbarhed. I dag er det lige så meget en turistattraktion, der giver gode grin og en ekstra indtægt til lokale sælgere og fabrikanter af fallos-souvenirs. Lidt erotisk symbolik skræmmer ikke japanerne. Det ville næsten også være underligt i et land med en pornoindustri til en anslået værdi af 20 mia.dollar.

Men så alligevel. Der findes ikke en kvindelig pendant til penisparaden. Tværtimod. Det kvindelige kønsorgan er ikke noget, der hverken i den ene eller anden form skal vises frem i det fri. En sådan handling kan ende med fængselsstraf.

Det viser den efterhånden meget omtalte sag om Megumi Igarashi. Hun er kunstner og har sat sig for, at ligestilling mellem kønnene – i dette tilfælde dem mellem benene – er værd at kæmpe for. Hun er vred over, at det mandlige kønsorgan er accepteret som en del af en popkultur, der frit kan bruges i mange forskellige sammenhænge, mens det bliver set som uanstændigt at gøre det samme med kvindeligt fortegn. Hvorfor er det mindre provokerende at fremvise det mandlige køn end det kvindelige, spørger hun.

 

Derfor begyndte Megumi Igarashi produktionen af kunst, der bedst kan betegnes som personlige vaginalværker. Hun startede med at lave gipsafstøbninger. Nogle af de mere avancerede værker blev dekoreret, farvet og formet som for eksempel en golfbane eller et månelandskab med Megumi Igarashis eget aftryk kilet ned gennem midten. Det vakte i sig selv en del debat.

Men den 43-årige skulptør blev først for alvor et kendt navn i Japan, da hun søsatte kussekajakken. Det skete sidste sommer, hvor en storsmilende Megumi Igarashi sejlede en tur i en kajak lavet i 3D-print og formet efter kunstnerens egen kusse. Forargelsen var stor. Også hos ordensmagten. Megumi Igarashi blev anholdt og risikerer fængsel i op til to år.

Kommende retssag

Hun er anklaget for at have solgt 3D-tegningerne af kajakken, der blev finansieret ved hjælp af såkaldt crowdfunding, hvor privatpersoner kan donere beløb efter eget valg. Megumi Igarashi mente, at hendes støtter skulle have mulighed for selv at fremstille kajakken, hvis de havde lyst til det. Men ifølge anklagemyndigheden var 3D-dataen af en så uanstændig karakter, at det udgjorde et brud på landets love. Retssagen mod Megumi Igarashi startede i april og forventes at fortsætte mange måneder endnu. Hun nægter sig skyldig og virker ikke til at have tabt kampgejsten.

 

»Japan ser mildt på udtryk, der omhandler mandlig seksualitet og ophidselse, men ikke kvindelig. Når en kvinde bruger sin krop til at udtrykke sig kunstnerisk, bliver hendes arbejde ignoreret, og folk behandler hende, som var hun en sexgal idiot,« udtalte hun, da retssagen begyndte.